Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Metoden: "Her ser de mig som Finn"

Finn Sørensen var med egne ord “ødelagt”, da han blev indlagt på Afdeling M på Psykiatrisk Center Sankt Hans. Tre måneder senere kigger han sig selv i spejlet og siger: “Du er sgu et dejligt menneske, Finn.”

Sygeplejersken 2020 nr. 10, s. 30-31

Af:

Nana Toft, journalist

SH2
Title

Når sygeplejersker arbejder med mennesker med en dobbeltproblematik, så er det kognitiv adfærdsterapi, der virker. Ligesom det menneskelige møde er altafgørende. En ny samarbejdsmodel har også set dagens lys. Bliv klogere på mødet, modellen og metoden.

Jeg ser min hjerne som en græsplæne. I årevis har jeg gået ad præcis de samme stier. Dag ud og dag ind. På Sankt Hans har jeg lært at betræde græsset andre steder på plænen. Personalet giver mig redskaber til at vende mine tanker. Så jeg ikke kun er en skide misbruger. En narkoman. En kriminel. En der skal ned med nakken. Her ser de mig som Finn.”

Finn Sørensen knækker et strå med tænderne, gumler et par gange, ombestemmer sig og tænder i stedet en smøg. Han inhalerer, puster ud og kigger op på sin turmakker, klinisk sygeplejespecialist Ole Bille, der står og kigger ned mod Roskilde Fjord.

Værktøjer der virker

Det er tre måneder siden, Finn Sørensen blev indlagt på Psykiatrisk Center Sankt Hans. Mere præcist på sengeafsnittet i Fjordhuset under Afdeling M, som er et integreret tilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser, hvor den psykiske lidelse er alvorlig og misbruget svært at behandle.

Tilbage i 2003 var afdelingen en af de første i Danmark, der begyndte at uddanne samtlige medarbejdere i kognitiv adfærdsterapi, KAT. Det har været afgørende for Finn Sørensen, der har et utal af behandlingsforløb bag sig, blandt andet tolv Minnesota-forløb.

“Ikke et ondt ord om Minnesota-forløb. Men de er for skematiske. Alle skal igennem det samme. På Sankt Hans kigger personalet på mennesket Finn Sørensen og giver mig de værktøjer, der virker for mig. Så jeg kan være den, der styrer mit liv. Ikke andre. Og ikke stoffer eller alkohol,” siger Finn Sørensen.

Jeg er blevet udskammet

Han fortæller blandt andet, at personalet bruger meget tid på at spore sig ind på den enkelte patient. De første tre uger er man således ikke en del af nogle faste grupper.
“I stedet for at blive sat i tilfældige grupper forsøger de ansatte at finde ud af, hvad den røde tråd er i mit liv, og hvad jeg har brug for. De stiller en masse spørgsmål, og der er plads til, at jeg kan fortælle min historie,” siger Finn Sørensen.

Han forklarer, at han i andre behandlingsforløb har oplevet at blive udskammet, stigmatiseret og talt ned til. Også her er mødet med personalet et helt andet på Sankt Hans.

“Hvor jeg andre steder har en oplevelse af at blive tyranniseret, fordi man for eksempel fandt bogen American Psycho under min hovedpude – en bog, jeg åbenbart ikke måtte læse, får jeg ros på Afdeling M. De kigger på mine ressourcer og hiver positive egenskaber frem hos mig, som jeg havde fortrængt,” forklarer Finn Sørensen.

“Du er sgu et dejligt menneske”

Han fremhæver de selvværdsgrupper, han er en del af på Sankt Hans, som helt unikke.

“Jeg har kæmpet med dårligt selvværd det meste af mit liv, men her får jeg virkelig redskaberne til at tackle situationer og tænke dem på en mere positiv måde,” fortæller Finn Sørensen.

I dag siger han, at han aldrig har været tættere på en beslutning om, hvad han vil med sit liv. Han er begyndt at holde af sig selv, og når han går i seng om aftenen, føler han sig glad.

“Jeg var ødelagt, da jeg blev indlagt. Nu har jeg oplevelser af at kigge mig selv i spejlet og sige: “Du er sgu et dejligt menneske, Finn” og grine helt nede fra maven af. Det har jeg ikke gjort i mange, mange år,” siger Finn Sørensen.