Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Vi spritter mere af, end vi plejer"

Ingen panik. En anelse bekymring. Og en tiltro til, at ”der er styr på tingene”. Men også kritik af mangel på vejledning. Sådan var meldingerne fra forskellige kommunale sygeplejersker, da Danmark blev lukket ned.

Sygeplejersken 2020 nr. 4, s. 24-26

Af:

Kristine Jul Andersen, journalist

thomas-klitgaard

Ja, vi er klædt på. Vi har løbende over de seneste uger forberedt os, lagt planer, triageret vores borgere, og set ind i, hvad vores medarbejderressource er. Selvfølgelig har vi nogle travle dage, men vi har forberedt os ret grundigt.”

Det fortæller Susanne Tronier, centerchef for Center for Hjemmepleje og aktivitetstilbud i Rudersdal Kommune morgenen efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts satte Danmark på standby.

”Vi har jo vores sundhedsberedskab, som vi nu får vores ilddåb på. Som vi har lavet på tværs, og som gælder for både plejecentre og i hjemmeplejen. Der er ingen, der står alene,” understreger Susanne Tronier.

Alle kommuner har en sundhedsberedskabsplan, som er aktiveret i forbindelse med, at de første danskere blev erklæret smittet med coronavirus. Efterhånden som antallet er steget, har kommunerne iværksat disse planer. Og samtidig blev de første restriktioner fra statsministeren meldt ud.

Aflysninger og bekymrede borgere

Lotte Sørensen, som er sygeplejerske på de midlertidige pladser i Fredensborg Kommune, Pilebo, oplever forandringerne på flere måder.

”Mange af de ting vi normalt skal til, bliver aflyst, ” siger hun onsdag den 11. marts.

Hun fortæller, at ledelsen har fokus på udviklingen af corona-situationen, og der bliver gjort opmærksom på vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og fra ledelsen løbende. Bl.a. i forhold til, hvordan hun skal forholde sig, hvis hun selv får symptomer. Men hverdagen er stadig meget, som den plejer at være.

”Vi spritter mere af, end vi plejer og er meget opmærksomme på vores håndhygiejne. Og så oplever jeg, at vores borgere er bange for at blive smittet. Så prøver jeg at sige, at det er individuelt, hvor farligt det er, og at der jo altid er en risiko. Men også at vi passer på dem, og at vi ikke kan gå og være angst hele tiden,” fortæller Lotte Sørensen.

Senere samme dag kom der yderligere restriktioner fra statsminister Mette Frederiksen, da hun ”lukkede Danmark ned”, hvilket fik betydning for både Lotte Sørensen og borgerne på Pilebo:
”Sygehuse og plejehjem opfordres til at begrænse besøgende med øjeblikkelig virkning. Det er vigtigt, at alle pårørende respekterer det,” sagde statsministeren.

Første indtog på plejehjem

Tidligere samme dag blev det første plejehjem i landet berørt af coronasmitten.

På Plejehjemmet Hørgården i Aarhus Nord er en nattevagt gået syg hjem og bliver efterfølgende testet positiv med covid-19. Plejehjemmet bliver sat i karantæne, ingen kan få besøg, og seks beboere bliver testet. To af dem er smittet.

Christian Harsløf, sundhedsdirektør i KL, fortæller, at plejehjemmet har fulgt vejledningerne og taget de forholdsregler, de skulle.

”Det gør mig fortrøstningsfuld. Det viser, at kommunerne er gearet til at håndtere situationen. Lige nu er der stadig fokus på at begrænse smitten på de enkelte institutioner,” siger han – to dage efter udbruddet på plejehjemmet.

Mangler vejledninger

Der har dog været kritik af, at der ikke er konkrete vejledninger til det kommunalt ansatte plejepersonale i forhold til, hvad de skal bruge af værnemidler som håndsprit og mundbind, hvis de skal pleje og behandle en borger med coronavirus.

”Derfor har vi nu sikret, at der er lavet en vejledning til det kommunale personale, der er målrettet kommunerne,” siger Christian Hasløf. (Se den på kl.dk)

Det glæder Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd:

”Jeg fornemmer en usikkerhed i kommunerne. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne føler sig godt nok rustet til de opgaver, der venter dem,” siger hun.

Hygiejneopfrisker

Egentlig handler det om at overholde retningslinjerne for god hygiejne.

”Corona er ikke anderledes ift. værnemidler, end hvis man skulle passe en patient med gastroenteritis eller en anden smitsom sygdom. Så vi har vores hygiejnevejledning, hvor der står helt tydeligt, hvordan vi håndterer det,” siger Susanne Tronier og forsætter:

”Men det er klart, at vi i denne situation har skærpet hygiejnen. Vi har brugt det som en anledning til en opfrisker, f.eks. ift. hvornår vi bruger håndsprit, hvordan det er med ringe, og med det tøj, vi har på. Alle teams har fået en opdatering med hjælp fra en hygiejnesygeplejerske.”

Tidligere udskrevne patienter

En af de udfordringer, der venter sygeplejerskerne i kommunerne, er, at der kommer flere og mere syge borgere at tage sig af, når hospitalerne udskriver patienter tidligere i et behandlingsforløb for at skabe plads til de sygeste coronapatienter sygehusene.

”Lige nu er vi i kommunerne i gang med at se på kapaciteten og muligheden for at oprette ekstra midlertidige pladser. Derudover ser vi på muligheden for at trække mere på almen praksis.

Der er grænser for, hvor meget man kan gøre uden en læge,” siger Christian Harsløf fra KL.

Desuden opfordrer KL kommunerne til at høre tidligere ansatte, studerende og vikarer om de kan hjælpe, når presset kommer. Det er allerede sat i værk i Rudersdal Kommune, fortæller Susanne Tronier:

”De sidste dage har vi også gennemgået alle vores borgere og set på, hvor vi kan lægge besøg sammen, hvilke opgaver vi kan udskyde og om vi kan bede familie eller pårørende om at hjælpe.”