Et kærkomment påbud

Klokken er lidt i 10, og afdelingssygeplejerske Anita Lindenborg er på vej ned ad gangen på medicinsk afdeling på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. 

Hun stikker hovedet ind på patientstuerne og ud i opfyldningsrummet og minder plejepersonalet om, at det er tid til den daglige timeout. 

Timeouten er blevet indført, efter at afdelingen sidste år i december fik to påbud af Arbejdstilsynet, fordi arbejdspresset udgjorde en alvorlig risiko for medarbejdernes helbred og for patienternes sikkerhed.

På det ultrakorte møde får den samlede personalegruppe overblik over, hvem der har travlt, og hvem der har tid til at hjælpe.

”En halv times travlhed fylder ikke så meget, hvis bare man ved, at der kommer en og hjælper om en halv time,” forklarer Anita Lindenborg, som blev ansat omtrent samtidig med, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg.

Selv om det ikke har været rart at se sin arbejdsplads udstillet som et dårligt sted, så har påbuddene betydet, at arbejdsmiljøproblemerne langt om længe blev taget alvorligt. 

“Jeg synes, at de påbud var en gave. For pludselig blev det et projekt at få gjort noget ved arbejdsmiljøet. Også selv om det var lidt af en mundfuld at starte op på som ny leder, så var der også noget konkret at tage udgangspunkt i,” siger Anita Lindenborg.

Arbejdsmiljørepræsentant Ulla Fink siger: 

“Vi havde råbt op om forholdene på afdelingen i lang tid. Vi prøvede også flere gange at klage til Arbejdstilsynet, men de reagerede ikke på henvendelserne,” siger hun.

Også Dansk Sygeplejeråds formand i Kreds Syddanmark, John Christiansen oplever, at man kan råbe op i lang tid, uden at der sker noget.

”Vi har snakket med både den lokale og den øverste ledelse på sygehuset i meget lang tid,” siger han og understreger, at arbejdsmiljøproblemerne ikke kun findes på de afdelinger, der har fået påbuddene, men også på mange andre afdelinger og sygehuse. Han oplever, at sygehusene generelt er trængte, og at der ikke skal meget til for at vælte læsset.

”Hver gang problemet er blevet løst et sted, dukker det op et andet sted. Og nogle gange dukker det op det samme sted igen,” siger John Christiansen.
”Det så vi også i forbindelse med nødberedskabsforhandlingerne, hvor vi så, hvor lille det daglige frirum er. Der er fuld hammer på butikken hele tiden.” 

Flere hænder og mere struktur

I dag er afdelingen blevet opnormeret med to stillinger. 

Derudover har Anita Lindenborg gennemgået strukturen på afdelingen. På den baggrund har hun ansat en sygeplejerske, der skal hjælpe koordinatoren med flowet fra FAM og være med til at modtage nye patienter på afdelingen. I denne uge, hvor Sygeplejersken var på besøg, startede også en udskrivningskoordinator med baggrund som forløbskoordinator i kommunen. 

“Koordinering af udskrivelser har været noget af det, der før skabte både stress og overarbejde,” siger Anita Lindenborg.

Hun peger på endnu et tiltag fra den handleplan, der skal nedbringe den store arbejdsmængde og tidspresset, nemlig prioriteringstrappen: et skema, der beskriver præcis, hvad det er for nogle opgaver, sygeplejerskerne skal prioritere, når antallet af patienter stiger. 

Alt er ikke lyserødt

Afdelingen har også fået tre nye mobile arbejdsstationer, og Anita Lindenborg har lavet små samarbejdsøvelser, hvor kollegaer er blevet bedt om at sige en positiv ting om hinanden. Hun drømmer om at lave en slags poesibøger, der skal medvirke til, at personalet lærer hinanden endnu bedre at kende. Plejepersonalets spisepause bliver prioriteret højt, og der er faglig sparring en gang om måneden for at løfte vidensniveauet på afdelingen. 

Anita Lindenborg fortæller, at der trods opnormeringen og de nye tiltag stadig er travlt på det medicinske afsnit.

“Vi har ikke mindre travlt, og alt er ikke lyserødt. Men vi har fået mere struktur, og vi har fået flere ressourcer, og der er kommet mere ro på afdelingen,” siger hun.

Netop roen er noget, som flere sygeplejersker bemærker. Sygeplejerske Helene Wagner, der har været på afdelingen i tre år, siger:

“Dengang det var værst, havde jeg ikke engang overskud til at søge noget andet. Og nu er jeg glad for, at jeg ikke søgte væk dengang. Her er blevet meget bedre at være. Stressniveauet er faldet, og jeg kan give slip, når jeg går hjem.”

God arbejdslyst

I dag tager timeouten på det medicinske sengeafsnit under fem minutter. For både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenterne er godt med. Maria og Jannie er godt med. Det er Rikke og Renate også. Anja har to patienter, der skal udskrives. En af dem til en aflastningsplads. 

”Tager du den selv, Anja? Eller skal Rikke hjælpe dig?” spørger Anita Lindenborg afdelingens nye udskrivningskoordinator.

”Det ville være fint, hvis Rikke kunne hjælpe,” siger Anja.

”Så stue 1 og 2, Rikke?” siger Anita Lindenborg. 

Rikke nikker bekræftende.

”Super! Har du mere, Anja?”

Det har hun ikke, og sådan fortsætter det hele vejen rundt. 

Anita: ”Ulla, er dine patienter medgørlige?”

Der grines. 

Anita Lindenborg forklarer: ”Det er, fordi Ulla har en administrativ dag. Kan du hjælpe, hvis der bliver brug for det senere hen?” 

Det kan hun godt.

Anita konstaterer: Det er godt, det ser roligt ud. God arbejdslyst.