Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Vi formåede at bevare intimiteten selv"

Syv år med kronisk obstruktiv lungesygdom plus type-2-diabetes, fibromyalgi og slidgigt har ført til utallige kontakter mellem Pia Lindqvist og sygeplejersker og læger. Spørgsmål og samtaler om hendes seksualitet har dog glimret ved deres fravær, hvilket hun er ærgerlig over i dag

Sygeplejersken 2020 nr. 1, s. 31

Af:

Christina Sommer, journalist

spl1-2020_tema_pia-lindqvist_oploeft4

Med en karriere som først tjener og siden køkkenassistent ved 62-årige Pia Lindqvist godt, at hun har budt sin krop en del. Hun var endda ryger frem til 2006. Alligevel kom det som en overraskelse, da hun fik konstateret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i 2012.

Under en ferierejse til Sicilien med sin daværende mand, der døde april sidste år, oplevede hun ganske vist vejrtrækningsproblemer, da hun besøgte den 3.350 meter høje turistattraktion Etna.

Men hun var sikker på, at hun var sund og rask, da hun gennem sin mands fagforening fik mulighed for at få lavet en lungetest.

”Metal kørte den her lungekampagne, og selvom jeg blev lidt forpustet, hvis jeg skulle løbe efter bussen, tænkte jeg, at alt var i orden. Men det var det ikke. Jeg fik konstateret KOL, min lungekapacitet var på 68 procent,” fortæller hun.

Den dengang 54-årige Pia Lindqvist blev henvist til egen læge og et lokalt rehabiliteringsforløb. Hun kom i medicinsk behandling og har mødt mange læger og sygeplejersker gennem årene, også i forbindelse med de andre diagnoser og medicinpræparater, der er kommet til med årene: type-2 diabetes, fibromyalgi og slidgigt.

”Jeg kunne ikke få luft”. Sådan svarer Pia Lindqvist på spørgsmålet om, hvordan især KOL har påvirket hendes seksualitet. Stille og roligt blev det umuligt for Pia Lindqvist at gennemføre et samleje med sin mand.

”Lå min mand oven på, måtte jeg skubbe ham væk. Jeg slog det lidt hen til at begynde med og tænkte, at jeg også var lidt for tyk og i dårlig form. Vi forsøgte selvfølgelig andre stillinger, men det blev ved, og med tiden blev jeg rigtig bange og nervøs, og så stoppede vi helt med at have samleje. Jeg turde ikke.”

Men det har Pia Lindqvist aldrig talt om med hverken sygeplejersker og læger.

”Jeg er forholdsvis frisindet og taler om det, jeg har lyst til. Men jeg havde ingen forestilling om, at jeg kunne tale med dem om det. Jeg kunne bare ikke få luft, og sådan var det. Det ville have været rart, hvis de havde givet mig noget information - fortalt mig, at KOL kunne påvirke min seksualitet, og hvad jeg kunne gøre. Men jeg blev så forskrækket, og så stoppede vi bare.”

Pia Lindqvist og hendes mand talte heller ikke om deres manglende sexliv.

”Men jeg kunne mærke, at han var ok med det. Vi rørte meget ved hinanden. Vi var gode til at være intime på andre måder. Kyssede og holdt i hånd – gav lige et kram og en møsser, så vi begge to vidste, at vi var der for hinanden.”

”Jeg har været indlagt med lungebetændelse flere gange og gået til utallige kontroller. Ingen har nogensinde spurgt mig om mit sexliv. Jeg bebrejder ingen, men hvis en sygeplejerske eller læge havde italesat emnet, kunne vi måske have fået hjælp og nogle redskaber til at holde sexlivet i gang, inden jeg bare sagde stop. Min mand kunne også have været med, og så kunne vi måske sammen have fundet ud af et eller andet,” siger hun.

”Det påvirker parforholdet. Sundhedsvæsenet svigtede os på det her punkt, men vi formåede at bevare intimiteten og holde sammen.”

Abstrakt illustration af et samleje

Tema: Seksualitet

Sygdom og behandling påvirker mange patienters seksualitet negativt, og sygeplejersker har pligt til at sørge for, at seksualitet bliver en naturlig del af patientmødet. Hver anden sygeplejerske finder dog den opgave svær og mener også, at emnet er tabu blandt sygeplejersker og patienter.

 

Læs i dette tema: