Sygeplejersken
Modellen: "Hemmeligheden er et kæmpe koordinationsarbejde"
For første gang oplever jeg, at systemerne taler sammen, fortæller sygeplejerske Louise Bach Nielsen, der har været med til at udvikle en ny samarbejdsmodel på tværs af sektorer.
Sygeplejersken 2020 nr. 10, s. 28-29
Af:
Nana Toft, journalist
Når sygeplejersker arbejder med mennesker med en dobbeltproblematik, så er det kognitiv adfærdsterapi, der virker. Ligesom det menneskelige møde er altafgørende. En ny samarbejdsmodel har også set dagens lys. Bliv klogere på mødet, modellen og metoden.
APU er et tværsektorielt tilbud. Behandlere i psykiatrien samarbejder med misbrugskonsulenter fra rusmiddelcentre i syv kommuner.
Kilde: APU
En ung kvinde lider af den psykiatriske diagnose borderline. Det betyder, at hun ofte har voldsomme, svingende følelser. Så hun dulmer sit indre kaos med et højt forbrug af cannabis. På et tidspunkt mister hun sin bolig og flytter på herberg.
Eksemplet er taget fra virkeligheden på behandlingscenter Stolpegård, hvor sygeplejerske Louise Bach Nielsen er ansat som tovholder, pyskoterapeut og koordinator.
“På et tidspunkt er vi otte aktører omkring bordet for at koordinere, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe hende. Jeg tæller også 11 fysiske møder på to år mellem mig og casemanageren (tovholder, red.) i rusmiddelcentret,” forklarer Louise Bach Nielsen, og uddyber:
Samarbejdsmodellen indbefatter:
- Tilknytning til begge sektorer samtidigt
- Fast tovholder (psykiatri) og casemanager (kommune) i hver sektor for den enkelte bruger
- Minimum tre netværksmøder i starten, midten og slutningen af forløbet
- Faste, tværsektorielle møder og arrangementer
“Vores samarbejdsmodel virker. Ingen aktører omkring brugerne kan undvære hinanden. Men det kræver helt klart en indsats. Hemmeligheden er et kæmpe koordinationsarbejde.”
Det er tre år siden, sygeplejerske Louise Bach Nielsen som en af de allerførste medarbejdere startede som tovholder og psykoterapeut på APU (Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling), et parallelt behandlingstilbud til mennesker med både misbrug og ikkepsykotisk lidelse.
Sammen med en håndfuld andre ansatte og leder og psykolog Morten Kistrup var hun med til at starte stedet op fra bunden. Hendes drivkraft var at etablere et tværsektorielt behandlingstilbud, der rent faktisk virkede.
“Min drivkraft som sygeplejerske var at få lov til at skabe noget, der ville komme de her mennesker, som jeg havde arbejdet med i flere år, til gavn. Men som jeg ikke følte, der var et ordentligt behandlingstilbud til,” fortæller Louise Bach Nielsen, der, før hun blev ansat på Stolpegård, både var ansat i psykiatrien og senere i et kommunalt rusmiddelcenter:
“Her oplevede jeg på første hånd et samarbejde, der var ikke-eksisterende mellem to systemer, der havde vidt forskellige kulturer og kompetencer.”
- 82 pct. af medarbejderne oplever, at det tværsektorielle samarbejde er vellykket.
- 93 pct. af medarbejderne oplever, at der eksisterer en fælles forståelse af brugerens behov og udfordringer – i høj grad (48 pct.) eller i nogen grad (45 pct.).
- 86 pct. af brugerne oplever, at samarbejdet mellem Psykoterapeutisk Center Stolpegård og de kommunale rusmiddelcentre i høj grad (48%) eller i nogen grad (38 pct.) er meningsfuldt.
Kilde: “Samarbejde på tværs”, en rapport udarbejdet i et samarbejde mellem Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling og Psykoterapeutisk Forskningsenhed ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstadens Psykiatri samt Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, 2020
Unik fleksibilitet og samarbejdsånd
Louise Bach Nielsen fremhæver fleksibiliteten i samarbejdsmodellen som noget helt unikt. Kvinden med både misbrug og borderlinediagnose har for eksempel haft mange tilbagefald til et højt cannabisforbrug. “Her har casemanager og jeg haft fat på hinanden mange gange for at aftale at drosle lidt ned på terapien. For så at skrue op igen, når misbruget var faldet,” forklarer Louise Bach Nielsen.
“Den helt afgørende forskel på den indsats, vi gør her, og den jeg har oplevet tidligere, er, at det er et struktureret og yderst koordineret forløb med en høj fleksibilitet. Det har jeg på ingen måde oplevet før,” understreger Louise Bach Nielsen.
Imødekomme individuelle behov
Noget, der adskiller APU fra andre tilbud, er også behandlingsmodellen. Hver bruger får som hovedregel tildelt 25 timer (brugere med emotionel, ustabil personlighedsstruktur tildeles 50 timer), der fungerer som en slags klippekort.
“I stedet for at tænke at en person med en depression skal i “depressionsforløb”, så kan alle sammensætte et forløb, der passer til dem, ud fra de mange gruppetilbud, vi har,” fortæller Louise Bach Nielsen.
“På den måde imødekommer vi de individuelle behov, hver bruger har. For som alle, der arbejder med den her gruppe, fremhæver, så er det en yderst sårbar og kompleks gruppe,” forklarer Louise Bach Nielsen.
