Florence - en statistiker af format

Florence Nightingale er 200 år efter sin fødsel stadig relevant. Hun var en ener med sit store talent for at beskrive fagligheden, formidle den og forene dette med politisk gennemslagskraft, vurderer sygeplejehistoriker.

Det er skæbnens ironi, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har udråbt 2020 til Year of the Nurse and Midwife. Sygeplejens År. For sjældent - om nogensinde tidligere i moderne tid – har der på verdensplan været mere brug for sygeplejerskernes indsats end netop i øjeblikket.

Siden årsskiftet har corona-virussen hærget over hele verden, og da der i skrivende stund endnu ikke er fundet en effektiv behandling mod smitten, så har det om nogen været sygeplejerskerne, som indtil videre over alt i verden har været engageret i plejen af de syge.

Året 2020 er ikke tilfældigt valgt som Sygeplejens År. For i år er det 200-året for Florence Nightingales fødsel (12. maj 1820). Dermed har man fra verdenssamfundets side ønsket at hædre den sygeplejerske, som om nogen er blevet tilskrevet æren for grundlæggelsen af den moderne sygepleje over store dele af verden.

Fremsynet betragtning

At sætte Florence Nightingale i forbindelse med den eksisterende corona-pandemi kan umiddelbart lyde søgt. På den anden side må man erkende, at hun var særdeles fremsynet. Så tidligt som i 1858 i skriftet ”Notes on Hospitals” dokumenterer hun, at mortalitetsraten for de kvindelige sygeplejersker er højere end for en sammenlignelig gruppe af kvindelige indbyggere i London.

Hospitalerne må derfor nødvendigvis træffe forholdsregler for at imødegå dette, dvs. sikre, at sygeplejerskerne og de øvrige ansatte ikke bliver smittet under arbejdet. Florence Nightingale sætter i skriftet trumf på i sin argumentation:

”Tabet af en veluddannet sygeplejerske som følge af en forebyggelig sygdom er et større tab end en soldat, som dør af samme sygdom. Penge kan ikke erstatte nogen af dem, men en god sygeplejerske er sværere at finde end en god soldat.”

”Det er en temmelig rystende statistik,” fastslår sygeplejehistoriker, ph.d., Susanne Malchau Dietz;

”Florence Nightingale viser ganske enkelt, hvor udsat plejepersonalet var/er, og hvor vigtigt det er at beskytte dem, der skal pleje de syge,” siger hun med skyldig henvisning til den aktuelle pandemi.

Elendig pleje af sårede soldater

Da Krimkrigen begyndte i 1853, var det omkring 40 år siden, den engelske hær senest for alvor havde været i kamp, dengang under Napoleonskrigene.
Feltlazaretter og andre sanitære forhold for soldaterne var ikke blevet ændret og udviklet i de mange år siden da. Men det engelske samfund havde til gengæld fået nye og større forventninger til, hvordan sårede soldater skulle plejes og behandles.

Engelske krigskorrespondenter kunne under krigen berette om grufulde forhold for de sårede soldater såvel på slagmarken som i lazaretterne, hvor rotter og mus boltrede sig blandt de sårede i snavsede sengeklæder, og hvor kosten var helt utilstrækkelig. Dårlige hospitalsforhold var den hyppigste årsag til dødsfald, og beretningerne om alle elendighederne kaldte på handling fra myndighederne hjemme i England.

Korrespondenterne kunne samtidig i deres beretninger til sammenligning henvise til forholdene for de sårede franske soldater, der var anderledes grundigt organiseret. I sidste ende erkendte de engelske krigsmyndigheder, at noget måtte gøres for at ændre på de uantagelige forhold. Sygeplejersken Florence Nightingale fik derfor opfordringen til at samle et hold af sygeplejersker, hvilket hun gjorde i 1854. De etablerede sig efterfølgende i et hospital i Scutari på det tyrkiske fastland.

Krimkrigen
Krimkrigen (1853-1856) var et opgør mellem på den ene side zardømmet Rusland og på den anden en alliance mellem bl.a. Frankrig, England og det Osmanniske Rige. Stridens genstand var bl.a. kontrollen med adgangen ad søvejen fra Middelhavet til og fra Sortehavet.

Myten om ”Damen med lampen”

Da Florence Nightingale kom hjem fra Krim i 1856 (se boksene ”Krimkrigen” og ”Elendig pleje af sårede soldater”), blev hun hyldet som helt. Den engelske befolkning elskede fortællingen om ”Damen med Lampen”, som om natten utrætteligt vandrede fra sygeseng til sygeseng og talte med de sårede.

Denne mytedannelse passede de politisk ansvarlige for krigsførelsen glimrende, da de havde stærkt brug for at dække over de dårlige vilkår for soldaterne under krigen.
”Florence Nightingale blev et ikon i sin egen tid efter indsatsen på Krim, godt hjulpet af krigsjournalistikken, der gjorde hende verdensberømt sammen med kunstnerne, som hjalp med at formulere myten, forklarer Susanne Malchau Dietz.

Formidleren og organisatoren

Men Florence Nightingales force var ikke det at pleje den syge. Det var hendes evne til at observere, organisere, analysere og formidle, der gjorde hende berømt. Hun havde fanget den helt grundlæggende antagelse, at der var en positiv sammenhæng mellem overlevelse og ordentlig hygiejne. Tilstedeværelsen af rent vand og miljø samt frisk luft og sunde boliger var medvirkende til at modstå sygdom hos den enkelte, argumenterede hun.

”Florence Nightingale var en ener med sit store talent for at beskrive fagligheden, formidle den og forene dette med politisk gennemslagskraft,” siger Susanne Malchau Dietz, og fremhæver hendes nok væsentligste force:
 

Statistiker af format

”Hun var statistiker af format. Hun regnes faktisk som en skytsengel udi dette fag. Sygeplejen tog hende ind som sit faglige ikon, som grundlægger af den moderne sygepleje. Her glemte man så, at hun stod på skuldrene af sine formødre - den religiøse sygepleje. I virkeligheden er hun måske mere sundhedsfagenes person, for hun gik langt ud over den professionelle sygeplejes afgrænsninger i sin indflydelse og virketrang i datidens sundhedssystemer.”

Susanne Malchau Dietz uddyber det, hun omtaler som den religiøse sygepleje:

”Florence Nightingale kunne favne bredere end mange, fordi hun ikke var underlagt hverken en religiøs ordens regler eller mandlig dominans. Disse forhold præger jo forholdene for både de protestantiske diakonisser og de katolske nonner, som var fremherskende i datiden.”
 

Ensartet dataindsamling

I 1859 indledte Florence Nightingale et samarbejde med en medicinalstatistiker om at udvikle et ensartet instrument til dataindsamling på landets hospitaler.

Hensigten var, at de gennem statistiske analyser kunne identificere de bedste behandlingsmetoder og deres sammenhæng med indlæggelsestid, mortalitet, komplikationer osv. Dertil var ambitionen, at disse analyser kunne afsløre det enkelte hospitals hygiejniske standard.

Arbejdet med at indsamle data lykkedes relativt hurtigt, og det for datiden epokegørende instrument blev hurtigt udbredt, fordi Florence Nightingale formidlede sine resultater til samtidens toneangivende læger og lod sine ”papers” læse op på diverse kongresser.

Og allerede året efter, i 1860, på den internationale statistikkongres i London, blev det anbefalet, at ”Miss Nightingales model for Hospitalsstatistik blev taget i anvendelse af alle de Lande, der var repræsenteret.”

Indsamling til oprettelse af skole

Mens Florence Nightingale befandt sig på Krim, blev der i England startet en indsamling af penge, som resulterede i dannelsen af en fond med hendes navn. Med midlerne fra fonden lykkedes det hende efter hjemkomsten og i løbet af nogle år at få etableret en egentlig sygeplejerskeuddannelse på St. Thomas-hospitalet i London.

Skolen og dens lære – mesterlæren, hvor eleven gennem deltagelse i både teori og praksis bliver uddannet – opnåede med årene statslig autorisation i England, og sygeplejerskerne fra hendes skole blev efterhånden anset for at være de bedst uddannede af slagsen.

Fra hele verden strømmede elever til skolen, bl.a. den senere formand for Dansk Sygeplejeråd, Henny Tscherning (1853-1932). Hun arbejdede som formand ihærdigt på at indføre ”Nightingalesystemet” i det danske hospitalsvæsen.

I 1913 lykkedes det sygeplejersken Charlotte Munch, som tog sin uddannelse i New York efter Nightingalesystemet, at blive forstanderinde for sygeplejen på det dengang nye Bispebjerg Hospital og dermed sætte standarden for sygepleje som selvstændigt fag.

Mesterlæreprincippet i den danske sygeplejerskeuddannelse holdt helt frem til 1990, hvor uddannelsen blev omdannet til et studium.

Det rette netværk

Hvorfor blev det Nightingale, som slog igennem i forhold til sine ligestillede i samtiden?
”Det er meget svært at svare på,” forklarer Susanne Malchau Dietz og uddyber:

”Min antagelse - og det, tror jeg også, andre mener - er, at hun havde det netværk, der skulle til. Hun var født ind i den rigtige familie/sociale lag, og hun gik ind for sit projekt med både liv og sjæl og intelligens. Og så var hun godt hjulpet af at være blevet gjort til et ikon efter indsatsen på Krim.”
Susanne Malchau Dietz konkluderer på opfattelsen af Florence Nightingale som stifteren af den moderne sygepleje:

”Én person ændrer jo ikke historien - der skal mere til. Sygeplejen havde under alle omstændigheder fundet sit faglige fundament og sit sociale mandat, men det var Florence Nightingale, som var på rette sted med sine talenter, som passede ind i tid og kontekst.”

Skiftende syn på Florence Nightingale

Susanne Malchau Dietz sætter skiftende tiders opfattelse af personen Florence Nightingale i perspektiv:

”Hvis vi forestiller os, at hun var rundet de 200 år i 1970’erne, var fejringen sikkert blevet behersket - hver tid har haft sin fortolkning, og i 1970-80’erne blev Florence Nightingale beskyldt for at have ødelagt faget og for kun at arbejde for sine egne (aristokratiets enlige kvinder) samt indføre den omvendte omsorgs-lov med sine to klasser af sygeplejersker - altså at de svageste, som havde størst behov for pleje, blev plejet af de dårligst uddannede.”

Noget i den retning, fortæller Susanne Malchau Dietz, skrev Kari Martinsen og Kari Wærness i bogen "Pleie uten omsorg" (1979), og den førte efterfølgende til en hed debat i det norske sygeplejetidsskrift ”Sykepleien":

”Ganske underholdende og lærerig læsning – feministisk kritisk teoretisk analyse var udgangspunktet,” husker hun og fortsætter:

”De danske sygeplejersker var også ude med fanerne i 1970’erne og erklærede både kaldet og Florence Nightingale død - hun har altså været placeret i begge ender af skalaen. Men uanset det, så blev det hende, som blev den samlende figur omkring udviklingen af sygeplejen som profession internationalt. Og velfortjent er det, at hun inden for de sidste årtier har fået en renæssance.”

Læs også

En viljestærk kvinde

”En sand engel” på slagmarken

Year of the Nurse logo

2020 Year of the Nurse
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udråbt 2020 til Year of the Nurse and Midwife. Læs mere på dsr.dk/yearofthenurse

I Sygeplejersken er det en anledning til at dele historier om, hvorfor man er sygeplejerske. Vi har samlet historierne i serien ”Sygeplejersken jeg aldrig glemmer”. Måske har du en historie, som vi skal høre? Skriv til redaktionen@dsr.dk

Tidligere bragte artikler i anledning af 2020 Yeat of the Nurse:

Sygeplejersken nr. 1/2020:

Sygeplejersken nr. 2/2020:

Sygeplejersken nr. 3/2020:

Sygeplejersken nr. 4/2020:

Sygeplejersken nr. 5/2020:

 

 

 

Emneord: 
Sygeplejens historie