Sygeplejersken
Studerende og pensionerede er klar til at hjælpe
Sygeplejestuderende og nyligt pensionerede sygeplejersker er enige om at træde til, hvis det bliver nødvendigt. Men bekymringerne er reelle, og rammerne skal være på plads, siger både Seniorsammenslutningen og SLS.
Sygeplejersken 2020 nr. 4, s. 30-31
Af:
Maria Klit, journalist
I 2020 bliver der mere brug for Danmarks sundhedspersonale end måske nogensinde før. Sundhedsministeriet meldte den 10. marts ud, at både sygeplejestuderende og nyligt pensionerede sygeplejersker kunne forvente at blive kaldt ind for at hjælpe med at håndtere det massive pres, man regner med, at sundhedsvæsenet vil komme under de næste måneder.
Gåpåmod og bekymring hos studerende
Der er lidt over 11.000 sygeplejestuderende i Danmark. Omtrent 4.500 af dem er på femte semester eller længere henne i uddannelsen, men principielt kan de alle blive bedt om at træde til som en del af beredskabet. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, bakker op om at lade de studerende hjælpe til.
Efter disse interviews blev gennemført, har DSR og SLS meldt ud, at:
- de studerende så vidt muligt skal forblive i deres praktikforløb. Pga. den ekstraordinære situation kan der være brug for at udvise øget fleksibilitet i sit praktikforløb samt forståelse for, at praktikforløbet ikke forløber helt på vanlig vis.
- det ikke er foreneligt med praktik, at den kliniske undervisning helt suspenderes, at de studerende bare skal gå til hånde eller at de studerende sættes til at lave selvstændige, sygeplejefaglige opgaver, som under normale omstændigheder ikke må udføres af studerende.
- såfremt de studerende skal indgå i corona-beredskabet, skal de ansættes på gældende overenskomst, så der er tale om et egentligt ansættelsesforhold med gældende ansættelsesretlige vilkår.
”Vi har valgt et fag, hvor vi skal hjælpe en masse mennesker i fremtiden, og det vil vi selvfølgelig også gerne nu. Men der skal være nogle helt klare retningslinjer for, hvilke opgaver, de sygeplejestuderende skal løse, så der også bliver passet på dem,” siger formand for SLS, Kamilla Kjeldgaard Futtrup, og understreger, at SLS er i løbende dialog med uddannelsessteder og arbejdspladser for at få rammerne på plads.
24-årige Emma Bøhme Henriksen er som sygeplejestuderende på 7. semester klar til at hjælpe, hvis opkaldet kommer. Hun oplever dog, at der er mange uafklarede spørgsmål blandt de studerende.
”En del er bekymrede for, om det går ud over deres praktikker og overordnede uddannelsesforløb. Nogle er nervøse for, om de er fagligt klar til de opgaver, de kan blive sat til at løse, og andre for hvorvidt de får løn, hvis de bliver kaldt ind på afdelingerne,” fortæller hun.
SLS anerkender fuldt ud de studerendes bekymringer.
”Man skal ikke kaste sig ud i en opgave, man ikke føler sig sikker på. Vi er vigtige, og vi vil gerne bidrage, men vi er nødt til at hjælpe på en ordentlig og organiseret måde. Vi skal ansættes under ordentlige vilkår, så vores rettigheder i forhold til sygdom, opgaver og de fejl, vi måtte begå, sikres,” siger Kamilla Kjeldgaard Futtrup.
Emma Bøhme arbejder allerede nu ved siden af studiet, og da vi taler med hende den 11. marts, oplever hun ikke sin arbejdsplads som påvirket af situationen endnu.
”Vi følger selvfølgelig regeringens anvisninger og tager alle de forholdsregler, vi skal, men jeg oplever ikke folk som enormt bekymrede. Vi tager det en dag ad gangen,” siger hun og understreger, at hun er klar til at træde til, hvis det bliver nødvendigt:
”Jeg er personligt ikke nervøs. Jeg føler mig fint rustet.”
Hvad dur pensionisterne til?
Ud af ca. 22.000 pensionerede sygeplejersker, er det primært de 2.600, der har forladt arbejdsmarkedet de seneste to år, man vil kalde ind i beredskabet. 67-årige Margit Stenbæk Kolters gik officielt på pension i 2018. Hun har siden været tilbage på sin gamle afdeling for at hjælpe, og har derfor først trukket sig helt fra arbejdsmarkedet for få uger siden. Hun er parat til at hive kitlen frem igen, hvis det bliver aktuelt.
”Hvis mine kolleger får brug for hjælp, skal jeg selvfølgelig ind og arbejde,” siger hun resolut, og fortsætter:
”Man kan selvfølgelig være nervøs for at blive smittet, men man har jo alle mulige former for værnemidler, så jeg ville ikke være bange. Min familie er dog begyndt at tale om, hvad der sker, hvis jeg bliver smittet og tager det med hjem. Og den bekymring har de jo sådan set ret i,” siger hun.
Hun understreger, at hendes gåpåmod skyldes, at hun først lige har trukket sig fra arbejdsmarkedet.
”Hvis jeg ikke havde arbejdet for nylig, så ville jeg absolut have følt mig dårligere rustet,” siger hun.
Hos Seniorsammenslutningen i Dansk Sygeplejeråd anser man situationen som en mulighed for at vise, hvad de ældre sygeplejersker dur til.
”Jeg synes, det er meget positivt, at der kommer fokus på, hvad seniorsygeplejerskerne kan. Vi kan se nu, at der er brug for os, og seniorsygeplejersker har bunker af erfaring og kompetencer,” siger formand Mette Bille.
Hendes opfattelse er dog, at det ikke vil falde alle lige naturligt at skulle tilbage på arbejde igen.
”Der er helt sikkert nogle, som er bekymrede, eller som vil mene, at de altså har aftjent deres værnepligt. Nogle kan også blive vrede. Dem, som er blevet opsagt på grund af alder, og af den årsag vil føle, at nu brænder det hele, og så kan arbejdsgiver pludselig godt bruge dem. Men jeg tror, det er et fåtal. Min oplevelse er klart, at langt de fleste vil være mere end klar til at give et nap med,” siger hun.
I Dansk Sygeplejeråd gør man, hvad man kan for at bistå de sygeplejersker, der ønsker at stille deres arbejdskraft til rådighed for beredskabet.
”Der er masser, der gerne vil hjælpe. Mange skriver og melder sig klar i bedste Pippistil. Det skaber sammenhold,” siger formand Grete Christensen.
