Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Stats- og privatansatte sygeplejersker i tal

STATISTIK. Sygeplejersker ansat statsligt eller privat udgjorde tilsammen 19 pct. af det samlede antal beskæftigede sygeplejersker i 2021.

Sygeplejersken 2022 nr. 9, s. 28

Af:

Maria Klit, journalist

Privatansatte

16 pct. af samtlige beskæftigede sygeplejersker havde deres hovedbeskæftigelse i den private sektor i 2021. Det svarer til 12.027 sygeplejersker. Andelen har ligget stabilt siden 2009. 

I den offentlige sektor er næsten alle sygeplejersker (96 pct.) beskæftiget inden for sygeplejefaget. I den private sektor gælder det kun halvdelen af sygeplejerskerne. 

sy9-2022_tema_privatansatte

Kilde: DSR Analyse / Danmarks Statistik

Statsansatte

I 2021 var 2.090 sygeplejersker statsansat. Det svarer til 3 pct. af samtlige beskæftigede sygeplejersker.

Der har været en stigning på 25 pct. i antallet af statsansatte sygeplejersker i perioden 2009-2021. Ligesom der er kommet flere beskæftigede til, er der også kommet flere statsansatte. Derfor udgør de statsansatte samme andel af de beskæftigede i perioden, ca. 3 pct.

sy9-2022_tema_statsansatte

Kilde: DSR Analyse / Danmarks Statistik

sy9-2022_tema_kassefoto

Tema: Hjørner af sygeplejen

Under coronaepidemien og OK21 har sygeplejersker ansat på hospital og i kommuner domineret mediebilledet, men i dette tema sætter vi fokus på sygeplejersker, der arbejder i randområderne af sygeplejens mangfoldighed. 
Her fortæller en håndfuld statsligt eller privat ansatte sygeplejersker i sjældne funktioner  om deres job i f.eks. Forsvaret, på produktionsplatform og smerteklinik.

Læs artiklerne: