Psykisk syge afvises i psykiatrien

Fire gange opsøgte en yngre mand den psykiatriske skadestue på Psykiatrisk Center Nordsjælland med selvmordstanker. Og fire gange blev han udskrevet efter kort tid med den begrundelse, at han først og fremmest skulle opsøge behandling for sit alkoholmisbrug.

I virkeligheden debuterede han med en skizofreni. Og alkoholen har sandsynligvis været med til at dulme de høre- og syns-hallucinationer, som sygeplejerske og tillidsrepræsentant Tanja Due fra hospitalets akutteam opdagede, da hun tog hjem til ham. Her mødte hun en mand, der var bange for at falde i søvn, ikke turde gå på arbejde eller ud for at handle.

"Jeg tænker, at hvis vi – hypotetisk – havde givet ham tre døgn på skadestuen, så havde vi måske opdaget det der."

"Men der er ikke sengepladser nok, og der er et stort pres på systemet," siger Tanja Due, og det betyder, at nogle patienter udskrives for hurtigt. "Vi har en gennemsnitsindlæggelse, der sidst, jeg tjekkede for to måneder siden, var på 1,2 døgn. Og det kræver en høj faglighed og specialiseret viden at have så stort et flow. Og når der så samtidig er stor mangel på speciallæger, risikerer man at overse symptomer," siger Tanja Due.

Det er langtfra kun på Psykiatrisk Center Nordsjælland, at man oplever problemet.

I en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd siger 61 pct. af sygeplejerskerne på psykiatriske skadestuer, at de oplever, at patienter afvises på grund af manglende kapacitet. Og 64 pct. af sygeplejerskerne på de psykiatriske sengeafdelinger siger i samme undersøgelse, at de inden for den seneste måned har oplevet, at patienter er blevet udskrevet, før det – efter sygeplejerskens vurdering – var fagligt forsvarligt.

"De patienter, der oftest bliver udskrevet hurtigt, er de patienter, der har en anden offentlig aktør indover, fordi vi ved, at de dog har mulighed for en form for hjælp et andet sted," siger hun og understreger, at det jo ikke er, fordi sundhedspersonalet ikke vil beholde patienterne længere. "Tværtimod, men det er et udtryk for, at systemet er meget presset, og psykiatrien jo også har skullet effektivisere med 2 pct. årligt," siger Tanja Due.

Ifølge tal fra Danske Regioner er antallet af patienter vokset med 44 pct. siden 2008, og antallet af indlæggelser er i samme periode steget med 14 pct. Det er sket samtidig med, at hver 10. disponible seng i psykiatrien er forsvundet, og udgifterne pr. patient er faldet med 18 pct.

"Tag hjem og tag en pille"

Også på det nyopførte Psykiatrisygehus Slagelse, som samler voksenpsykiatrien for Region Sjælland og har 180 sengepladser, akutmodtagelse og ambulant behandlingsfunktion, oplever man at måtte afvise syge patienter i døren.

Det fortæller fællestillidsrepræsentant Helle Brink. Hun har været 16 år i psykiatrien, men har aldrig oplevet, at situationen har været så grel tidligere.

"Vi har haft en lang periode med stor belægning, hvor vi har måttet afvise patienter i skadestuen. De bliver sendt tilbage til egen læge eller bliver bedt om at vente til efter weekenden, holde pinen ud og tage en pille," siger hun.

En anden konsekvens af manglen på sengepladser er, at man udskriver patienter, selv om de stadig har brug for behandling.

"Det sker, hvis der kommer patienter, der sidder og truer i modtagelsen eller har selvskadende adfærd," siger hun. For dem kan man ikke afvise.

"Og det går ud over andre patienter med skizofreni, depression, kriser og belastninger, som også har brug for hjælp."

Selv om Psykiatrisygehus Slagelse har en ambition om at være et fagligt fyrtårn inden for psykiatrien, er det svært at leve op til i en hverdag, hvor man er presset på noget så basalt, som sengepladser og personale.

Helle Brink understreger, at kritik på ingen måde er rettet mod den lokale psykiatri eller psykiatriledelse, som ifølge Helle Brink gør det så godt, de kan. Ansvaret skal derimod placeres længere oppe i det politiske system, hvor budgetterne vedtages.

"Vi er glade for rammerne. Det er bare trist, at man ikke kan udnytte de fine faciliteter, fordi der ikke er nogen til at passe patienterne. Det føles grotesk. Både for personale og patienter. Vi har fået at vide, at der stort set ikke er penge til vikarer. Det må vi selv klare internt," siger hun. "Men folk bliver jo syge af at arbejde under pres, og sikkerheden kommer i fare."

Allerede i oktober måned sidste år stod Helle Brink frem som fællestillidsrepræsentant i Sjællandske og fortalte om et ekstremt presset psykisk arbejdsmiljø med sygemeldinger og konstant overarbejde og personale, der var bange for at gå på arbejde, fordi der var mange dårlige og udadreagerende patienter. "Vi har også patienter, der lader sig udskrive, fordi de ikke tør være på afdelingen," siger hun.

Politikerne skal tage psykiatrien alvorligt

Ifølge næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, er problemet med manglende sengepladser og for tidlige udskrivelser et blandt flere symptomer på, at politikerne ikke tager psykiatrien tilstrækkeligt alvorligt.

Derfor har Dansk Sygeplejeråd udarbejdet et nyt psykiatriudspil "Vi kender alle en …" Udspillet indeholder seks hovedpunkter, og indeholder en lang række krav og forslag til løsninger, der spænder over alt fra større patient- og pårørendeinddragelse til mindre og mere specialiserede botilbud. Bl.a. fra krav om flere ressourcer og sengepladser til bedre normeringer og værdibaseret styring.

"Der sker for lidt på psykiatriområdet – politisk set. Der er meget snak om, at psykiatrien skal styrkes, men i forhold til faktiske politiske handlinger mangler vi stadig at se en tydelig retning," siger hun.

Hun mener, at det er et stort problem, at politikerne ikke prioriterer psykiatrien på linje med det øvrige sundhedsvæsen. Den manglende prioritering ser man ifølge Dorte Steenberg bl.a. ved, at psykiatrien ikke har sin egen udvalgsplacering på Christiansborg.

"Et egentligt psykiatriudvalg ville være en tydelig markering af, at området prioriteres. Det er ikke, fordi jeg vil blande mig i organisationsstrukturen på Christiansborg, men for at påpege, at mange problemer også starter oppefra med manglende politisk prioritering," siger hun og peger på, at store dele af psykiatrien finansieres via satspuljemidler.

"Det er jo en helt umulig måde at udvikle et område på. Hvis man f.eks. tager nedbringelse af tvang i psykiatrien, så er det jo finansieret gennem satspuljer til særlige initiativer og normeringer. Men når midlerne er brugt, så lukker initiativerne ned, og så er man tilbage ved start."

Samme ulighed viser sig, når man laver retningslinjer for, hvor mange specialuddannede sygeplejersker der skal være på en somatisk intensivafdeling – men ikke har samme krav til en intensiv psykiatrisk afdeling.

"Der mangler helt grundlæggende en politisk erkendelse af, at indsatsen for psykiske lidelser har lige så stor betydning for sundheden som behandlingen af somatiske lidelser. Og den erkendelse skal i front, for ellers kan de sundhedsprofessionelle blive ved med at løbe rundt i det samme hjul, hvor de gør alt, hvad de kan, men økonomien mangler."

Læs også: 

• Sociologer om sygeplejersker: I klemme i tvangsdebat
• Her er mennesket i centrum 
• Her er folk ikke bange for mig
• Vi kender alle en...