"Jeg turde ikke ikke være medlem"

Du har bedre mulighed for få forhandlet dig til en bedre løn, hvis du har din tillidsrepræsentant inde over, når du bliver ansat,” siger sygeplejerske og tidligere tillidsrepræsentant (TR) Dorrit Qvirin Petersen og fortsætter:

”En af de store udfordringer, når vi sygeplejersker skifter job, er, at vi ikke får vores lokale løntillæg med. Så vi står ofte til at gå ned i løn, når vi skifter job. Med TR til hjælp er det i dag lettere at forhandle sig til en løn, der i hvert fald sikrer, at man ikke går ned i løn.” 

Dorrit Qvirin Petersen er til daglig behandlersygeplejerske på skadestuen i Vejle. Hun har været sygeplejerske i over 40 år og tillidsrepræsentant en stor del af dem. For hende er tillidsrepræsentantsystemet en helt afgørende del af at være medlem af en fagforening. 

Bedre stillet

At have en repræsentant for Dansk Sygeplejeråd (DSR) blandt sine kollegaer har betydning på alt fra løn og indflydelse til behandling fra arbejdsgiverne. Ikke mindst når der opstår problemer som f.eks. langtidssygemeldinger og fyringer, eller arbejdstidsreglerne ikke bliver overholdt. I sådanne sager kan der være stor forskel på, hvordan man bliver behandlet, alt efter om man er medlem af en fagforening og har en tillidsrepræsentant eller ej.

”I det rum, hvor der er bisidder og faglige konsulenter, som kender juraen og fagligheden, kommer der nogle andre vinkler på sagerne. Som medarbejder har man nogen i ryggen, der kender ens rettigheder og kan forsvare en,” siger Dorrit Qvirin Petersen og understreger, at det kan have afgørende betydning for det videre forløb. 

”Ad åre har jeg fået kendskab til sygeplejerskekolleger, der har haft et misbrug og har taget af medicinskabet. Og der har været stor forskel på, hvordan de er blevet behandlet, alt efter om de var medlem af DSR eller ej. Medlemmer får en helt anden hjælp end ikkemedlemmer eller medlemmer af en anden type fagforening. De har ikke samme kendskab til systemet,” fortæller Dorrit Qvirin Petersen.

Der er i det hele taget mange steder, man kan havne i problemer, hvor det er godt at have nogen, der støtter en.

”I en tid, hvor der er så stor fokus på klager og fejl, og hvor det også er let at klage over en sygeplejerske, turde jeg ikke  ikke være medlem. Man ved, at DSR har ens ryg, hvis det skulle ske for en,” understreger hun. 

En forsikring i nøden

Det er også derfor, Farhia Hussein Ali er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Hun er nyuddannet sygeplejerske og meldte sig ind, da hun var studerende. For at have en form for arbejdsforsikring. 

Inden hun blev sygeplejerske, arbejdede hun i en årrække som social- og sundhedsassistent, hvor hun var medlem af FOA.

”Jeg har altid været medlem af en fagforening. Så ved jeg, at jeg altid har mulighed for at få hjælp og juridisk rådgivning. F.eks. hvis der er tvivl om arbejdstider, eller hvis man kommer i klemme ift. ens arbejdsgiver. Eller på anden måde kommer ud i problemer,” siger Farhia Hussein Ali og tilføjer:

”Det betyder noget at være medlem af en fagforening, der kender ens fag. Som hjælper medlemmerne, kæmper og forhandler deres løn og fungerer som talerør. I stedet for at være medlem af en fagforening, der ikke har noget med dit fag gøre.”

Ingen FEA uden DSR

Dorrit Qvirin Petersen er ikke i tvivl om, at hvis der ikke var et tillidsrepræsentantsystem i kraft af Dansk Sygeplejeråd, var der også mange beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og strategi, som ville blive udført uden hensyn og lytten til medarbejderne. Det ville f.eks. ikke være muligt at lave en aftale om ekstra frivilligt arbejde (FEA-aftale) som den, der netop er blevet indført på hendes afdeling. 

”Hvis vi ikke havde fået den FEA-aftale, ville det være ramlet. For mine kompetente kolleger siger op, og vi har ikke kunnet få stillinger besat. Derfor er aftalen en stor lap. Selvom den også er dårlig, og den nok ender med at springe. Men det betyder, at vi får en bedre betaling for at tage de ekstra vagter. Det sker takket være vores fagforening. Hvis det ikke var for FEA-aftaler, tror jeg ikke, vores sundhedssystem hang sammen.” 

På samme måde spiller Dansk Sygeplejeråd en stor forskel lokalt, når der bliver forhandlet lokalløn, påpeger Dorrit Qvirin Petersen. 

”Her sidder DSR med ved bordet og kæmper for, at deres medlemmer får del i lokallønnen. Hvis ikke du er medlem, er der ingen, der kæmper din sag ved det bord.” 

Utilfreds med fagforening

Dorrit Qvirin Petersen er dog ikke begejstret for alt. Hun nævner et eksempel for år tilbage, hvor hun og kollegerne tog en behandleruddannelse og krævede at få mere i løn for de opgaver, de nu skulle overtage fra lægerne. 

”Det var DSR, der forhandlede, og de sagde, at vi bare skulle gå i gang med at udføre arbejdet, selvom der ikke var landet en aftale. Forhandlingerne trak ud i lang tid. Da der endelig kom en aftale, var det ikke med tilbagevirkende kraft,” fortæller hun og påpeger, at det er et generelt problem, at man går med til at overtage nye opgaver uden at forhandle løn først. For det ender oftest med, at den ekstra betaling aldrig kommer i hus. 

Travlhed og flugt

I en tid, hvor hverdagen er presset, og hvor kollegerne flygter til nye job, er der også steder, hvor der ikke længere er nogen TR til at kæmpe for kollegerne. Nogle af dem har nemlig selv forladt sundhedsvæsenet og fagforeningen. 

En af dem er 32-årige Josefine Gislinge. Hun var sygeplejerske i seks år og tillidsrepræsentant for ca. 100 sygeplejersker på Akutmodtagelsens Medicinske Modtagelse på Bispebjerg Hospital. Efter corona og strejke havde hun fået nok. 

”Jeg synes ikke, at DSR havde gjort noget godt for sygeplejerskerne under overenskomstforhandlingerne, og jeg synes, det var svært at stå inde for det, der skete, som TR for en masse unge sygeplejersker, der bare knoklede. Vi var så pressede,” fortæller hun og fortsætter:

”Så jeg smuttede. Jeg skulle væk fra det offentlige sundhedsvæsen og hele den situation, der er. Jeg ved godt, det ikke nytter at alle flygter, men jeg kunne ikke mere.”

Hun endte også med at melde sig helt ud af Dansk Sygeplejeråd. 

”Jeg fik arbejde ved en privat sundhedsforsikring. Da jeg fik jobbet, var jeg stadig medlem af DSR, men da jeg sendte dem min kontrakt, fik jeg ikke nogen hjælp, jeg kunne bruge til noget. I stedet fik jeg nærmest en opsang, fordi jeg skiftede fra det offentlige til det private,” fortæller Josefine Gislinge.

Har forhindret værre forhold

Dorrit Qvirin Petersen har også kolleger, der har forladt det offentlige til fordel for det private. De har brugt Dansk Sygeplejeråd til at sikre sig en bedre løn. Men hun tror, at det nogle gange kan være svært at se, hvad det er, Dansk Sygeplejeråd gør.

”Jeg tror, det er vigtigt at holde sig for øje, at det havde set meget værre ud for os uden. Der er måske perioder, hvor det ikke er muligt at skubbe mere til lønnen, men så er der rykket på andre ting. F.eks. tror jeg ikke, vi ville have haft de arbejdstidsregler, vi har, hvis det ikke havde været for vores fagforening,” siger hun og påpeger:

”Hvis ikke man vil være medlem af en fagforening, synes jeg, man skal være ydmyg omkring, at vi er en flok, der kæmper kampen for vores rettigheder. For de skummer fløden for en kamp, andre betaler.”