Patienter lider under sygeplejerskers arbejdspres

Tarmslyng, der bliver opdaget otte dage for sent. Patienter, der får medicin to gange eller slet ikke – med livsfarlige konsekvenser. 

Der er mange eksempler på de alvorlige konsekvenser, det har for patienter, når der er for få ansatte på hospitalerne til at løse opgaverne. Det viser begrundelserne for de påbud og strakspåbud, som Arbejdstilsynet har givet til en række hospitaler for stor arbejdsmængde og tidspres.

Her fortæller blandt andre sygeplejersker om patienter, der ikke er blevet mobiliseret, hvilket øger risikoen for længere indlæggelser, blodpropper eller lungebetændelse. Og om kost og væskeskemaer, der ikke er blevet ajourført, med risiko for dehydrering og fald.

Der sker mange fejl med medicin. Enten bliver det givet for sent eller slet ikke – eller to gange. Bl.a. fordi sygeplejerskerne heller ikke når at dokumentere, at medicinen er givet. 

Og så er der opgaven med at børste patienternes tænder, som gerne er en af de første plejeopgaver, der bliver nedprioriteret, når der er travlt. Til trods for risikoen for udvikling af bakterier, der eksempelvis kan give lungebetændelse eller andre infektioner.

På Neurologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital førte manglende tandbørstning til, at en patient endte med at få en fastgroet slimklat i ganen, som måtte behandles på øre-næse-hals-afdelingen. Her var Arbejdstilsynet på besøg i december 2017. 

Livsfarlige medicinfejl

På Medicinsk Afdeling på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, som havde tilsynsbesøg i november 2017, fortalte de ansatte bl.a. om, at patienter ikke fik insulin, når de skulle have det, og at patienter, der havde fået konstateret blærebetændelse, ikke fik skiftet kateter før dagen efter med den konsekvens, at der udviklede sig infektioner. 

Her skete det også, at sondemad ikke blev sat i gang på korrekte tidspunkter.

Den Fælles Akut Modtagelse på samme sygehus havde tilsynsbesøg i november 2017, hvor der i rapporten står, at der er ting, der bliver glemt:

”(..), hvilket kan have alvorlige konsekvenser i form af blodpropper, der kan vandre til lungerne og medføre døden for en patient. Dette skete for et par år siden.

Fem dage uden mad

Da Arbejdstilsynet besøgte Geriatrisk Sengeafsnit på Holbæk Sygehus i februar 2018, skete det jævnligt, at sygeplejerskerne ikke fik lavet væskeskema eller kostregistrering. Her fortalte de ansatte, at de for nylig havde en patient indlagt fra onsdag til mandag, hvor de først fik talt om kostregistrering om mandagen. Her opdagede de, at patienten ikke havde spist noget, siden vedkommende blev indlagt om onsdagen. 

At patienternes sikkerhed bringes i fare, når plejepersonalet bliver udsat for stor arbejdsmængde og tidspres, slog Styrelsen for Patientsikkerhed fast i forhold til problemerne på netop Holbæk Sygehus. Medicinsk Afdeling, som Geriatrisk Sengeafsnit er en del af, fik et påbud for at bringe patienternes sikkerhed i fare.

Se Danmarkskort over påbud og strakspåbud

”Samlet set er der problemer af større betydning for patientsikkerheden på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. Vi har besøgt alle 11 afsnit på afdelingen, og alle steder så vi, at der var problemer af større eller mindre betydning. Det er noget af det mest alvorlige, vi har set i forbindelse med tilsyn på sygehuse,” sagde Anette Lykke Petri, der er enhedschef ved Styrelsen for Patientsikkerhed, til Sygeplejersken i april i år.