Sygeplejersken
Dialogkort skal give sygeplejersker mod til at tale om sex
Akutsygeplejerske i Hillerød Kommune, Lea Hellegaard S. Rasmussen, har interesseret sig for patienternes seksualitet siden studietiden. I dag arbejder hun hårdt på at få kolleger og ledelse til at prioritere borgernes seksualitet på linje med alle andre opgaver.
Sygeplejersken 2020 nr. 1, s. 30
Af:
Christina Sommer, journalist
Siden 2013 har Klinisk Institut på Aalborg Universitet udbudt den toårige masteruddannelse i sexologi. Det er den første og eneste akkrediterede og universitetsforankrede sexologiske videreuddannelse i Danmark.
Uddannelsen er primært henvendt til fagfolk med sundhedsbaggrund. Den har otte undervisningsmoduler, bl.a. almen sexologi, seksuelle dysfunktioner og behandlingsstrategier, kultur og samfund og sexologisk kommunikation, rådgivning og samtalebehandling. Godt 70 mastere er blevet uddannet gennem årene, og flertallet er sygeplejersker.
Læs mere > Skriv ”master i sexologi” i søgefeltet
”Er det borger eller personalets ansvar at åbne op for dialog omkring borgers seksualitet?” og ”Hvordan kan vi blive bedre til at indtænke borgernes seksualitet i vores daglige arbejde?"
Det er nogle af de spørgsmål, der optræder på i alt 16 dialogkort, som akutsygeplejerske i Hillerød Kommune, Lea Hellegaard S. Rasmussen, har udviklet og brugt, når hun i en travl hverdag få gange i det forgange år har fået ledelsens tilladelse til at undervise sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentkolleger i seksuel sundhed i ældreplejen.
Dialogkortene skal få kollegerne til at reflektere over forskellige tematikker og egne grænser og holdninger, som let kan komme i spil, når de skal tage en samtale om seksualitet med en patient, borger eller pårørende.
”Tanken er, at de efter undervisningen skal tage kortene med hjem i deres teams og fortsætte dialogen med de andre kolleger her. Men mit ypperste mål er, at de efter endt undervisning har fået mod til overhovedet at tage samtalerne. Det er vores pligt, og borgere og patienter har krav på, at vi gør det,” siger Lea Hellegaard S. Rasmussen.
- Hvordan kan vi blive bedre til at indtænke borgernes seksualitet i det daglige arbejde?
- Nævn tre tilfælde, hvor dit arbejde med en borger havde indflydelse på - eller indbefattede - borgerens seksualitet.
Et mantra at spørge
Lea Hellegaard S. Rasmussen blev for alvor opmærksom på patienternes seksualitet, da hun læste til sygeplejerske. Dog ikke på skolen, for her underviste man ikke i emnet, men i stedet når hun var i praktik.
”Som noget af det første blev jeg bedt om at lave sygeplejefaglige udredninger. Her er seksualitet jo et af punkterne, men jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle gribe det an. Og når jeg spurgte mine kolleger, sagde de ofte, at det ikke var så relevant,” husker hun.
Men det, at punktet stod sort på hvidt på det papir, der skulle guide hende gennem samtalen, hjalp gevaldigt:
”Det gav mig en god undskyldning til at komme ind på emnet. Jeg sad med det her store stykke papir med alle punkterne, som jeg kunne vise og sige, ”at som du kan se, skal jeg også spørge ind til seksualiteten”. Det blev lidt et mantra for mig, uden at jeg vidste særligt meget om det.”
Fik underbygget tanker og fornemmelser
Lea Hellegaard S. Rasmussen gjorde sine første erfaringer på en lungemedicinsk afdeling, hvor en del patienter havde nogle helt lavpraktiske spørgsmål i forhold til vejrtrækningsproblemer under samleje.
”Jeg fandt stille og roligt ud af, at jeg kunne vejlede dem. Det er jo de samme fysiologiske udfordringer, uanset om patienten vil have sex eller gå på trapper. Og så talte vi om, hvad de kunne gøre, f.eks. tage noget medicin forebyggende.”
For at få mere viden om patienternes seksualitet læste akutsygeplejersken masteruddannelsen i sexologi ved Aalborg Universitet i 2015-2017. Hun fik bl.a. redskaber til at undervise og vejlede kolleger og andre fagfolk.
”Jeg fik også en større faglig viden om seksualitet. Alt det, der var tanker og fornemmelser fra min side, blev underbygget,” fortæller Lea Hellegaard S. Rasmussen.
