Mennesker med ressourcer

Fokus på de gode egenskaber. På dét, der virker for den enkelte. På de ressourcer, alle har. Det er kerneværdierne i mødet med patienterne på Afdeling M, forklarer klinisk sygeplejespecialist Ole Bille
Det handler langt ad vejen om at være nysgerrig og opbygge selvtillid hos patienten.
Foto: Bax Lindhardt
Afdeling M: Et integreret tilbud

Afdeling M har eksisteret siden 2002 og er et integreret behandlingstilbud målrettet personer med psykotiske lidelser og et – ofte massivt – misbrug. Specialtilbuddet er placeret i Fjordhus, der består af tre afsnit med 26 enestuer på hvert afsnit. Et typisk ophold varer 3-6 måneder.

Kognitiv terapi virker

  • Kognitiv terapi forbedrer psykiske symptomer, funktionsniveau og giver nedsat misbrug.
  • Patienter beskriver lavere niveau af angst og depressive symptomer.
  • Patienterne viser signifikant stigning i selvværd og kendskab til egne reaktioner, strategier og anvendelsen af strategier mod misbrug.
  • Kognitiv miljøterapi resulterer i et signifikant fald i tvangsfikseringer.

Kilde: Evalueringsprojekt på Psykiatrisk Center Sankt Hans med deltagelse af 136 patienter med dobbeltdiagnoser i perioden 2004-2006.

Jeg havde engang en patient, der, første gang jeg mødte ham, ikke havde flere årer tilbage i benet, han kunne fixe i. År senere mødte jeg ham igen. Rask, velfungerende og med kone og barn. Der ér succeshistorier. Men det kræver – også – et konsekvent blik for alle de gode egenskaber i et menneske,” fortæller klinisk sygeplejerske Ole Bille.

I år kan han fejre 29 år på Psykiatrisk Center Sankt Hans. De sidste fem år har han været på Afdeling M, hvor han superviserer, vejleder og underviser. Især i kognitiv adfærdsterapi. Og det gør han både internt til samtlige nyansatte og eksternt, blandt andet i F-ACT-teams i regionerne.

“Kognitiv terapi handler om at regulere følelser. Vi mennesker har mange grundfølelser, blandt andet vrede, sorg, angst og skam, men den eneste rigtige grundfølelse, vi ønsker at have, er glæde. Rusmidler virker, fordi de regulerer følelser. Det vi gør er at forsøge at give patienterne redskaberne til at regulere deres følelser – uden rusmidler,” forklarer Ole Bille.

Er mine tanker reelle?

“Når Finn beskriver billedet med græsplænen, så er det fordi, at vi på Afdeling M bruger ros som en måde at skabe en positiv forstærkning hos vores patienter. Vi lærer Finn, at der kan komme noget godt ud af at gå ad andre stier,” forklarer Ole Bille.

Han fortæller, at personalet altid involverer patienterne i, hvad kognitiv adfærdsterapi går ud på. Finn Sørensen – og de andre patienter – stiller derfor ofte sig selv spørgsmål som: Er mine tanker reelle? Er de gode?

“Der er tanker, man ikke kan lave om. Men andre tanker er kun det: Tanker. Vi giver patienterne redskaberne til at udfordre sig selv. Stille spørgsmål som: Er tanken rigtig? Er der beviser for den?

Hvad kunne en ny tanke være?” forklarer Ole Bille.

Vi tolker ikke, og vi dømmer ikke

Helt centralt i behandlingen på Afdeling M er nemlig, at det er patienterne selv, der skal finde svaret, og at personalet udelukkende stiller spørgsmålene.

“Vi er den nysgerrige, undersøgende part. Vi tolker ikke, og vi dømmer ikke. Her er ingen løftede pegefingre. Det er det, vi har erfaring for virker bedst,” forklarer Ole Bille.

Han fortæller desuden, at centralt i kognitiv adfærdsterapi er også de mange “lektier” eller “opgaver”, som patienterne skal lave. Mange skal hjem i weekenderne og træne dét, de har lært.

En rød tråd: Selvværdet

”En rød tråd gennem hele behandlingen handler om selvværd. For stort set alle patienter gælder, at deres liv har været præget af massivt omsorgssvigt, brudte familieforhold og årelangt misbrug,” forklarer Ole Bille.

”Flere har haft perioder med kriminalitet, fængselsophold og hjemløshed. De har været ind og ud af utallige, mislykkede, behandlingsforsøg, hvor de flere steder, efter egen opfattelse, er blevet opfattet som ”besværlige”. De har derfor ikke høje tanker om sig selv,” fortæller Ole Bille.

“Jeg ved, at Finn er begyndt at tale om sig selv som lydmand. Som far. Han roser sig selv, hvilket mange af vores patienter har svært ved, så det er ofte dér, vi starter. Det kan lyde lyserødt, men vores udgangspunkt er, at enhver patient skal lære, at de er et menneske med ressourcer,” lyder det fra Ole Bille.

3 anbefalinger fra Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser

1. No Wrong Door

Ingen skal afvises. Holdningen overalt i sundhedsvæsenet skal være: Velkommen. Tag en kop kaffe. Det kan godt være, du ikke skal være her, men vi hjælper dig med at finde det rigtige sted for dig.

2. Mere viden
Vi mangler evidens. Mennesker med dobbeltdiagnoser er en uhyre kompleks gruppe, og det er åbenlyst, at én tilgang ikke virker. Hvem skal have integreret behandling, og hvem kan ”nøjes” med et parallelt tilbud? Hvad med dem, vi hører om, dukker op hos deres privatpraktiserende læge med angst og et mildere hashforbrug. Har de en dobbeltdiagnose? Vi famler ind imellem i blinde.

3. Integreret behandling og fokus på KAT og MI
Forskning dokumenterer, at integrerede behandlingstilbud samt kognitiv adfærdsterapi, KAT, og MI, Motivating Interviewing, (se faktaboks for forklaring på KAT og MI, red.) har gavnlig effekt på mennesker med dobbeltdiagnoser.

Kilde: Katrine Schepelern Johansen, Leder og seniorforsker ved Kompetencecentret for Dobbeltdiagnoser.

 

Emneord: 
Psykiatri
Stofmisbrug