Sygeplejersken
”En sand engel” på slagmarken
Efter 100 år i den historiske glemmebog blev der i London i 2012 rejst en statue af sygeplejersken Mary Jane Seacole til minde om hendes gerninger under krigen på Krim.
Sygeplejersken 2020 nr. 5, s. 54-56
Af:
Henrik Boesen, journalist
1801: Født på Jamaica
1857: Selvbiografien ”Wonderful Adventures of Mrs. Seacole in Many Lands” udkommer.
1881: Dør i London.
1954: Hovedkvarteret for sammenslutningen af sygeplejersker i Jamaica bliver døbt ”Mary Seacole House”, hurtigt efterfulgt af tilsvarende navngivning af to hospitaler på øen.
1985 og 1998: Officielle mindeplader opsættes to steder i London på huse, hvor hun har boet.
2005: Det jamaicanske postvæsen udgiver frimærkeserie i anledning af 200-året for hendes fødsel.
2005: Museet for Florence Nightingale i London viser en særudstilling om Mary Jane Seacole. Pga. interessen må udstillingen forlænges med halvandet år.
2007: Hendes livshistorie beskrives i The National Curriculum (sammenlign med Kraks Blå Bog).
2012: Statue af Mary Jane Seacole rejses i London
2020: Amerikansk spillefilm forventes at få premiere sidst på året. Den britiske skuespiller Gugu Mbatha-Raw er tildelt rollen som Mary Jane Seacole.
Mindst to engelske sygeplejersker blev gennem udførelsen af deres arbejde under Krim-krigen kendt i eftertiden. Den ene, Florence Nightingale, anses i dag for grundlæggeren af den moderne sygepleje.
Den anden, Mary Jane Seacole, forsvandt hurtigt ind i den historiske glemmebog, og hendes gerninger blev først kendt og anerkendt omkring 100 år efter krigens afslutning.
Autodidakt sygeplejerske
Mary Jane Seacole, en kreolsk kvinde, datter af en afro-jamaicansk mor og en hvid skotsk officer, blev født i 1805 på Jamaica. Øen var dengang en af flere britiske kolonier i Caribien, og hvor det var nødvendigt med massiv britisk tilstedeværelse af hær og flåde for at opretholde herredømmet.
Hendes mor drev en butik samt et opholdssted for syge soldater og søfolk, som hun behandlede for diverse tropesygdomme ud fra lokale traditioner med medicin baseret på urter.
Fra barnsben hjalp Mary Jane Seacole til med plejen, og hun sugede lærdom til sig fra moderen. Som voksen opnåede hun lokal anerkendelse for sine evner til at behandle patienter med bl.a. gul feber, og senere gennem et længerevarende ophold hos sin bror i Panama, lykkedes det hende ved brug af plantemedicin at redde mange mennesker fra en koleraepidemi.
Privat togt til Krim
Da krigen brød ud i 1853, opholdt den 48-årige autodidakte sygeplejerske og forretningskvinde sig i London.
Da hun blev fravalgt til at komme med Florence Nightingale til Krim, etablerede hun med hjælp fra indflydelsesrige venner et privat togt med skib til Krim, et på den tid ikke noget usædvanligt træk.
Tilstedeværelsen af de titusindvis af soldater fra mange hære på Krim skabte som altid grundlaget for en særdeles lukrativ handel for hundredvis af kræmmere fra mange lande.
Refugium for officererne
Efter ankomsten til Krim i 1855 etablerede Mary Jane Seacole et beskedent hus af bl.a. drivtømmer tæt på dele af den engelske forlægning, men tilstrækkeligt langt fra den markedsplads, hvor de andre kræmmere havde opslået deres boder.
Hun kaldte sit sted ”The British Hotel”, og det blev hurtigt et refugium for de engelske officerer. Huset rummede en butik, og hun serverede mad og drikke.
Mary Jane Seacole tog sig desuden af sårede engelske soldater, som afventede skibstransport til felthospitalet i Scutari, Florence Nightingales hospital, og hun blev kendt og elsket for højt til hest og i farverige gevanter at servere te og lemonade til de sårede, også på selve slagmarken.
Sine evner som selvlært helbreder fik hun særdeles god brug for blandt soldaterne, som ud over krigsskaderne led af tyfus, dysenteri og diarre.
Alt i alt opnåede den hårdtarbejdende og selvopofrende kvinde et særdeles godt ry ikke mindst blandt officererne, som lod hjemlandet vide, at der i hende fandtes ”en sand engel”, som var en hjælp og opmuntring i en svær situation.
Statue skabte debat
Mary Jane Seacole vendte tilbage til London sammen med Florence Nightingale nærmest i triumf, bl.a. set i lyset af sejren over Rusland. Men hun var økonomisk fallit på grund af omfattende tyverier fra butikken, ubetalte og efterladte varer samt officerernes manglende indfrielse af den kredit, hun havde ydet mange af dem.
Hvor Florence Nightingale senere gennem sine efterfølgende betragtninger om sygeplejens organisering blev kendt over hele den vestlige verden, så forsvandt Mary Jane Seacole hurtigt ind i den historiske glemmebog.
Først 100 år efter Krimkrigens afslutning blev hendes navn og gerninger trukket frem i lyset (se boks).
I 2003 blev der taget initiativ til at rejse en statue af Mary Jane Seacole i London. Dog skulle der gå 9 år, før statuen blev indviet efter heftige diskussioner om hendes betydning for sygeplejen.
Blandt indvendingerne mod at hædre hende med en statue var bl.a., at hun alene var praktikeren, som - med risiko for egen sikkerhed - drog ud på slagmarken for at tilse soldaterne og hjælpe dem dér, men at te og lemonade ingen virkning havde.
Florence Nightingale derimod havde organiseret sit hospital på et veloplyst og veluddannet grundlag. Og hun havde sine tætte personlige forbindelse i den engelske overklasse.
Desuden blev det fremhævet, at hvor Florence Nightingale anvendte sin lære inden for datidens europæiske sundhedsverden, havde Mary Jane Seacole alene sin faglige baggrund i oprindelig afrikansk helbredelseskunst og anvendelse af plantemedicin.
Kilder:
Rappaport H: No Place for Ladies. Aurum. London 2007: 179-194.
Wikipedia
www.maryseacoletrust.org.uk
Læs også:
Florence - en statistiker af format