Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Danmark lukkede ned: Sygeplejerskerne er spændte, men klar

Sundhedsstyrelsen forventer, at ca. 12.000 danskere bliver indlagt med covid-19 på landets hospitaler i løbet af de kommende måneder. Behandlingsgaranti og udredningsret er sat delvist på hold, så hospitalerne kan ruste sig til den ekstraordinære opgave. Meldingen fra flere sygeplejersker midt i marts er, at de er spændte, men beredt.

Sygeplejersken 2020 nr. 4, s. 22-24

Af:

Christina Sommer, journalist

Det blev til en helt anden dag, end vi troede, for der kom en ny udmelding fra Sundhedsstyrelsen, som betød, at vi ikke længere skulle pode alle med symptomer. Så det gik fra, at vi skulle etablere en drive-in-funktion, til at det skulle vi alligevel ikke.”

Det fortæller udviklingssygeplejerske Nanette Braae Jensen fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital til Sygeplejersken torsdag den 12. marts.

Sammen med resten af den danske befolkning var hun dagen før vidne til, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen tog en historisk beslutning og lukkede det meste af Danmark ned for at forsinke udbredelsen af coronavirus i Danmark.

Regeringens udmelding kom få timer efter, at verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede udbruddet af coronavirus for en pandemi. Det betød, at regeringen ændrede beredskab fra en inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi.

Planen var ikke længere at opspore og isolere alle danskere smittet med covid-19, men derimod at forsinke smittespredningen ved såkaldt generelle adfærdsregulerende tiltag. Det sker i et forsøg på at flade kurven af smittede ud, så presset på sundhedsvæsenet kan fordeles over længere tid.

I skrivende stund er pasningstilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner lukket, i første omgang til og med uge 13. Privatansatte skal så vidt muligt arbejde hjemme, og alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er også sendt hjem med løn i foreløbig to uger.

Omvendt går sygeplejersker som Nanette Braae Jensen og resten af sundhedspersonalet på landets sygehuse, plejecentre og i landets kommuner og lægepraksisser en hektisk og uvis tid i møde.

”Indtil nu har flertallet af vores sygeplejersker ikke mærket så meget til det. Vi har plads til patienterne, men ikke modtaget nogen endnu. Jeg skal hilse fra kollegerne og sige, at de er klar, men spændte og tænker ”bare vi kan magte det”. Det er jeg sikker på, at vi kan. Nogle har dog bedt om at blive superviseret de første gange, de skal stå med en covid-19-patient. De vil gå med livrem og seler,” fortæller Nanette Braae Jensen.

Sygeplejersker opkvalificeres

Har vi nok respiratorer?

750 intensivpladser med tilhørende respiratorer.

Det har regionerne mulighed for at etablere ud over den umiddelbart tilgængelige kapacitet, de har i dag, som ligger på 472. Hvis de dropper den elektive aktivitet.

Det fremgår af et svar fra sundhedsministeren til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg 12. marts.

Derudover råder privathospitalerne og beredskabet tilsammen over 125 respiratorer. Det vil sammenlagt være tilstrækkeligt i coronakrisen, oplyser Centerchef Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen til Information.

Hun fortæller, at forventningen pt. er, at ca. 2.900 patienter vil blive ”kritisk syge” hen over en 12 ugers periode. 2.300 vil få behov for en respirator, når smitten peaker, men da det vil være fordelt over perioden, er vurderingen, at 870 intensivpladser er nok.

”Det er foreløbige tal, men samlet set er vi fortrøstningsfulde i forhold til at fremskaffe den fornødne respiratorkapacitet,” siger Helene Probst til Information.

Ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger vil omkring 12.000 danskere blive syge med covid-19 og have brug for at blive indlagt. Af dem forventes 2.900 at blive kritisk syge med behov for intensiv behandling i respirator. Det står i kontrast til, at de offentlige sygehuse normalt råder over godt 450 intensivpladser til svært syge patienter (se boks).

Derfor er behandlingsgarantien og udredningsretten sat delvist ud af spil, og mange patienter oplever at få udskudt undersøgelser, behandlinger og operationer, medmindre det drejer sig om akut opstået eller kritisk sygdom.

Landet over arbejder hospitalerne på at finde senge, udstyr og personale nok til at pleje og behandle den ventede første bølge af patienter med covid-19, bl.a. i Region Nordjylland. Her begyndte ledelsen i Ortopædkirurgien Farsø på Aalborg Universitetshospital allerede tirsdag den 10. marts at aflyse planlagte operationer, så de ca. 70 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter kan blive opkvalificeret og indgå i bemandingen på den nye pandemiafdeling på Aalborg Universitetshospital. De kan også blive placeret på andre afdelinger på det store hospital knapt 50 km. væk.

Oplæring og holdånd

Afsnitsledende sygeplejerske Gitte Zypthen-Adeler fortæller, at medarbejderne bliver sendt på et dagskursus med teoretisk undervisning i bl.a. covid-19’s smitteveje, hygiejne, værnemidler samt færdighedstræning i luftvejshåndtering og perifere og centrale venekatetre. En af dem er operationssygeplejerske Anne Marie Brix.

”Patienter med covid-19 adskiller sig fra de elektive patienter, jeg står med normalt. Tag f.eks. de hygiejnemæssige aspekter, værnemidlerne og beskyttelsen af os selv. Jeg vidste meget i forvejen, men det var fantastisk godt at få sat ord på det igen og se udstyret og den nye afdeling,” fortæller Anne Marie Brix, der sammen med flertallet af kollegerne tager de nye arbejdsopgaver og udsigten til længere transporttid med ophøjet pande.

”Mange af os får op til to timers ekstra kørsel. Det fylder lidt, men overdøves af en holdånd. Det er spændende med nye udfordringer. Der tales om samkørsel, og der bliver taget hensyn til kolleger, som f.eks. ikke kan sendes ud til patienter med covid-19 pga. svækket helbred.”

Scenarier og strategier

Fase 1: Fortsat inddæmning.  Høj grad af opsporing af mulige tilfælde. Opsporing og håndtering af kontakter.

Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning. Høj grad af opsporing af mulige tilfælde. Opsporing og håndtering af kontakter. Udvide kapaciteten til at udrede og behandle.
 
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende pres på sundhedsvæsenet. Flere lokaliserede udbrud uden epidemiologiske kæder. Aktivere pandemiplan. Prioritering af behandlingskapacitet. Sikre forsyning af lægemidler.

Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstrækkelig behandlingskapacitet. Fyldte akutmodtagelser. Overbelagt intensivkapacitet. Overbelastet sundhedspersonale. Mangel på værnemidler og diagnostisk udstyr.

Kilde: Sundhedsstyrelsens risikovurdering for Covid-19 pr. 10.3.2020

Følger kapacitet løbende

På Rigshospitalet har man også løbende forberedt sig på at modtage patienter med covid-19, fortæller Lisbeth Kyndi, koordinerende hygiejnesygeplejerske i Infektionshygiejnisk Enhed til Sygeplejersken den 17. marts.

”Længe før vi konstaterede smitte i Danmark, har vi arbejdet med, hvordan de her patienter skal håndteres f.eks. i vores traumecenter. Vi følger alle udviklingen nøje og holder hele tiden øje med Sundhedsstyrelsens udmeldinger i forhold til behandling, isolation og hvilke værnemidler og hygiejnemæssige forholdsregler, vores personale skal tage i brug,” siger hun.
Lisbeth Kyndi og kollegerne har også bemærket strategiændringen fra inddæmning til afbødning:

”Lige nu skal vi teste færre patienter, men det kan ændre sig, efterhånden som flere patienter bliver syge og indlæggelseskrævende. Vi kigger løbende på kapaciteten og er ret langt i processen med at oprette 60 pladser til intensive/semiintensive covid-19-postive patienter. Vores nuværende patienter er i forvejen meget sårbare, og de skal også beskyttes.”

Og stemningen er alvorlig, men god:

”Både ledelse og medarbejdere er velvidende om, at det er nyt land, vi betræder. Klinikledelserne vender hele tiden tilbage med konkrete spørgsmål og mulige scenarier. Vi har måske ikke alle svarene, men ånden er positiv, og der er tiltro til, at vi finder ud af det sammen. Vi prøver hele tiden at være på forkant, selvom Sundhedsstyrelsens anbefalinger nærmest ændrer sig fra time til time,” siger Lisbeth Kyndi.

Samme melding lyder fra Nanette Braae Jensen i Odense:

”Vores ledelse og medarbejdere er hele tiden i tæt dialog. Det er nødvendigt, så medarbejderne kan få afløb for tanker og svar på uklarheder. Der er lidt pionerånd over situationen. Vi skriver historie. Jeg fornemmer dog også en bekymring – ikke for, om vi kan løfte opgaven rent fagligt eller selv bliver syge, men mere for, om vi har kapacitet til at hjælpe alle dem, der bliver syge.”

Medicin og værnemidler- Logistikcenter skal forebygge mangel

Lægemiddelstyrelsen kom tirsdag den 17. marts med en klar henstilling til de danske virksomheder, som producerer medicinsk udstyr. De skal prioritere og tilgodese det danske sundhedsvæsen, så Danmark ikke pludselig står i en situation, hvor mundbind, håndsprit og handsker er uden for rækkevidde og solgt til udlandet. Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz sagde til dr.dk:

”Det er en opfordring til at tilgodese sundhedsvæsenet i Danmark først. Vi har ikke indført noget eksportforbud, og vi har ikke nedlagt forbud om, at de ikke må sælge til andre. Vi har kun henstillet til, at danske patienter har mest brug for det.”

For at forebygge forsyningsproblemer har Danske Regioner, KL og Lægemiddelstyrelsen etableret et nyt logistikcenter, der skal styrke overblikket over kritisk medicinsk udstyr og værnemidler i kommuner og regioner i forbindelse med covid-19 og omfordele efter behov.

Den 13. marts sagde KL’s sundhedsdirektør Christian Harsløf:

”Lige pt. er der de ting, vi skal bruge. Det er lidt ulige fordelt, men det er man ved at fordele ordentligt. Men der kan blive knaphed. Så vil Lægemiddelstyrelsen gå ind og styre, hvem der skal have hvad. Og det bliver fordelt efter, hvor man har de mest syge.” Der er tæt dialog mellem de forskellige instanser om lokale lagre af medicinsk udstyr og værnemidler.

”Skulle det komme til en situation, hvor der bliver behov for at prioritere forsyningen af værnemidler og kritisk medicinsk udstyr, vil det ske på baggrund af en lægefaglig vurdering, der foretages i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut,” oplyser Lægemiddelstyrelsen.