Sygeplejersken
Stigende antal unge med dobbeltdiagnose
Fra 2005 til 2017 er antallet af unge, der både har en psykisk sygdom og et misbrug af stoffer, fordoblet. “Det er vigtigt at sætte ind, før de kommer skævt ind i voksenlivet,” siger leder og sygeplejerske Heidi Gøtze fra det integrerede behandlingstilbud Stjernevang.
Sygeplejersken 2020 nr. 10, s. 24-25
Af:
Nana Toft, journalist
- Antallet af unge indlagte (15-25 år) med dobbeltdiagnose er steget fra 553 unge i 2005 til 1152 unge i 2017.
- Stigningen er især markant hos dem, hvor den psykiatriske diagnose er adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndommen. Her er stigningen på 490 procent.
- Stigningen er 80 procent, hvor diagnosen er skizofreni, akut psykose, paranoid psykose, skizoaffektiv sindslidelse, og 145 procent, hvor diagnosen er angst og belastningsreaktioner.
Kilde: “Fakta om målgruppen ”Unge med dobbeltdiagnose”,” af Solvej Mårtensson, Ph.d., Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser og Peter Jensen, Chefkonsulent i konsulentvirksomheden SPUK
Ungdomsliv. Uddannelse. Frigørelse. Identitet. Forelskelse. Parforhold. Når du er ung, står du midt i opstartsfasen til dit voksenliv. Men er du ung og både har et misbrug og en psykiatrisk diagnose, kan du risikere en uheldig start. Med store konsekvenser til følge.
Nu viser tal fra den psykiatriske del af Landspatientregistret, at der siden 2005 er sket mere end en fordobling i antallet af unge i alderen 15-25 år, der er indlagt i psykiatrien med en dobbeltdiagnose.
Et af de behandlingssteder i Danmark, der oplever det stigende antal unge med to diagnoser, er KABS Stjernevang i Valby, København. Her viser Stjernevangs egne tal, at de blandt de 18-25-årige er gået fra en enkelt indskrivning i 2015 til 67 indskrivninger i 2019. De unge er samtidig absolutte topscorere i forhold til antal indskrivninger i andre aldersgrupper.
“Det understreger blot, hvor vigtigt det er at sætte tidligt ind, så de ikke kommer skævt ind i voksenlivet. Hvis vi møder hver enkelt ung og tager udgangspunkt i, hvor lige præcis han eller hun er, så kan vi hjælpe dem på rette vej,” forklarer afdelingsleder og sygeplejerske Heidi Gøtze.
Ingen ved præcist hvor mange unge, der har dobbeltdiagnoser, men Center for Rusmiddelforskning estimerer, at det minimum drejer sig om 6.400 unge under 25 år. Alt peger dog på et stort mørketal. Hvis man tager de unges forældre og søskende med, er mindst 25.000 danskere berørt af dobbeltdiagnoseproblematik blandt unge under 25 år.
Kilde: Center for Rusmiddelforskning og Alliancen – Unge med dobbeltdiagnose – artikelsamling 2020
Stigende opmærksomhed
Hun bliver bakket op af konsulenterne Peter Jensen og Susanne Pihl Hansen, der som henholdsvis cand.scient adm. og cand.scient soc., begge har over 30 års erfaring med socialt udsatte unge. Siden 2016 har de haft et særligt fokus på unge med dobbeltdiagnose.
“Vi kan faktisk, med den rigtige indsats, forhindre, at de unge mister dyrebare år af deres ungdomsliv, hvor deres udvikling bliver forstyrret, fordi deres liv er gået i stå, og problemerne vokser dem over hovedet,” forklarer Susanne Pihl Hansen, der ikke har et præcist bud på, hvorfor antallet af unge med dobbeltdiagnoser stiger.
Hun peger på, at der er registreret flere unge i psykiatrien helt generelt, men at det ikke kan forklare den markante fordobling i antallet med dobbeltdiagnose:
“Svaret er ikke entydigt, men det er åbenlyst, at opmærksomheden på gruppen er stigende. Det mærker vi både fra politisk hold og fra børne- og ungdomspsykiatrien, misbrugsbehandlere og andre, der arbejder med området.”
- Tidlig, relevant og samtidig hjælp i alle systemer
- Unge skal mødes med et ungesyn: Vi kan ikke løse problemerne for de unge, men sammen med dem
- Hjælp til alle medlemmer af den unges familie
- Etablering af Kompetencecenter for Unge
- Efterværn i form af gruppe- og individuel støtte og støtte til at indgå i sunde fællesskaber
Kilde: Alliancen (Netværk, der består af unge med dobbeltdiagnoser, forældre og fagpersoner, red.
Bagud på point
Susanne Pihl Hansen understreger, at de unge er en uhyre sammensat gruppe, hvor graden af, hvor hårdt de er ”ramt” på både misbrug, psykiske vanskeligheder og sociale faktorer, kan være meget forskellig.
Fælles for mange er dog, at de har følt sig anderledes som børn og har oplevet problemer med jævnaldrene i puberteten, hvor mange begynder at bruge stoffer, fordi det giver adgang til fællesskaber, hvor de føler sig accepteret, og fordi rusmidlerne ofte bidrager til at dæmpe deres psykiske vanskeligheder, da de giver dem ro.
“Når nogle af de her unge mennesker så rammer uddannelsessystemet, er de fuldkommen bagud på point. For der er basal viden, som de skulle have hentet ind i puberteten, der er ikkeeksisterende,” forklarer Peter Jensen.
Et særligt ungeblik
Lige præcis den beskrivelse kan Heidi Gøtze og hendes kollega, sygeplejerske Randi Holdt, fra Stjernevang godt nikke genkendende til. Her kan personalet møde unge mennesker, der måske på papiret er 25 år, men modenhedsmæssigt stritter i mange retninger.
“På nogle parametre er de måske 8-10 år, fordi noget gik i stå tidligt. På andre parametre har de haft et liv, der har givet erfaringer, som andre nærmest ikke ville overleve,” siger Randi Holdt.
Både hun og Heidi Gøtze fremhæver den integrerede og individuelle tilgang til hver enkelt bruger som det allervæsentligste princip i Stjernevang. Alligevel understreger de væsentligheden af et særligt ”ungeblik”.
“Unge fortæller tit, at de i tidligere behandlingsforløb har følt, at der er blevet talt hen over hovedet på dem eller ned til dem. De har ikke brug for fordømmelse og løftede pegefingre, men plads til at fortælle om sig selv og det liv, der også er et ungdomsliv,” forklarer Heidi Gøtze.
