Sygeplejersken
Her er folk ikke bange for mig
Da Heidi Sørensen flyttede ind på Orion, stod hun til at få en anbringelsesdom. I dag bor hun i egen lejlighed, arbejder i Orions café og har skrevet to bøger om sine oplevelser.
Sygeplejersken 2017 nr. 6, s. 52
Af:
Anne Witthøfft, Journalist
I kulturhusets café er en tidligere beboer, 42-årige Heidi Sørensen, ved at gøre klar til frokosten. Hun har boet på Orion fra 2009-2013, men bor nu i sin egen lejlighed.
Hun kommer dog stadig på Orion som dagbruger og arbejder fire og en halv time i caféen hver torsdag og fredag. I hendes journal står der, at hun er skizofren og borderline. Men det er kun, fordi det er besværligt at få slettet en tidligere diagnose. I dag har hun en depression og har også haft to blodpropper i hjertet.
"Jeg går egentlig bare og venter på, at min vejrtrækning bliver dårlig nok til, at jeg kan få en bypassoperation," siger hun.
Da hun flyttede ind på Orion, var det hendes sjette socialpsykiatriske bosted, efter at hun som 23-årig blev syg. Og hun stod til at få en anbringelsesdom.
"Alle de steder, jeg har boet, har jeg splittet det hele ad," fortæller hun.
Dengang lå det ikke i kortene, at hun nogensinde ville kunne flytte i egen lejlighed, eller at hun ville slippe for anbringelsesdommen eller skrive to bøger om sine oplevelser. Men det ændrede Orion på.
"Og jeg har også været vred her. Og teet mig. Men her er folk ikke bange for dig. Personalet går ikke bare ind bag en rude og låser døren. De har overfaldsalarmer, og så tilkalder de hjælp, og så stiller de sig i en halvcirkel rundt om en, så man får mulighed for at afreagere færdigt, inden de kommer hen til en," siger hun.
"Men her så de mig ikke som den farlige person. Den største forskel, som Orion har betydet for mig i forhold til de andre steder, jeg har været, er, at den journal, jeg havde med mig, ligesom bare blev lagt ind på en hylde. Her er man ligeglad med papirerne, men vil hellere møde personen," fortæller Heidi Sørensen.