Her er mennesket i centrum

Det socialpsykiatriske bosted Orion er et eksempel på, hvad psykiatrien kan være, når der er ressourcer nok. Måske derfor er der minimalt brug af magtanvendelse.
Sidste år modtog det socialpsykiatriske bosted Orion en pris for at være et billede på, at det er muligt at gå andre veje end at bruge tvang over for mennesker med svære psykosociale vanskeligheder..
Foto: Claus Bech

En piedestal med en lille bronzegris med vinger er placeret i et fiskebassin, hvor fire store karper svømmer dovent rundt. Bassinet står i "kulturhuset", et stort lyst rum med højt til loftet, på det socialpsykiatriske bosted Orion i Hillerød i Nordsjælland. Her kan man spille alt fra bordtennis til flygel eller købe mad i caféen og spise den ved et af bordene eller bare hænge lidt ud i en sofa.

"Den flyvende gris" er den pris, som Orion sidste år i november fik af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, fordi Orion viser, at "et tryghedsskabende samarbejde med mennesker med svære psykosociale vanskeligheder ikke fremmes af øgede beføjelser til magtanvendelser og tvang, men derimod gennem nærvær, inddragelse og dialog", som det lød i motivationen. Og Orion har da også maks. haft fem episoder med magtanvendelse årligt de seneste seks år.

Stedet blev grundlagt i 1997 og består af 34 boliger. Langt de fleste beboere er mænd. Den yngste er 27 – den ældste 70 år. Mange har flere og længerevarende ophold på psykiatriske afdelinger og bosteder bag sig. Flere er skizofrene, mere end halvdelen er aktive stofbrugere, nogle har behandlingsdomme bag sig og er til tider voldsomt udadreagerende. Men på Orion er der plads til alle. Der er meget få regler.

Der er rummelighed over for rusmiddelforbrug. Og man kan ikke blive smidt ud. Her bor også mennesker, hvoraf nogle med sygeplejerske på Orion Therese Bangs ord "har oplevet ting, som de færreste ville komme hele ud af". Det kan være misbrug, vold eller vanrøgt.

2017-6-psykiatri-orion2
Therese Bang tilser et sår, som beboeren Carsten Frederiksen har fået, efter han er faldet. De taler lidt om en tidligere medarbejder, som han stadig savner. Han er en af de beboere, som ofte banker på hendes dør for at snakke lidt.
Foto: Claus Bech

Hun har kontor oppe på førstesalen, hvor en svag summen fra rummets ventilation danner et konstant lydtæppe, der iblandes lyde fra trafikken fra vejen udenfor, samt lyde af klirrende glas og porcelæn fra caféen nedenunder. Og nogen har taget flyglet i brug.

Therese Bang taler i telefon med en af byens praktiserende læger om at få ændret medicinen for en beboer, som valgte at stoppe med sin medicin for en måned siden, men nu gerne vil have den igen. Hun oplyser beboerens navn og cpr-nummer.

"Nej, jeg skal bare have en enkelt pakke. Han er en omskiftelig herre. Det skal være til Krone Apotek," siger hun.

En stor del af Therese Bangs job består i administration af beboernes medicin.

"Det er en stor fordel, at vi sygeplejersker kender lægerne, psykiaterne, de psykiatriske afdelinger, epilepsiambulatoriet og apotekerne," fortæller hun.

"Mange af beboerne tager f.eks. p.n.-medicin på daglig basis. Men når lægen så foreslår, at de så får det som fast daglig ordination, så oplever beboerne det anderledes og vil ikke have den. Og det er jo interessant. Vi har god erfaring med at lade dem styre det selv og oplever, at resultatet er bedre. Og der er vi med til at være fortalere over for lægerne, som kender os, og er lydhøre over for os."

Og dermed understreger hun en af Orions kerneværdier, nemlig at det er beboerne, der ved, hvad der er bedst for dem. Også når det betyder, at man som sygeplejerske af og til må lægge sin sygeplejefaglige baggrund lidt til side.

"Og det kan da være rigtig svært og udfordrende en gang imellem. For man er jo uddannet til at have svarene på alting og til at skulle gøre folk raske," siger Therese Bang.

F.eks. har hun haft en diabetes 2-patient, som ikke ville i behandling.

"Jeg forsøgte mange gange at motivere ham, men han nægtede at tage imod behandling og havde stor modstand," fortæller Therese Bang. Kompromiset blev, at hun har fået lov til at måle hans blodsukker en gang imellem.

"Besynderligt nok stiger hans blodsukkerværdier ikke til noget, der er kritisk, selv om han ikke får insulin. Men alt stritter jo i mig som sygeplejerske i forhold til det valg, han træffer. Men for ham er det vigtigere at bestemme over sit eget liv og sin egen medicin end at leve længere. Og det synes jeg er ret interessant. For mit svar er jo ikke nødvendigvis det rigtige, og så må man bide sig i tungen og lade beboeren definere, hvad der er vigtigt for ham," siger Therese Bang.

2017-6-psykiatri-orion1
Administration af medicin er en af Therese Bangs hovedopgaver, som sygeplejerske på Orion. Men det, hun allerbedst kan lide ved jobbet, er den forskel, hun gør i en gruppe menneskers liv, som har haft det rigtig svært.
Foto: Claus Bech
For på Orion er det relationelle en anden kerneværdi. Derfor er det f.eks. ikke længere Orion, der tildeler beboeren en kontaktperson, men beboerne, der selv vælger deres eget netværk af medarbejdere, som de har lyst til at samarbejde med. Et andet nyere tiltag er tryghedsplaner, som er et alternativ til det i psykiatrien ellers udbredte risikovurderingsredskab Brøset.

På Orion anser man Brøset som problematisk, fordi det placerer risikoen for en voldelig episode som noget, der entydigt ligger hos borgeren, frem for noget, der sker i relationen mellem mennesker. I stedet laver man i samarbejde med beboeren en plan for, hvordan det er hensigtsmæssigt, at personalet agerer i bestemte situationer.

Therese Bang er da også overbevist om, at det er deres gode relation, der gør, at han selv er begyndt at spørge Therese om råd i forhold til kost. Og for nylig fortalte han hende, at han er holdt op med at spise sukkerknalder.

Det relationelle betyder også, at man på Orion har valgt, at man ikke taler om beboerne, når de ikke er til stede.

"Og det er da kunstigt og svært," erkender Therese Bang. "Men vi øver os, og hvis vi har brug for at vende en udfordring, så forsøger vi at gøre det med udgangspunkt i situationen og os selv, og hvad der var svært for os – og ikke i beboeren."

Læs også: 

Emneord: 
Psykiatri