Sygeplejersken
"Pårørende er en gave"
eHospitalet er Region Sjællands bud på, hvordan udredte og stabile patienter kan færdigbehandles i eget hjem uden at belaste de pårørende. Behandlingen foretages primært af sygeplejersker fra hjemkommunens akutteam eller eHospitalets mobile enhed.
Sygeplejersken 2023 nr. 3, s. 30-31
Af:
Christina Sommer, journalist
eHospitalet har eksisteret siden 2020 som en del af Region Sjællands nære sundhedsvæsen. Det forebygger indlæggelser og rådgiver udredte og stabile patienter med fysiske sygdomme. De kan blive tilbudt et ambulant forløb eller indlæggelse for at blive færdigbehandlet hjemme eller på eHospitalets akutte senge på enkelte plejecentre.
- Vagtlæger, regionale og praktiserende læger kan henvise patienter til eHospitalets læger, der visiterer til indlæggelse.
- eHospitalets læger er behandlingsansvarlige, men behandlingen varetages primært af syge-
- plejersker fra kommunernes akutteams eller eHospitalets mobile enhed. Den råder over seks biler.
- Daglig kapacitet til 18-22 patienter med tre biler på gaden i hver vagt.
- Varetager antibiotikabehandlinger, væske-, ilt- og smerte-
- behandlinger, blodprøvetagninger og målinger af vitale værdier.
- Patienterne kan kontakte eHospitalets læge 24/7 og sygeplejerskerne i dagtimerne.
Kilde: Hanne Schjøning Nielsen, funktionschef, eHospitalet
Bornholmeruret i hjørnet af dagligstuen slår otte. Parcelhuskvarteret i den lille by Fjenneslev på Sjælland er kun lige ved at vågne, men 80-årige Jørgen Jørgensen har allerede bekræftet sit cpr-nummer over for sygeplejerske Frederikke Borup Rasmussen, som er kommet på sygeplejebesøg.
Hun har arbejdet i Region Sjællands eHospitals mobile enhed i snart et år. Mest af alt glæder hun sig over, at hun kan arbejde uforstyrret og koncentrere sig fuldt ud om patienten og evt. pårørende.
”Der er ingen klokker, der ringer, og vi bliver hos patienterne, til behandlingen er færdig. Jeg lærer dem godt at kende, og det giver mig også god tid til de pårørende,” siger Frederikke Borup Rasmussen.
”Jeg forventer ikke noget af hverken patient eller pårørende udover en lille plads, hvor mit udstyr kan opbevares rent. De pårørende kan jo selv være syge eller nedslidte,” siger hun.
Glade for bøjler og gardinstænger
Nu står hun ved et stort foldebord i hvid plast, som rummer medicin og udstyr til de to forskellige IV-behandlinger med antibiotika, som Jørgen Jørgensen skal have denne morgen.
”Det er virkelig godt – nogle gange må vi nøjes med et lille hjørne af spisebordet,” siger sygeplejersken, mens hun hænger første pose op i det hjemmelavede drop-stativ, der består af familiens sammenklappede smalfilmslærred og en træbøjle.
”Vi er ret glade for bøjler og gardinstænger. Vi har ikke så mange stativer, da vi ikke har fundet den arbejdsmiljømæssige rigtige model endnu, så vi må være kreative.”
”Dejligt at have ham hjemme”
Mens væsken drypper stille og roligt, måler Frederikke Borup Rasmussen bl.a. Jørgen Jørgensens blodtryk og CRP. Pludselig høres der en puslen fra køkkenet. Før sygeplejersken kom, havde Jørgen Jørgensen dækket morgenbord med kaffe og en ostemad til sin hustru Inger Jørgensen på 79.
Til dagligt klarer ægteparret sig selv, men Inger Jørgensen har sklerose. Hun er faldet mange gange, og efter sit seneste alvorlige hoftebrud er hun afhængig af en rollator. Hun er om nogen glad for, at Jørgen Jørgensen kun var væk i godt en uge pga. den nyrebækkenbetændelse, der sendte ham akut på hospitalet for snart 14 dage siden. Og som han nu bliver færdigbehandlet for i sin dagligstue i regi af eHospitalet.
”Det er så dejligt at have ham hjemme, selvom han skal have medicin tre gange om dagen. Jeg ville ikke kunne besøge ham på hospitalet og kan heller ikke lave aftensmad selv. De er alle sammen så søde, dem der kommer her,” siger Inger Jørgensen, der skal til gymnastik kl. 11 og sætter en ære i selv at holde husets to toiletter rene:
”Men støvsuge - det må Jørgen klare,” siger hun.
Elektronisk stuegang
Første behandling er færdig, og ægteparret tager plads ved spisebordet, hvor Frederikke Borup Rasmussen har rigget sin pc an. Hun får sat næste IV-behandling op. Denne gang vha. en træbøjle på ledningen til spisebordslampen.
Efter lidt tekniske vanskeligheder toner en af eHospitalets læger, Osama Bin Abdullah, frem på skærmen. Patienterne tilbydes elektronisk stuegang ved behov, og lægen begynder med at spørge, hvordan Jørgen Jørgensen har det.
”Fint nok,” lyder svaret.
Han fortæller, at han ikke er svimmel mere og tager den medicin, hjertelægen har ordineret. Frederikke Borup Rasmussen supplerer med morgenens målinger, bl.a. et CRP på 10, hvilket ifølge Osama Bin Abdullah er normalt i behandlingsforløb som dette. Og så berører de et andet vigtigt spørgsmål: Får Jørgen Jørgensen drukket nok? Det mener han, selvom han lige før stuegangen fortalte Frederikke Borup Rasmussen, at han ikke fører væskeregnskab længere.
”Men jeg spiser også æbler og appelsiner, det tæller vel også med,” siger han.
Efter 10 minutters tid forlader lægen rummet igen. Antibiotikabehandlingen skal som planlagt fortsætte fire dage endnu.
”Er vi så sikre på, at bakterierne er helt væk?” spørger Inger Jørgensen og fortsætter: ”Han havde jo samme forløb for et års tiden siden?”
”Det skulle de meget gerne være. Og det er så vigtigt, at du husker at drikke nok, Jørgen,” svarer Frederikke Borup Rasmussen.
Pårørende er en kæmpe ressource
Morgenens besøg er et af i alt tre denne dag. Frederikke Borup Rasmussen pakker sit udstyr og sine blå tasker sammen. Eftermiddagsbesøget bliver nok med en af regionens paramedicinere, som eHospitalet også samarbejder med, mens en anden sygeplejerske fra den mobile enhed kommer til aften.
”Men vi ses på fredag og i weekenden,” forsikrer hun.
Frederikke Borup Rasmussen fortæller, at hun ind imellem møder pårørende, som er meget involverede i sygdomsforløbet.
”Her gør jeg meget ud af at inddrage dem. Det er en gave, de er en kæmpe ressource. F.eks. kan Inger jo være lidt efter Jørgen og sørge for, at han får drukket nok,” siger hun med et smil, før hun går ud af entredøren til det parcelhus, som Jørgen Jørgensen selv byggede for 51 år siden.
