Sygeplejersken
Herlev Hospital går gourmet
Nyt måltidskoncept på Herlev Hospital har fået en flyvende start. Også på Afdeling for Medicinske Sygdomme, hvor over 80 pct. af patienterne er underernærede. De bestiller mere, og de spiser mere, konstaterer afdelingssygeplejerske Louise Dam Falkedal
Sygeplejersken 2022 nr. 10, s. 26-29
Af:
Nana Toft, journalist
- At omkring 48 pct. af patienterne på landets hospitaler er i ernæringsmæssig risiko, når de bliver indlagt?
- At det tal stiger til 70 pct. for de patienter, der er indlagt i fire dage eller mere?
Kilde: Mette Holst et al. 2015 og Tina Munk et. al 2020
Vægten siger 39,6 kg. Det er flot. Du har taget på.”
Assisterende afdelingssygeplejerske Amalie Doran er gået ind til Jes på stue 12, der kom ind for seks dage siden med en vægt på 36 kg og en BMI på 11,7.
“Skal vi kigge på, hvad du har lyst til at spise til frokost?” foreslår Amalie Doran og svinger den tablet, der hænger over sengen, hen til Jes, der sidder i en stol ved det store hospitalsvindue.
Jes rækker instinktivt ud efter den og trykker på skærmen.
“Mmmm, det ser virkelig godt ud det her. Citronmousse, blomkålssuppe. Måske skal jeg også have lidt af det usunde.” Jes scroller. “Haps, den ser også god ud, den her jordbærtærte. Hvor meget må jeg få?”
Amalie Doran smiler. “Lige hvad du vil have, Jes. Måske vil du også bestille en proteindrik?” Jes lyser op. “Uha, meget gerne. Gerne den med solbær.”
“Vi skal også sørge for, at du får nogen med hjem.”
“Orv, hallo. Lad os bestille nogle flere så. Jeg mener helt seriøst, at den mad her, det er altså en af årsagerne til, at jeg har overlevet.”
Det gør de på Afdelingen for Medicinske Sygdomme
- Alle patienter bliver ernæringsscreenet inden for 24 timer. Sammen med sygeplejerskens kliniske blik vurderes det, om patienten er i ernæringsmæssig risiko og skal have en ernæringsplan.
- Hver patient får en individuel ernæringsplan, der indeholder mål og handlinger. Den bliver løbende evalueret.
- Der er kostregistrering døgnet rundt på patienternes tablets – og efterfølgende ind i Sundhedsplatformen (SP).
- Der er tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens kliniske diætister.
- Maden bestilles sammen med patienten, der inddrages i egen ernæring- og ernæringsbehov.
- Når patienterne bliver udskrevet, får de en detaljeret og individuel ernæringsplan, der sendes til diætister, sygeplejersker og læger i kommunalt regi.
- Hver dag gennemfører afdelingens sygeplejersker konceptet ’15 faglige minutter’, der kan fokusere på alt fra anæmi til utilsigtede hændelser. Hver torsdag er de faglige minutter tværfaglige, hvor samtlige faggrupper er repræsenteret.
Kilde: Afdelingssygeplejerske Louise Dam Falkedal og assisterende sygeplejerske Amalie Doran
“Vi havde en patient, der bestilte 33 retter”
Vi er i midten af juni 2022. For ni dage siden tog Herlev Hospital hul på det nye måltidskoncept Herlevs Herligheder – a la carte, hvor patienter via et digitalt menukort på en tablet kan bestille nøjagtig den mad, de ønsker. Udvalget er stort: Omkring 120 forskellige retter, hertil kommer omkring 10 diæter.
Retterne er små, lidt i stil med tapas, så hvis man som patient f.eks. er småtspisende, er det tanken, at de mindre portioner vil gøre det overskueligt at spise en, måske to retter.
Noget tyder dog på, at selv de småtspisende ikke nøjes med blot et par retter. Kulinarisk leder og kok Jesper Vangdrup fortæller, at køkkenet er blevet “oversvømmet med bestillinger”.
“Vi havde regnet med, at hver patient i gennemsnit ville bestille 3-4 retter pr. måltid, men vi er faktisk oppe på 8-10 bestillinger i snit. Vi hører om patienter, der gemmer mad i skabene og nægter at lade sig udskrive, før de lige har fået det næste måltid med,” griner Jesper Vangdrup.
Fokus på medinddragelse
“295 pct. i energi. 175 pct. i protein,” konstaterer Amalie Doran, der har beregnet og kostregistreret Jes’ energi- og proteinindtag for frokostmåltidet.
“Lige nu spiser Jes igennem, og det er virkelig dejligt. Men det er ikke alle vores patienter, der gør det. Tværtimod. Men det motiverer, at portionerne i det nye a la carte-koncept er overskuelige, og at der er så meget forskelligt at vælge imellem, også for patienter med f.eks. dysfagi.
Billederne gør også en stor forskel. Det ser jo utrolig appetitligt ud,” konstaterer Amalie Doran, der også har en klar oplevelse af, at patienterne på afdelingen ikke kun bestiller, men også spiser mere.
“Vi har ikke data på det, endnu, men jeg konstaterer i hvert fald, når jeg rydder bakken, at der er mindre tilbage,” fortæller Amalie Doran, der også fremhæver den medinddragende indsats, der er koblet på den digitale madbestilling.
“Mange af vores patienter er svækkede, så vi bestiller ofte maden for dem, men vi er opmærksomme på at inddrage dem, så de selv oplever, de har en indflydelse på deres indtag,” fortæller Amalie Doran.
“Flere, også pårørende, synes også, det er interessant at se, hvordan deres søjler med energi- og proteinindtag stiger, hvis de f.eks. trykker på en proteindrik. Hvis jeg så samtidig er sammen med dem, når de spiser, eller hjælper dem med det, så ryger der lige 20 pct. mere ned,” siger Amalie Doran.
Valgfrihed. “Herlevs Herligheder – a la carte” er Herlev Hospitals nye måltidskoncept, hvor patienter via et digitalt menukort på en tablet kan bestille den mad, de ønsker. Der er omkring 120 små retter at vælge imellem. Maden bliver anrettet i det nyrenoverede køkken og bragt til afdelingerne i særlige vogne, der sikrer, at maden har den rette temperatur, når den serveres.
Patient Empowerment. En hjørnesten i det nye mad- og måltidskoncept er medinddragelse – altså at patienterne i højere grad er aktive omkring valg og bestilling af mad. Udover billeder af maden indeholder menukortet et ernæringsbarometer, så både ansatte, patienter og pårørende kan følge med i, om der bliver udtaget proteiner og kalorier nok i løbet af dagen. Ernæringsbarometret tager udgangspunkt i den enkelte patients alder, kropsvægt, diagnose og aktivitetsniveau.
Stjernemenu. Når patienter er indlagt i fire dage eller mere, åbner der sig yderligere muligheder: Den såkaldte stjernemenu, hvor måltiderne er mere nærings- og proteinmætte.
Kilde: Tina Munk, ledende diætist på Herlev Hospital, og Marianne Lange, Enhedschef for Ernæringsenheden.
Læs mere i Fag & Forskning nr. 3/2022
Ernæring er sygepleje
Det er otte måneder siden Amalie Doran skiftede fra en stilling som sygeplejerske på akutafdelingen til assisterende sygeplejerske i Afdelingen for Medicinske Sygdomme. Hun beskriver skiftet som “et chok”.
“Jeg har altid vidst, at ernæring var væsentlig. Men da jeg kom herop til en afdeling, der har så meget systematik, så meget fokus på det, også fra ledelsens side, det gjorde indtryk. Hele kulturen er jo gennemsyret af, hvor vigtig ernæring er,” fortæller Amalie Doran og forklarer videre, at det naturligvis tager tid at ernæringsscreene og kostregistrere.
“Vi har faste systemer, og min oplevelse er, at vores fokus på ernæring er en fuldkommen integreret og naturlig del af sygeplejen. Ernæring og ernæringsscreeninger er sygepleje,” forklarer Amalie Doran.
Vi har ikke fundet nøglen endnu
Lige præcis den pointe har afdelingssygeplejerske Louise Dam Falkedal gennem de seneste par år haft markant fokus på.
“Hvis vi har patienter, der kun vil spise en helt særlig flødeis, der kun kan fås i 7/11, så drøner sygeplejerskerne i 7/11,” siger Louise Dam Falkenberg, der dog understreger, at selvom afdelingen gør sig umage, så når de ikke altid målet om, at patienterne skal have 75 pct. af deres behov dækket.
“Det er målet set med systembriller. Vi oplever dog mange barrierer, der især handler om, at ældre patienter har nedsat appetit af flere forskellige årsager. De kan have kvalme, være forstoppede, og de er alle akut syge. Sanserne svækkes desuden med alderen, også smagssansen, og det er ikke motiverende at skulle spise, hvis alting smager anderledes, end man er vant til,” forklarer Louise Dam Falkedal.
“Vi har ikke fundet nøglen endnu. Men vi har sindssygt stort fokus på det,” understreger afdelingssygeplejersken.
