Bedre patienttid på privathospitalet

Inden Lise Hausner skal bedøve en patient, går hun ned på stuen til patienten og taler om, hvad der skal ske. Hun tager selv patienten med op på operationsstuen, og når operationen er slut og patienten er vågnet, taler hun igen med patienten om, hvordan det er gået.

”Det betyder meget for mig, at jeg er med gennem hele patientens forløb. Det er rart at følge patienten på den måde. Og jeg tror, at patienterne føler, at der er mere sammenhæng i forløbet omkring dem,” siger Lise Hausner.

Hun er anæstesisygeplejerske på Privathospitalet Aleris-Hamlet Ringsted. Her kalder man egentlig patienterne for kunder, og en sygeplejerskes arbejde består også i at gøre rent og være portør og meget andet. Og det har Lise Hausner det godt med.

22 år i det offentlige

For fem år siden sagde hun farvel til sit job som anæstesisygeplejerske på Næstved Sygehus. Her havde hun stort set arbejdet, siden hun blev uddannet sygeplejerske i 1992. Først som sygeplejerske på neonatalafdelingen og senere som anæstesisygeplejerske. Men der skete nogle ting, som gjorde, at hun ikke længere var glad for at gå på arbejde.

Så da hun hørte om en ledig stilling på Aleris-Hamlet, sendte hun en uopfordret ansøgning. Kort tid efter blev hun ansat.

”Det var virkelig hårdt i starten. Pludselig skulle jeg til at arbejde fra 7.30 til 15-16-stykker alle hverdage. Fem dage i streg. Før havde jeg jo skiftende vagter og var vant til at have fri ind imellem. Så det var et stort skifte for mig,” fortæller Lise Hausner.

Men hun vænnede sig til det. I dag afvikler hun sine 37 timer inden for blot fire dage og har fri fredag, lørdag, søndag.

”Det giver nogle lange dage. Nogle gange kan vi godt operere til klokken otte om aftenen. Men man kan også blive meget forvænt med at have fri fredag, lørdag, søndag,” smiler Lise Hausner.

Styrer arbejdstiden selv

Hun planlægger selv sin arbejdstid, og hvornår hun vil have fri, fordi det er hende, der organiserer, hvem der er anæstesisygeplejerske på alle operationer. Så vil hun have fri, skal hun blot finde en, der kan afløse hende.

”Jeg kan godt lide, at jeg selv kan styre det. Og at man ikke skal diskutere, hvem der skal på vagt juleaften, til påske eller i weekenden. For der har vi lukket. Så det er sjældent, jeg må sige fra til noget, jeg gerne vil,” smiler Lise Hausner.

Lise Hausners primære opgave med at bedøve patienter, der skal opereres, er den samme, som da hun var anæstesisygeplejerske på Næstved Sygehus. Men der er kommet mange andre opgaver til.

”Det er ikke sådan, at du lige kan tage en kop kaffe, mens stuen bliver gjort ren efter en operation. For det er mig, der skal gøre rent. Og det er mig, der skal hente patienten på stuen. Mig, der bestiller varer og medicin til hele huset. Vi skal levere hele pakken.

Men det kan jeg godt lide,” smiler anæstesisygeplejersken.

Godt team

De er to fastansatte anæstesisygeplejersker, som bliver hjulpet af en række såkaldte konsulenter. Dvs. anæstesisygeplejersker, der kommer ind og tager nogle vagter ved siden af deres almindelige arbejde.

”Vi er bemandet lige i underkanten af, hvad vi måske burde. Så vi har travlt. Men vi prøver altid at få det til at fungere. Vi er et rigtig godt team, og vi rykker sammen og løfter i flok, når der er brug for det. Og prøver at mingelere med tingene, så det hele går op.”

F.eks. som forleden da en patient havde spist morgenmad inden vedkommende mødte op til operation.

”I stedet for at aflyse operationen, fik vi byttet rundt på nogle ting og spurgt, om nogen kunne blive lidt længere. Og så blev patienten alligevel opereret den dag – bare senere,” fortæller Lise Hausner.

Ned i løn

Hun forklarer, at det også handler om økonomi. Der er opgangstider og nedgangstider.

”Det er en forretning, og vi sidder løsere på taburetten, end vi gør i det offentlige. Derfor er det også bedre at være lige i underkanten på den faste bemanding end at risikere, at nogen bliver fyret,” siger Lise Hausner.

Hun er også forblevet medlem af Dansk Sygeplejeråd af samme årsag.

”Jeg tænker, at hvis der skulle ske noget. Hvad enten man skulle blive fyret, blive syg eller andet, så tror jeg, det kan være endnu mere gavnligt at have sin fagforening i ryggen, når man er i det private. Og jeg kan ikke forestille mig at være i nogen anden fagforening.”

Da Lise Hausner skiftede job fra det offentlige til det private, gik hun ned i løn. Bl.a. fordi hun ikke fik de forskellige tillæg for at arbejde på skæve tidspunkter.

”Men her får man tilbudt at få forhandlet sin løn en gang om året. Og jeg har fået forhandlet lønnen op til det, jeg kom fra. Så jeg klager ikke. Men det er ikke så lukrativt, som nogen måske tror,” smiler Lise Hausner.

I dag går Lise Hausner glad på arbejde.

”Den største forskel fra mit job i Næstved er patientforløbet. At jeg følger patienten fra start til slut. Det er nok også den største fornøjelse.”