Virtuel verden snyder smerten

12-årige Nicolai Fugl sidder i en seng på Rigshospitalets børneafdeling og forbereder sig på at få lagt drop. Men i tankerne er han på en båd midt på havet. Foran ham ligger en bunke fisk i stavnen. Der kommer en måge svævende mod ham. Han tager sigte og skyder. Vandballonen rammer mågen, der forsvinder. En anden måge prøver også at snuppe nogle fisk og en til i stadig hurtigere rækkefølge. De bliver også skudt ned.

”Hvor mange måger har du skudt?” spørger Gitte Aagaard, der er børnesmertesygeplejerske på Rigshospitalets Videnscenter for Børnesmerter. Hun sidder ved siden af Nicolai, mens droppet bliver lagt.

”Jeg har skudt rigtig mange. Nu prøver jeg at ramme en i luften…..der ramte jeg den!” siger Nicolai begejstret.

Han reagerer dårligt, da droppet bliver lagt, men han fortæller bagefter, at han registrerede stikket.

”Jeg kunne godt mærke det, men det var ikke så meget som før og jeg glemte helt at sige av. Jeg var heller ikke så nervøs, men det gjorde stadig ondt,” siger Nicolai Fugl. Han indrømmer, at han er lidt bange for at blive stukket, selv om han har prøvet det flere gange før.

Distraktion med virtual reality-spil gør, at børn som Nikolaj Fugl ikke er nær så bange for at blive stukket og oplever færre smerter i forbindelse med stikprocedurer. Det har Rigshospitalet nu dokumenteret i en videnskabelig artikel fra juni, der er baseret på 64 børn i alderen 7-16 år.

”Det har hjulpet og været så morsomt. Mange børn aner ikke, at de bliver stukket og vi har haft rigtig sjove snakke bagefter. Der er nærmest en konkurrence om, hvor mange måger de har fået skudt og de synes, at det er smaddersjovt. Det er også en stor hjælp for os sygeplejersker, da det gør det meget nemmere at samarbejde med børnene,” siger Gitte Aagaard.

Smerte er subjektiv

Forskning viser, at distraktion kan være smertelindrende i behandlingen, da hjernen ikke koncentrerer sig på samme måde om smerten, hvis opmærksomheden er andetsteds.

”Da smerte er en subjektiv oplevelse, er distraktion rigtig effektiv til at aflede opmærksomheden fra smerten. MR-scanning viser, at der er områder i hjernen, der bliver aktiveret ved VR, så det får en neurofysiologisk virkning i hjernen, der er med til at modulere smerteopfattelsen og virke smertelindrende. Vores undersøgelser viser, at Virtual Reality som distraktionsmiddel kan give samme smertelindrende effekt som, hvis en specialuddannet sygeplejerske skulle aflede barnets opmærksomhed,” siger

Søren Walther-Larsen, der er overlæge på Rigshospitalets Videnscenter for Børnesmerter.

Han henviser til den såkaldte Gateteori (se note 1), der postulerer, at da smerte kræver opmærksomhed, vil hjernen ved distraktion ikke kunne koncentrere sig på samme måde om smerten. Flere amerikanske undersøgelser viser, at virtuelle miljøer kan give den nødvendige distraktion (se note 2). På Rigshospitalets børneafdeling bruger man udover Virtual Reality lokalbedøvende creme og distraherer børnene med legetøj, musik og videogames for at dæmpe smerten, når børnene bliver stukket. Desuden sørger personalet for at skabe en så tryg stemning som muligt. Helt små børn får sukkervand og har godt af amning eller anden fysisk kontakt. Derimod virker almindelige smertestillende midler ikke mod stiksmerter.

Spil gjorde børnene trygge

”Det gør ondt at blive stukket. Der er nogle børn, der bliver så bange, at de ikke vil være med mere og så tager det tid at lære at have tillid igen. Derfor kan det tage lidt længere tid og flere ressourcer at bruge f.eks. Virtual Reality-spil, men det får vi tilbage på langt sigt, hvis de ikke bliver bange for at blive stukket,” siger Susanne Molin, der er børnesmertesygeplejerske på Rigshospitalets Videnscenter for Børnesmerter. Det gælder især børn med kroniske sygdomme som f.eks. gigt og blødersygdomme, der ofte kommer på hospitalet for at blive stukket.

Videnscenter for Børnesmerter lavede i 2017 en undersøgelse af 600 børn og deres familier. Her sagde en fjerdedel, at de havde haft moderate til svære smerter på hospitalet, særligt stikrelaterede smerter. Da hospitalet kort efter vandt en præmie, investerede de i et Virtual Reality-spil, der i samarbejde med spilfirmaet blev tilpasset børnenes behov. Det skulle være engagerende, men hverken indeholde uhyrer, der gjorde børnene utrygge, eller ting, der kørte rundt, som karrusel eller rutsjebane, da mange undersøgelser viser, at det gør børn utilpasse.

Afhænger af det enkelte barn

På Videnscenter for Børnesmerter mener man, at Virtual Reality-spillet har vist sig at være et godt redskab til at distrahere, men at dets anvendelsesmuligheder meget afhænger af det enkelte barn.

”Der er nogle børn, som vi anbefaler, ikke bruger det, f.eks. børn med epilepsi. Børn, der har brug for kontrol, når de bliver stukket, vælger det også fra. Teenagere kan først godt synes, at det lyder lidt kedeligt, men når de får det på, bliver de helt fanget af det,” siger Gitte Aagaard. Derimod har hun ikke oplevet nogle nævneværdige bivirkninger ved spillet, men de er i gang med at kigge på, hvordan de kan brede målgruppen ud til at inkludere helt små børn.

”Det skal selvfølgelig afpasses børnenes alder. Til helt små børn er det Gurli Gris, ikke Harry Potter,” siger Gitte. Desuden ser hospitalet på, hvordan de kan udvikle nye spil, der gør brug af udviklingen i ny teknologi, f.eks. ved at kombinere den virtuelle verden med Augmented Reality, der lægger et digitalt lag med computergenerede figurer over virkeligheden, så børnene bedre kan følge med i, hvad der foregår. Et eksempel på Augmented Reality er Pokemon Go.

Søren Walther-Larsen tilføjer, at der stadig er brug for mere forskning i forhold til, hvordan Virtual Reality og andre distraktionsmidler virker på forskellige børn. Det er heller ikke afklaret, hvilke længerevarende bivirkninger brugen af Virtual Reality evt. kan have på en umoden hjerne.

Læs også:

Iskoldt parallelunivers hjælper brandofre 

"Det afleder mine tanker fra alt det mørke"

Hjernen kan blive køresyg