Sygeplejersken
"Den langsomme død"
Underernæring er Danmarks skjulte samfundsproblem og går fortsat under radaren, mener forskere. “Men der er bevægelser i gang. Gode tiltag i hele Danmark. Dét, der mangler, er at få spredt den viden, der er,” siger forsker og tidligere udviklingssygeplejerske Jette Lindegaard Pedersen.
Sygeplejersken 2022 nr. 10, s. 24-25
Af:
Nana Toft, journalist
- 60 pct. af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i ernæringsrisiko.
- 42 pct. af ældre i plejebolig har haft et uplanlagt vægttab i løbet af de sidste seks måneder.
- Undersøgelser blandt ambulante patienter på sygehus peger på, at de ældste patienter over 80 år har størst risiko for underernæring.
- Ved indlæggelse på danske medicinske og kirurgiske afdelinger er 20-30 pct. af patienterne i ernæringsrisiko. Det ses ofte i forbindelse med nylig opstået, betydeligt vægttab.
- Tal fra den Landsdækkende Database for Geriatri fra 2012 viser, at cirka 43 pct. Af ældre taber sig under indlæggelse. Studier viser, at vægttab typisk kan fortsætte tre til seks måneder efter udskrivelsen.
Kilde: Vejledningen ’Undernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko’. Sundhedsstyrelsen 2022. (Vejl. baserer sig på større og mindre inden- og udenlandske undersøgelser. Tallene skal derfor ikke ses som et udtryk for landsdækkende tal.)
Kurt er 72 år og har diabetes. Han går til læge, fordi han har tabt sig 12 kg på under tre måneder. Her får han at vide, at det kun er godt, at han har tabt sig som diabetiker, da han er overvægtig.
“Men man skal jo ikke tabe sig 12 kg på tre måneder. Her skal der ringe et par alarmklokker,” forklarer Mette Holst, sygeplejerske og forskningsleder for ernæring ved Aalborg Universitetshospital og professor i anvendt ernæring ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet.
“Det er derfor, jeg kalder underernæring for “Danmarks skjulte samfundsproblem”. Det har været et problem i årtier og går fortsat under radaren. Med store konsekvenser til følge,” siger Mette Holst.
Ny vejledning om underernæring
I Danmark er det ofte ældre medborgere over 65 år, der er ramt af underernæring. Problemet eksisterer både i hjemmeplejen, på plejecentre og på landets sygehuse.
Undersøgelser viser, at hver anden ældre borger på plejehjem og under indlæggelse taber sig. 20 pct. er i risiko for at blive underernæret, og kun hver fjerde får deres ernæringsmæssige behov dækket, når de er indlagt. 60 pct. af brugerne i hjemmeplejen vurderes at være i fare for undernæring, og halvdelen oplever et uplanlagt vægttab.
Det koster det danske samfund milliarder. En undersøgelse fra 2014, udarbejdet af Kost & Ernæringsforbundet i samarbejde med Arla, vurderer tallet til at være i omegnen af knap seks mia. kr. årligt. Oftest pga. længere hospitalsophold, flere komplikationer og mange genindlæggelser.
I maj 2022 udsendte Sundhedsstyrelsen så en ny vejledning om underernæring, der modsat tidligere publikationer også sætter fokus på det tværsektorielle samarbejde og belyser indsatser og udfordringer ikke kun på sygehuse, men også i primær sektor og i kommunalt regi.
“Det fortæller mig, at man fra styrelsens side ønsker at signalere, at underernæring skal tages mere alvorligt,” forklarer Mette Holst, som var et af medlemmerne i arbejdsgruppen bag udarbejdelsen af den nye vejledning.
- Seks anbefalinger fra Alliancen mod Underernæring
1. Nationale data
En indsats mod underernæring kræver viden.
2. En indsats mod den enkelte
Tidlig indsats er altafgørende.
3. Koordineret indsats
Lovgivningen skal afspejle, at ernæring er centralt, når det drejer sig om forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering.
4. Økonomiske incitamenter
Ressourcer skal understøtte en sammenhængende indsats på tværs af sektorer.
5. Borgeren i centrum for maden
Mad, måltid og rammer omkring måltidet skal prioriteres højere.
6. Oplysningskampagne
Patient, familie og pårørende skal vide, at der kan handles på underernæring.
Læs mere om anbefalingerne og vidensgrundlaget på ’Stop underernæring – viden der virker’ på Alliancen mod Underernærings hjemmeside: www.lf.dk/viden-om/sundhed-og-fodevarer/forum-for-underernaering
Mangel på systematisk screening
Et andet medlem af arbejdsgruppen er forsker og tidligere udviklingsansvarlig sygeplejerske ved Aarhus Universitetshospital Jette Lindegaard Pedersen. Ligesom Mette Holst er det også hendes opfattelse, at underernæring er en underbelyst problematik.
“Et generelt problem er manglen på en systematisk ernæringsscreening. Især i sygehusvæsenet. Og når det på den måde overlades til et subjektivt blik, så vil der være flere patienter, der går under radaren,” konstaterer Jette Lindegaard Pedersen.
“Du kan have overvægtige patienter, der er i risiko for undernæring, men som ofte bliver overset. Blot for at nævne et eksempel. Du kan misse advarselslamper hos patienter som depression, udbredt træthed og infektioner. Signaler der, hvis du ikke er opmærksom på dem og dermed sætter ind, kan kickstarte en nedadgående spiral med madlede og manglende kræfter. Og så har du ikke kun en patient, der kæmper med en sygdom, men også underernæring,” forklarer Jette Lindegaard Pedersen.
“Underernæring kæmper jo med det stigma, der hedder, at vi ikke tager tilstanden alvorligt nok. Det drukner ofte i andre problematikker. Sundhedsvæsenet ser – fortsat – ikke ernæring som et akut problem. Som noget, der handler om liv eller død,” siger Jette Lindegaard Pedersen.
Det er dog misforstået, understreger Jette Lindegaard Pedersen.
“En ting er, at underernæring ofte resulterer i øget sygelighed, dårlig livskvalitet og langsommere helbredelse. Noget andet er, at der er øget dødelighed blandt underernærede patienter. Jeg kalder det “den langsomme død”,” fortæller Jette Lindegaard Pedersen.
Et større studie fra Schweitz viser, at ernæringsscreeninger kombineret med små a la carte-retter samt intensiveret, tværfagligt samarbejde med kliniske diætister virker. Metoden er præcis de redskaber, man benytter sig af på Herlev Hospital.
Studiet viser, at patienter får:
- Færre komplikationer under indlæggelse
- Bedre livskvalitet
- Større overlevelsesrate
- Nedsat indlæggelsestid
- Bedre ADL (Activities of Daily Living eller Almindelig Daglig Livsførelse, red.)
Kilde: ’The Effort Trial’, The Lancet 2019
Øget bevidsthed om ernæring
Hun understreger dog, at hun ser bevægelser, der peger på en øget bevidsthed om ernæring. Kort før hun gik på efterløn sidste år, var hun og en række af hendes kolleger rundt på 31 afdelinger på Aarhus Universitetshospital for at undersøge, hvor integreret en del af behandlingen ernæring var.
“Der er afdelinger, der halter bagud. Men der er også afdelinger, der er fantastiske til netop den systematiske screening. Hvor man har forstået, at ernæring er sygepleje,” konstaterer Jette Linde-
gaard Pedersen.
“Der er bevægelser i gang. Gode tiltag i hele Danmark. Dét, der mangler, er at få spredt den viden, der er,” siger Jette Lindegaard Pedersen.
“Og så er vi igen tilbage til at konstatere, at løsningerne findes. De er der. Evidensen er der. Men det kræver flere ressourcer. Det kræver lydhøre ledelser, der sætter det på dagsordenen og gør det til en del af kulturen at tænke ernæring ind i et sygdomsbillede,” forklarer Jette Lindegaard Pedersen.
