Flere multisyge kalder på mere koordineret sygepleje

Da den ældre herre i afmagt viste sin mobil til forløbskoordinator Ulla Rasmussen, forstod hun problemet.

”Det var en lang liste over indkaldelser, der tikkede ind, uden at han kunne se, hvor og hvornår han skulle møde op. De krævede alle, at han loggede ind i e-boks, hvilket han ikke kunne finde ud af.”

Ulla Rasmussen fra Fællesambulatoriet på Bornholms Hospital er en af de sygeplejersker, der tager sig af ældre patienter med mere end en kronisk sygdom, og hendes kompetencer bliver der i høj grad brug for fremover, i takt med at antallet af multisyge borgere stiger som følge af, at danskerne i gennemsnit lever længere.

Det er én af hovedkonklusionerne i den netop udgivne rapport ‘360 grader rundt om multisygdom’ fra Danske Regioner, som kommer med en række anbefalinger om, hvad der skal til for at forbedre indsatsen for at forebygge og behandle multisygdom. 

“Det voksende antal multisyge i Danmark kalder bl.a. på flere koordinerende sygeplejersker, der skal skabe sammenhæng i de mange behandlingsforløb, som går på tværs af sektorerne,” siger Karin Friis Bach, der som formand for Danske Regioners sundhedsudvalg har været med til at iværksætte udarbejdelsen af rapporten. 

Rapporten lægger bl.a. op til, at hospitalerne ansætter flere sygeplejersker som forløbskoordinatorer, der kan sikre sammenhæng i de mange behandlingsforløb og dermed skabe overblik og tryghed for de multisyge borgere.

Stor del af befolkningen berørt

Danske Regioner er i gang med at opruste. Der er f.eks. fælles ambulatorier for multisyge på Bornholm og i Holbæk, en klinik i Silkeborg – og senest er et afsnit for multisyge med mulighed for indlæggelse åbnet i Slagelse. 

At multisyge oplever deres forløb usammenhængende er dokumenteret i studier, som bl.a. er omtalt i Sundhedsstyrelsens rapport om sammedagsundersøgelse fra 2019.

Studierne viste, at patienter med multisygdom særligt oplever betydelige udfordringer i at passe og koordinere deres behandlingsforløb og medicinering, hvilket går hårdt ud over både deres livskvalitet og funktionsevne.

En stor del af den danske befolkning er ifølge den hidtil eneste landsdækkende undersøgelse om multisygdom fra 2013 berørt.

Undersøgelsen viser, at hele 33 pct. af den voksne befolkning (danskere over 16 år) lider af to eller flere kroniske sygdomme, 29 pct. har én sygdom, mens kun de resterende 38 pct. er raske. Mere end halvdelen af de danskere, der har en langvarig sygdom, er altså multisyge. 

Sygeplejerskers rolle skal optimeres

Sygeplejersker er nøglefigurer, når det kommer til at sikre multisyge de bedst mulige patientforløb. Det understreger Anne Frølich, der ud over at være klinisk professor i multisygdom og kronisk sygdom ved Københavns Universitet også leder det nu et år gamle Videnscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom i Region Sjælland på Slagelse Sygehus. 

“Videnscentrets forskning er endnu i sin vorden. Men det, jeg allerede nu med sikkerhed kan sige, er, at sygeplejerskerne skal være meget mere koordinerende end før, da sygdommene er blevet mere komplekse. Da antallet af de behandlinger, som hospitalerne kan tilbyde, vokser eksplosivt, er der et behov for, at sygeplejerskerne får en større indsigt i sygdommene og et bedre overblik over sektorerne samt bliver stærkere til at kommunikere og samarbejde,” siger Anne Frølich, og tilføjer:

 “Det kræver en markant ændring af sygeplejerskernes kompetencer, som uddannelsesinstitutionerne arbejder benhårdt på at lave, men som de endnu ikke er i mål med.”

Uklar organisering spænder ben

Selv om sygeplejerskerne har kompetencerne til at løfte opgaven med at koordinere de multisyges udrednings- og behandlingsforløb, når de ofte ikke i mål med det.

Og det bunder først og fremmest i, at de ikke har rammerne til at gøre det. Det er én af de pointer, som Peter Vedsted – professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Universitetsklinik for Innovative Patientforløb på Aarhus Universitet – slog fast i ’Hvidbog om Multisygdom’ fra 2017.  

Han konkluderede bl.a., at Sundhedsvæsenet hverken fagligt eller organisatorisk er indrettet til at kunne tage ordentligt hånd om multisygdom, og hvidbogen mundede ud i en anbefaling om, at de forskellige aktører går sammen om at udvikle tværsektoriel ledelse og en helt ny struktur af sundhedsvæsenet, som gør det lettere for f.eks. sygeplejerskerne at skabe en rød tråd i multisyges behandlingsforløb.

Nyt selskab skal skabe momentum

Med håb om at kunne sætte mere skub i udviklingen arbejder Anne Frølich og Anne Jung – specialeansvarlig overlæge på Klinik for Multisygdomme på Holbæk Sygehus – på at etablere et videnskabeligt selskab for multisygdom og polyfarmaci. 

“Ambitionen med selskabet er at skabe momentum omkring multisygdom og polyfarmaci – to udfordringer, som kun vil vokse over de kommende år.

Et sådant selskab kan være med til at åbne de store fondes øjne for, at der her er et nyt stort forskningsområde, der kan forlænge livet og forbedre livskvaliteten for en stor gruppe danskere,” siger Anne Frølich. 

Selskabet kan meget vel være første skridt til at etablere et decideret medicinsk speciale i multisygdom, som f.eks. kan bibringe den nødvendige evidens i forhold til at nedfælde retningslinjer i behandling af multisygdom og synliggøre behovet for forskning inden for feltet og udviklingen af viden om polyfarmaci.  

“Almen praksis kan også være med til at reducere hastigheden af udviklingen af kroniske sygdomme hos den enkelte borger gennem effektiv forebyggelse.

Set i det lys bliver sygeplejerskerne i almen praksis helt centrale i bekæmpelsen af multisygdom, da de skal være rustede til den opgaveglidning,” siger Anne Frølich. 

Kræver kun 10 minutter af min tid

Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, ser også et behov for, at sygeplejerskerne arbejder tættere sammen med praksislægen såvel som andre typer af fagpersoner omkring patienten i tværfaglige teams, bl.a. for at reducere det store antal utilsigtede hændelser, som de multisyge oplever.

“For nylig deltog jeg i en konference om multisygdom, hvor det kom frem, at der er multiple utilsigtede hændelser i alle de systemer, hvor de multisyge færdes, lige fra sundhedsvæsenet til det sociale system. De multisyge borgere falder igennem alle steder. Der er behov for nogen, som ikke bare fører de multisyge fra A til B, men som holder tråden og er en form for manager for nogle af de her borgere. Og den rolle er skræddersyet til sygeplejerskernes kompetencer,” siger Inge Kristensen.

På Bornholms Hospital konstaterer forløbskoordinator Ulla Rasmussen, at den ekstra fokus og hjælp til at koordinere den ældre patients mange aftaler er godt givet ud:

“Det krævede kun 10 minutter af min tid, men det havde kæmpe betydning. Og det har gjort, at det nu er ham, der jævnligt ringer til mig for at fortælle, hvordan det går,” siger Ulla Rasmussen.