Min firmabil er en helikopter

Sygeplejerske Sabine Reetz Andersen har 70 minutters transporttid til arbejde. I fugleflugt vel at mærke. Når hun flyver til produktionsplatformen SIRI med helikopter fra Esbjerg Lufthavn, går der to uger, før hun er tilbage på landjorden igen. Til gengæld har hun fri de efterfølgende fire uger. 

Sabine Reetz Andersen har altid vidst, at hun ikke ville arbejde i et typisk sygeplejejob. Hun har en baggrund i forsvaret, og det var en udsendt militærsygeplejerske, der i sin tid ansporede hende til at søge ind på uddannelsen. 

”Hun havde været verden rundt, og hun åbnede mine øjne for, at sygeplejen var mere end bundskift fra morgen til aften,” siger hun og fortæller, at hun med jobbet på platformen føler, at hun har fået det bedste af to verdener.

”At komme offshore føltes lidt som at tage en gammel handske på, der bare passer. Det har elementer, der minder om min tid i forsvaret, og indebærer samtidigt alt det ved sygeplejen, jeg virkelig godt kan lide.”

Atypisk stilling

På platformen arbejder Sabine Reetz Andersen i 12-timers vagter fra 7-19. Hun vurderer selv, at arbejdsopgaverne er fordelt på omkring 30 pct. sygepleje og 70 pct. øvrige opgaver. 

Hun er bl.a. HLO, der står for Helicopter Landing Officer. Hun har ansvaret for al radiokontakt med helikopterne, der flyver til og fra platformen. Som laborant tager hun olie-i-vand-prøver, der skal dokumentere for Miljøstyrelsen, at det vand, platformen udgyder, overholder grænseværdierne for forurening. 

”Arbejdsdagene er aldrig ens herude, og jeg elsker, at der hele tiden sker noget nyt,” siger hun.

For at komme i betragtning til et job på en platform skal man have minimum to års praksiserfaring, heraf to år på skadestue. Derudover skal man bestå en række kurser, så man kan håndtere situationer, man ikke oplever på en almindelig hospitalsafdeling.
Sabine Reetz Andersen har bl.a. været på ”dunkerkursus”, der indebærer at sidde fastspændt i en helikopter, der sænkes ned under vand og vendes rundt på hovedet. For at bestå skal man selv kunne komme fri og op til overfladen.

Mænd, der ikke går til lægen

Platformen har en lille klinik, et minihospital, hvor Sabine Reetz Andersen kan udføre mindre medicinske behandlinger og behandle hjertestop. 

Hun har ikke faste kontortider, men bliver kontaktet af besætningen, når der er behov for det. Opgaverne spænder over alt fra fodvorter, nedgroede negle eller brystsmerter til klemskader. Ofte lægger hun også øre til en snak om, hvad besætningen går og tumler med på arbejdet eller hjemmefronten.

”Jeg har tavshedspligt, så de ved, at de kan komme til mig. Det kan være, at konen derhjemme vil skilles, eller at de bare trænger til at ventilere over noget på jobbet. Måske er det også lidt lettere for dem, fordi jeg er kvinde,” siger hun. 

På platformen er Sabine Reetz Andersen nemlig tit den eneste kvinde på job. Platformen har plads til ca. 60 mand ombord, og medarbejderstaben består primært af mandlige smede, kranførere, stilladsarbejdere, malere og elektrikere – fag med en høj grad af nedslidning, og hvor det ikke er udbredt at være så opmærksom på sit helbred. Derfor arbejder Sabine Reetz meget opsøgende:

”Smeden Jørgen kommer ikke løbende ned til mig, hvis han har ondt i benet og går og halter. Derfor handler meget af mit arbejde om at gå rundt og observere, om nogle skranter eller ser ud til at have udfordringer. Jeg spørger ind og skubber på.”

En ekstra arbejdsfamilie

Nogle forestiller sig, at der med så mange mænd ombord må herske en lummer værkstedshumor på sådan en platform, men den fordom kan Sabine Reetz Andersen mane til jorden:

”Den forestilling havde jeg selv, før jeg startede, men det er slet ikke tilfældet. Det er selvfølgelig et mandsdomineret miljø, men det er voksne, modne mænd, som er helt nede på jorden. Vi tilbringer rigtig meget tid sammen, og jeg føler, at jeg har fået en ekstra arbejdsfamilie. Vi har det så hyggeligt herude.” 

Om aftenen, når dagens vagt er overstået, kan man gå hver til sit eller mødes til film eller fodboldkamp i TV, til kortspil i fællesområderne eller bare til hyggeligt samvær. Sabine Reetz Andersen går meget op i træning og har startet et hold, der træner crossfit sammen et par gange om ugen. 

”Der kommer sygeplejen også op i mig. Træningen er altid tilpasset med øvelser, der er gode for de belastningsskader, som mange af dem har,” griner hun.

Seks sommerferier om året

Privat er Sabine Reetz Andersen mor til to drenge, og i de perioder, hun er væk, står hendes kæreste for hus og børn derhjemme. 

”Det møder jeg tit fordomme omkring. ”Hvordan klarer familien det så, når du er væk så længe?”,” vrænger hun og siger, at det ærgrer hende, når folk helt overser jobbets kæmpestore fordele.

”Hvis jeg havde et sygeplejejob med skiftende vagter og blev kaldt ind i tide og utide, så var jeg måske nok fysisk til stede med børnene derhjemme. Men jeg ville jo hverken være veloplagt eller fyldt med overskud. I stedet har jeg sommerferie seks gange om året. Det må da være verdens bedste arbejde.”