Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Jeg har ikke de vises sten, men ... "

Hver torsdag forvandler sygeplejerske Birgitte Tingskov Andersen en patientstue på Urologisk Ambulatorium på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg til en sexologisk klinik. Her sidder hun med hjælpemidler, penismodeller og plancher klar til at rådgive patienter med ondt i sexlivet, og helst også deres pårørende.

Sygeplejersken 2020 nr. 1, s. 28-29

Af:

Christina Sommer, journalist

spl1-2020_tema_birgitte-tingskov_oploeft3

”Vågner du nogle gange med morgenrejsning?”

Sygeplejerske Birgitte Tingskov Andersen spørger nysgerrigt, men professionelt, og får straks et ærligt svar:

”Ja, men den varer ikke længe,” siger den snart 60-årige mand, mens han drejer hovedet mod højre for at få øjenkontakt med sin jævnaldrende kone. Begge har sagt ja til at medvirke anonymt i denne artikel.

Sammen har de fundet vej til Urologisk Ambulatorium på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, hvor sygeplejerske Birgitte Tingskov Andersen en gang om ugen sidder klar i sygehusets sexologiske klinik for at rådgive patienter med problemer i sexlivet.

”Det siger mig, at du stadig har en nogenlunde velfungerende blodgennemstrømning i penis men også, at blodet forsvinder for hurtigt igen,” svarer Birgitte Tingskov Andersen og fortsætter:

”Og når jeg kigger på alle de præparater, du får, kan bivirkningerne være alt fra manglende lyst til manglende rejsningsevne.”

”Ja, lysten mangler i hvert fald ikke,” slår både mand og kone hurtigt fast, hvilket også er årsagen til, at konen opfordrede sin mand til at bede egen læge om en henvisning til klinikken.

Risiko for ond cirkel 

Spørgsmålet om morgenrejsning er bare et af mange, som Birgitte Tingskov Andersen søger svar på i løbet af den lille time, en konsultation normalt tager. Kan patienten få orgasme, får han udløsning og hvad med hjælpemidler – har han prøvet Viagra eller andet?

”Han” fordi den sexologiske klinik, siden sin debut for to år siden, indtil nu kun har modtaget mænd med seksuelle udfordringer som rejsningsbesvær, orgasmeproblemer, manglende lyst og problemer med for tidlig, sen eller manglende udløsning. Og meget gerne også deres pårørende, som tilfældet er her. Birgitte Tingskov Andersen uddyber:

”Hvis en mand ikke kan gennemføre et samleje, påvirker det jo ikke bare ham, men også hans evt. ægtefælle. Det er ikke et soloproblem.”

Birgitte Tingskov Andersen blev selv ekstra opmærksom på ægtefællerne, da hun tog en master i sexologi fra Aalborg Universitet i 2015-2017.

”Tag f.eks. behandling for prostatacancer. Nogle gange bevarer manden lysten, men ikke rejsningsevnen. Og andre behandlinger kan resultere i manglende lyst, hvilket næsten er endnu værre,” fortæller hun og fortsætter:

”Her var jeg med til at lave en lille opgave, som viste, at mange kvinder skruer ned for forventningerne om samleje og op for ønsker om øget intimitet og nærhed, som manden heller ikke kan opfylde, hvis ikke de får talt om det. Kvinden vil gerne være mere intim, men fortæller det ikke af misforstået hensyntagen til manden, der pga. manglende lyst alligevel ikke kan se noget formål med det. Begge parter risikerer at isolere sig, fordi de kommer ind i en ond cirkel.”

KRAM-faktorerne er også i spil

Den onde cirkel har den 60-årige mand og hans kone heldigvis styret ud om. De kan tale sammen om både sygdom og seksuelle problemer og synes, at de er for unge til, at manden ikke kan få ordentlig rejsning.

”Vi kan godt lide at ligge tæt, kramme og kysse, og jeg kan også godt få orgasme og give min kone orgasme uden samleje. Det kan kikse, hvis jeg er træt efter en lang dag, men overordnet vil jeg jo gerne toppe,” siger manden, hvis seksuelle problemer for alvor begyndte, da han efter en hjerteinfarkt i 2016 blev opereret og bl.a. fik ordineret blodfortyndende medicin.

Han har prøvet Viagra, som virker de fleste gange, men ikke altid. Og de har også lidt svært ved at få egen læge til at udskrive potensmidlet, selvom kardiologerne på sygehuset har sagt god for dem.

”Det er vigtigt at slå fast, at det her ikke er din skyld. Dine problemer hænger især sammen med sygdom og medicin. Alderen kan også spille ind, men har man haft en møgdag, kan det også være skyld i, at Viagra ikke altid virker,” forklarer Birgitte Tingskov Andersen, mens hun også kommer rundt om de obligatoriske KRAM-faktorer.

Ingen rygning eller alkohol og masser af bevægelse i jobbet, fortæller han. Han erkender dog, at de nok godt kan spise lidt flere grøntsager, mens han kigger på konen, der har fået tårer i øjnene. Direkte adspurgt påvirkes hendes seksualitet også af frygten for, at manden får et tilbagefald. Noget de heller aldrig har talt med sygeplejersker eller læger om:

”Mange kvinder kan være bange for at give manden et hjerteanfald under samleje, men bare at få sat ord på det kan hjælpe på det hele,” beroliger Birgitte Tingskov Andersen.

Konsultationen er ved at nå til vejs ende, og selvom Birgitte Tingskov Andersen præsenterede ægteparret for både penispumpe og penisringe, beslutter de sig for at fortsætte med Viagra lidt endnu:

”Så længe det ikke er livsfarligt, fungerer det for os,” siger manden.

Skal lytte og komme med indspark

Dagens tre andre konsultationer er også med mænd i alderen 60+, desværre uden følgeskab af deres koner, som Birgitte Tingskov Andersen bemærker. De er velforberedte og spørger nogle gange specifikt ind til forsøg med f.eks. stamcellebehandling, som Birgitte Tingskov Andersen dog ikke kunne svare fyldestgørende på under dagens konsultationen, da de endelige resultater efter forsøgsordningen endnu ikke er offentliggjort.

Og hun skal heller ikke kunne svare på alt:

”Som sygeplejerske er jeg opdraget til at komme med løsninger på alt. Det skal jeg ikke her. Jeg har ikke de vises sten, men kan forhåbentlig hjælpe patienterne ved at stille spørgsmål, lytte og komme med nogle indspark. Og så kan vi altid aftale en ny samtale.”

Abstrakt illustration af et samleje

Tema: Seksualitet

Sygdom og behandling påvirker mange patienters seksualitet negativt, og sygeplejersker har pligt til at sørge for, at seksualitet bliver en naturlig del af patientmødet. Hver anden sygeplejerske finder dog den opgave svær og mener også, at emnet er tabu blandt sygeplejersker og patienter.

 

Læs i dette tema: