Sygeplejersken
Sygdomskombinationer
Multisyge har ikke alle mulige kombinationer af sygdomme – visse kombinationer går igen.
Sygeplejersken 2020 nr. 14, s. 24
Multisyge har ikke alle mulige kombinationer af sygdomme – visse kombinationer går igen.
Sådan lyder det fra Finn Breinholt Larsen, der som programleder og seniorforsker ved forskningsenheden DEFACTUM ved Aarhus Universitet har kortlagt hvilke sygdomme, der optræder sammen hos multisyge.
Eksempler på sygdomskombinationer:
- 38 pct. af borgere med diabetes har også forhøjet blodtryk, tre pct. har haft en blodprop i hjertet, og fire pct. lider af hjertekrampe.
- Personer med hjertekrampe har mere end dobbelt så stor risiko for at have 12 af de 16 andre kroniske sygdomme. (Se boks: 17 kroniske sygdomme).
- Borgere med diskusprolaps eller psykisk sygdom har en højere sandsynlighed for at have otte ud af de 16 andre sygdomme.
- Personer med kræft, tinnitus eller grå stær har ikke større risiko for at have de øvrige sygdomme.
- De mest almindelige sygdomspar er allergi og astma, slidgigt og leddegigt samt astma og KOL
- Høj forekomst af somatiske sygdomme hos personer med psykiske lidelser.
Rapporten kan læses på www.multisygdom.dk