Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vi spurgte politikerne: Er det rimeligt?

Sygeplejersken har konfronteret fire politikere med Arbejdstilsynets påbud og strakspåbud til hospitalsafdelinger for dårligt psykisk arbejdsmiljø og spurgt: Er det rimeligt, at sygeplejersker presses så meget, at de bliver syge af at gå på arbejde? Og hvad gør du ved det?

Sygeplejersken 2018 nr. 8, s. 32-33

Af:

Redaktionen

Karsten HøngeKarsten Hønge, beskæftigelsesordfører, SF

Drop de militaristiske kommandoveje

”Nej. Og jeg ved godt, at sygeplejerskerne løber for hurtigt. Det bliver synligt, når Arbejdstilsynet uddeler påbud for psykisk arbejdsmiljø, og når det står klart, at et nødberedskab er bedre end den daglige bemanding. 

Vi tager det som et alarmopkald.

Vi kæmper for at få lavet en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Der skal være bedre uddannelse af ledere. Og vi skal have en stærkere arbejdsmiljøorganisation. Og så handler det om at inddrage medarbejderne langt mere, når der tages beslutninger. 

Det er man ikke god nok til i det offentlige, når man laver om på tingene. Der er derimod nærmest militaristiske kommandoveje. Når man nedlægger en afdeling eller slår nogle sammen, så er det en politisk og organisatorisk beslutning.  Så skal sygeplejerskerne pludselig leve i et nyt system, med en ny leder, nye inddelinger, og man ved ikke, hvor længe det så varer ved. 

Der er også behov for flere penge til hospitalerne til en ordentlig bemanding, så sygeplejerskerne kan udføre deres arbejde ordentligt – for patienternes skyld. Og for sygeplejerskernes.” 

 

Flemming Møller MortensenFlemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, Socialdemokratiet

Langsigtet økonomi for sygehusene

”Ingen skal acceptere, at ens arbejde slider én ned og gør én syg. Dårligt arbejdsmiljø er roden til alt ondt. 
Jeg er godt klar over, at der er givet mange påbud og strakspåbud til hospitalerne, og det er noget, jeg har kaldt sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren i samråd om.

Det er vigtigt, at de ikke svækker Arbejdstilsynet. Og det er nødvendigt, at vi får det reelle billede af, hvordan forholdene er, og hvilke årsager der er til, at sygeplejersker og patienter lider. Vi er meget optaget af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Det er mit ansvar på Christiansborg at se på, hvor vi bruger pengene. Men der er nogle, der hellere vil bruge pengene på skattelettelser og arveafgifter. Det gør det svært. 

Vi har sagt, at pengene skal bruges til at gøre vores velfærdsinstitutioner mere robuste – herunder sundhedsvæsenet.

Det mener vi bl.a. skal ske med mere langsigtede økonomiske rammer for regionerne og sygehusene. Samtidig forventer vi, at vores fremlagte selvstyrereform vil give bedre plads til lokal ledelse og mulighed for, at de ansatte kan komme med input i hverdagen, så de får nogle rammer, der giver mening.

Og så mener vi, at der skal flere penge til sundhedsvæsenet på finansloven.”

 

Liselott BlixtLiselott Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

Mål på personalets velbefindende

”Man skal ikke acceptere nogen arbejdspladser, hvor personalet bliver syge af at være. 

Vi fik 2-procentskravet væk, som netop sundhedspersonalet pegede på stressede dem utrolig meget. Fremover vil vi se på arbejdsmiljøet og på, hvordan personalet har det. Det skal være et af de parametre, vi skal måle på.

Jeg kan ikke sige, det skal gøres på en bestemt måde. Der er forskel fra afdeling til afdeling, men vi kan se, at en god ledelse er alfa og omega. En god ledelse, der skinner igennem og sikrer, at der er ordentlige arbejdsbetingelser for de ansatte.

Vi vil gerne have flere penge til området, og vi vil også forlange det til finanslovsforhandlingerne. Men jeg tror ikke, penge gør det alene. 

Jeg har selv arbejdet på et sygehus. Dengang var det det samme. Der var også steder, hvor der var nogle, der døde, fordi der ikke var det mandskab, der skulle være.

Men jeg tror aldrig, vi vil kunne udfylde alle hullerne, for det vil der ikke være personale nok til. 

Vi forsøger at lave tiltag, der gør, at borgerne i højere grad kan blive i eget hjem, så de ikke fylder op på sygehusene. Vi ser også på hele afregningssystemet, så pengene i stedet følger patienten. 

Men i sidste ende bliver vi også nødt til at have en debat om, hvordan vi bruger pengene. Vi bruger mange ressourcer på folk, der er dødssyge. Vi har ikke råd til medicinen, men når man bliver gammel, får man ikke lov til at dø.” 

 

Hans AndersenHans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre

God ledelse skal eliminere stress

”Det er helt afgørende for Venstre, at vi sikrer sunde og sikre forhold på de danske arbejdspladser – det gælder også hospitalerne. Men vi kan desværre se, at det går den forkerte vej med særligt det psykiske arbejdsmiljø. 

Det kan og skal vi simpelthen gøre bedre. For det er selvfølgelig helt uacceptabelt, når mennesker bliver syge af at gå på arbejde. 

Venstre har stor fokus på at vende kurven, og vi har flere konkrete initiativer på vej. Vi kan eksempelvis se, at god ledelse er afgørende for at få bugt med stress og udbrændthed. Derfor handler det ene spor i regeringens sammenhængsreform, som kommer til efteråret, netop om at sikre bedre ledelse i den offentlige sektor – herunder på vores hospitaler.

Derudover har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen. For der er brug for, at hele indsatsen bliver kigget igennem med friske øjne. Det arbejde bliver afsluttet henover sommeren, og det er min forventning, at vi herefter vil komme med konkrete forslag til initiativer, der skal løfte arbejdsmiljøindsatsen.”

Tine Erlandsen

Tema: Påbud på påbud

Sygeplejersker bliver syge – eller risikerer at blive det – når de går på arbejde. Det står klart i de 56 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har givet hospitaler landet over gennem det seneste halvandet år, og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. Vi har besøgt Sygehus Sønderjylland Aabenraa, som har fået fem påbud for både tidspres og vold. Her er den medicinske afdeling i bedring, mens FAM stadig hiver efter vejret.