Svært at måle det psykiske arbejdsmiljø med en decibelmåler

”Skift det farlige ud med det mindre farlige”. 

Sådan lyder en af forebyggelsesprincipperne i en bekendtgørelse om arbejdets udførelse, som også gælder det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge den gældende arbejdsmiljølovgivning skal arbejdsmiljøet være ”sikkerhedsmæssigt sundt og fuldt forsvarligt”.

”Men hvad betyder det, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø? Hvilke pligter har man som virksomhed? Hvad er det for regler, man skal overholde?” spørger Marlene Buch Andersen, jurist og forsker ved Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet. 

Hun har i en ph.d.-afhandling gennemgået al eksisterende lovgivning på arbejdsmiljøområdet og sammenholdt den med bl.a. Arbejdstilsynets påbud.

Og hendes konklusion er, at reglerne er så uklare, at det skaber problemer i forhold til lovens formål om at skabe ligestilling mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø og incitament til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

En ligestilling, der ellers med et stort folketingsflertal blev vedtaget og skrevet ind i arbejdsmiljøloven i 2013. 

”Når jeg har kigget reglerne igennem, kan jeg ikke få øje på ligestillingen. Og det synes jeg er et af de helt store problemer. Fra lovgivers side har man ønsket, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være ligestillet. Men når man læser bestemmelserne i loven, så virker det som om, at de er lavet med det fysiske for øje, og at man ikke har tænkt på, at det psykiske arbejdsmiljø skal beskrives på en anden måde,” siger Marlene Buch Andersen. 

”Du kan jo ikke tage en decibelmåler og sige, at det psykiske arbejdsmiljø ligger over grænsen. Men hvis man som lovgiver har sagt, at man vil ligestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø, så skal man også gøre et forsøg på at konkretisere det eller sige, at man vil regulere det på en anden måde,” siger hun.

Nødvendigt med ny bekendtgørelse

Hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte heriblandt sygeplejersker, er af samme mening.

”Vi foreslår, at politikerne vedtager klare regler om psykisk arbejdsmiljø. Der mangler en bekendtgørelse, der fastsætter konkrete krav til arbejdsgiverne,” siger FTF-formand Bente Sorgenfrey i en artikel på organisationens hjemmeside.

FTF foreslår bl.a. et krav om, at ledere med personaleansvar skal have uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, ligesom FTF mener, at lovgivningen helt konkret bør nævne en række af de risikofaktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, som man ved udgør en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko. Det er bl.a. arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare og modstridende krav, uhensigtsmæssig håndtering af konflikter, arbejde i skiftende vagter, herunder natarbejde, og uhensigtsmæssig håndtering af forandringer.