Hospitaler gambler med sygeplejerskers helbred

Sygeplejersker, der går grædende hjem fra arbejde, som ikke når at få vand eller gå på toilettet i løbet af en vagt, som sover dårligt og er mentalt udbrændte, og som ender med at blive syge af at gå på arbejde. 

Det er virkeligheden mange steder på landets hospitaler, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at sygeplejerskers sundhed og sikkerhed bliver sat på spil, fordi der er store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det står klart og tydeligt i de 56 påbud og strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet har uddelt til hospitalsafdelinger inden for det seneste knap halvandet år – og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. 

Se Danmarkskort over de 56 påbud og årsagerne til dem.

Arbejdsmiljø halter endnu mere

Men problemet er langt større end det, Arbejdstilsynet kan afdække, mener en række tillidsfolk rundt om på hospitalerne, som Sygeplejersken har talt med, samt lokale kredsformænd i Dansk Sygeplejeråd. 

”Nu var det vores afdeling, Arbejdstilsynet valgte at besøge. Var de også gået til en række af de andre afdelinger på hospitalet, ville de have fundet flere af de samme problemer.”

Det fortæller Lene Petersen, der er FTR-suppleant på Aalborg Universitetshospital Syd og sygeplejerske på Kardiologisk Sengeafsnit S1, som sidste år fik et påbud af Arbejdstilsynet for stor arbejdsmængde og tidspres.

Samme meldinger er der fra kredsformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syd, John Christiansen. I hans område har Sygehus Sønderjylland i Aabenraa fået påbud for både tidspres og vold.

”Nu er det Sygehus Sønderjylland, der har fået påbud. Men der er udfordringer mange steder, og jeg tror, at man kunne kigge andre steder hen og få det samme billede. Men der er kun fokus på de steder, Arbejdstilsynet kommer,” siger han.

Anja Laursen, formand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland, tilføjer:

”Arbejdspresset og tidspresset er helt ekstremt mange steder, og det er min klare opfattelse, at hvis Arbejdstilsynet tog ud flere steder, ville de kunne give flere påbud for uoverensstemmelser mellem opgaver og ressourcer.”

Men der er et loft over, hvor mange tilsyn Arbejdstilsynet udfører. Det hænger sammen med de midler, det får, som ikke er nok til at rykke ud alle steder, der kan være overskridelser af arbejdsmiljølovgivningen.

”Fast forward film”

16 af de 56 påbud og strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som Sygeplejersken har fået indsigt i, handler om stor arbejdsmængde og tidspres. De tegner et billede af sygeplejersker, der hver dag presser sig selv til det yderste for at nå deres opgaver. 

I påbuddene kan man læse om hospitalsansatte, der løber rundt fra patient til patient som ”en fast forward film”, tager to mands arbejde på egen hånd og ganske enkelt ikke når at komme på toilettet, tage pauser, spise og drikke. Og om sygeplejersker, der arbejder over og tager ekstra vagter, mens andre går syge på arbejde for at hjælpe kollegerne, og andre igen bukker under for presset og melder sig syge.

”Det, der gør os syge, er, at vi ved, hvad vi skal gøre, men ikke kan det. Så følelsesmæssigt fylder det rigtig meget,” fortæller en ansat fra Nefrologisk Afsnit på Holbæk Sygehus til Arbejdstilsynet.

Arbejdspresset får nogle til at bryde grædende sammen på arbejdet. Der bliver også skruet op for den hårde tone over for kollegerne. Nogle fortsætter med at være i alarmberedskab, når de kommer hjem, har svært ved at falde til ro og sover dårligt. Og det sker ofte, at sygeplejersker ringer ind til kollegerne efter arbejdstid, fordi de er kommet i tanke om opgaver, de har glemt. 

Ifølge Arbejdstilsynet går sådan et pres ud over sygeplejerskernes helbred.

”Det forøger plejepersonalets risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjerte-kar-sygdomme,” skriver Arbejdstilsynet igen og igen.

I påbuddet til Neurologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød har Arbejdstilsynet uddybet den bekymring – bl.a. fordi sygeplejerskerne ender med selv at udføre opgaver, de burde være to til, når der er for travlt:

”De ansatte risikerer at blive udsat for arbejdsulykker som følge af stor arbejdsmængde og tidspres. De risikerer dermed af få fysiske helbredsskader og komme alvorligt til skade.”

Overbelægning og personalemangel

Årsagerne til den store arbejdsmængde og tidspres er også meget enslydende. Ifølge påbuddene fra Arbejdstilsynet er overbelægning et stort problem, men også komplekse patienter og forandringer i arbejdet fylder.

At overbelægningen er et udbredt problem, viser også en ny analyse af tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som DR står bag. Den fortæller, at hver femte sygehusafdeling med mindst 10 sengepladser i gennemsnit havde flere patienter end senge i marts 2018. 

Konsekvensen er, at erfarne sygeplejersker siger op, og det er svært at rekruttere nye – eller også får man nyuddannede, som man ofte ikke har tid til at oplære.

Da Arbejdstilsynet fx besøgte den Fælles Akut Modtagelse på Sygehus Sønderjylland i november 2017, var 27 sygeplejersker rejst inden for et år. Neurologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød havde tilsyn i december 2017. Her var der ni ledige sygeplejerskestillinger, men ingen ansøgere og heller ikke udsigt til at få det.

På Nefrologisk Afsnit på Holbæk Sygehus sagde 10-12 sygeplejersker op inden for tre måneder. 1. februar 2018 var der en sygeplejerske tilbage i afsnittet og ingen ansøgere til stillingerne. Der havde konstant været 1-2 ansatte langtidssyge inden for det sidste halve år – og ”det medgives, at størstedelen sandsynligvis har været stressrelateret”.

Det er sygeplejerskernes helbred, hospitalerne gambler med, når de byder dem arbejdsvilkår, hvor de ikke har mulighed for at løse deres opgaver ordentligt. De knokler for at hjælpe patienterne, men ofte er det ikke nok. Og så gambler de også med patienternes sikkerhed.