Omsorgen har mistet sin værdi

”Jeg kan ikke slå omsorg op i Sundhedsplatformen. Men jeg kan jo mærke den, når jeg f.eks. sætter mig ind i en patients situation og bruger tid på at gøre udskrivelsen god. Patienten bliver tryg og taknemmelig. Det samme gør de pårørende,” siger Emilie Kragh.

Hun er sygeplejerske på Lungemedicinsk Afdeling på Herlev Hospital. Hun vil gerne prioritere omsorgen, men mangel på kolleger og en direktionspålagt overbelægning på 120 pct. betyder, at omsorg og nærhed tit må vige for mere konkrete opgaver.

Emilie Kragh er ikke alene. Etisk Råd udgav i foråret 2022 redegørelsen ”Omsorg i Sundhedsvæsenet”, der viste, at omsorgen er under stærkt pres. Med redegørelsen rejser Etisk Råd spørgsmålet om, hvorvidt sundhedsvæsenets fokus på effekt og evidens betyder, at omsorgens værdi usynliggøres.

”Der er ikke rigtig fokus på den tid, jeg bruger hos en utryg patient. Men det bliver bemærket, om jeg har ernæringsscreenet og får hakket alle grønne flueben af i patientjournalen i Sundhedsplatformen,” ræsonnerer Emilie Kragh og fortsætter:

”Når alle telefoner, alarmer og lamper bimler om kap, og alle styrter rundt på gangene, så tror jeg bare, at man kommer til at fokusere benhårdt på dét, man kan se. Måske sejler det hele. Men skærmen lyser i det mindste grøn.” 

Ingen entydig opskrift

Omsorg har alle dage været et kernebegreb inden for sygeplejen, men det kan være svært at sætte ord på, hvad det præcist indebærer.

Charlotte Delmar er professor i klinisk sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet. Hun har forsket i professionel omsorg i 30 år, og ifølge hende er essensen af omsorg det relationelle og situationsbestemte.

Det betyder, at sygeplejersker må udvikle en ”situationsbestemt opmærksomhed”, der gør det muligt at afkode den enkelte patients behov og livssituation på et givent tidspunkt.

”Derfor er omsorg så svært at definere og almengøre. Alle patienter er forskellige. De kommer med vidt forskellige baggrunde, kulturer, ønsker og historier. Omsorg kan være én ting for nogle, og noget helt andet for andre. Så det handler i den grad om at opøve en sanselighed,” siger hun og tilføjer, at dét ansvar ikke kun er den enkelte sygeplejerskes. Det er en ledelsesopgave at sætte rammerne for den institutionelle praksis, så omsorgen prioriteres:

”Men det kan være svært at opøve sanselighed i en tid, hvor alting går så stærkt. Der er intet nyt i vigtigheden af omsorg. Det nye er vilkårene, som sygeplejerskerne arbejder under i dag.”

Ingen data på omsorg

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen fra 2018 er der siden 2001 er sket en stigning i produktiviteten i sundhedsvæsenet på 81 pct., mens antallet af sygeplejersker i samme periode kun er steget 20 pct. Sygeplejersker udfører i dag mere arbejde på markant mindre tid.

I den ligning bliver et begreb som omsorg et let offer, siger professor i klinisk sygepleje ved Amager Hospital, Ingrid Poulsen. Hun forsker bl.a. i patienternes behov for fundamental sygepleje:
”Sygeplejen er gennem tiden kommet til at bestå af en lang liste af opgaver, der efter min mening ligger meget langt fra kerneopgaven, som bl.a. er omsorg. En hel masse andre ting har stjålet fokus fra det relationelle, og selve omsorgens værdi er trængt helt i baggrunden,” siger hun.

Det er der en årsag til, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, der i mange år har fulgt sundhedsvæsenets udvikling:

”Siden begyndelsen af 00’erne er der kommet et udpræget fokus på at dokumentere og måle kvalitet og produktivitet i sundhedsvæsenet. Men når du har så meget fokus på dét, der kan måles, så mister dét, du ikke måler, opmærksomhed.”

Det er problematisk, for omsorg er svær at måle. Der findes masser af forskning, der viser, at sygeplejerskerne er vigtige for patienterne. Men der findes stort set ingen forskning, der påviser den forskel, som omsorg isoleret set gør for patienterne.

Omsorg er svær at adskille fra det øvrige sygeplejearbejde, og det giver en række metodiske problemer, når man skal undersøge omsorgens effekt, skriver Etisk Råd i deres redegørelse.

Det gør det, ifølge Jes Søgaard, svært at skabe større prioritering af sygeplejerskernes omsorgsarbejde:

”Præmissen for sundhedsvæsenet i dag er, at dét, du ikke kan dokumentere evidensen af, det kommer ikke ind,” siger han.

En værdi i sig selv

Ifølge Ingrid Poulsen har udviklingen betydet, at omsorgen gradvist er forsvundet – selvom det er dét, både patienter og sygeplejersker gerne vil have mere af:  

”I sundhedsvæsenet er der behandlingsgaranti, men der er ingen garanti for omsorg. Man får ros for at få 10 patienter igennem på en dag, men ingen ved, hvem patienterne er eller interesserer sig for, hvordan de kommer hjem. Man har glemt, at grundværdien er og bør være den relationelle sygepleje,” siger hun. 

Også Etisk Råd påpeger i deres redegørelse, at patienter har behov for mere end blot effektiv behandling, og at omsorg ikke blot er et middel til et mål – men en værdi i sig selv. 

Gitte Bilgrav, der er sygeplejerske på Hvidovre Hospitals Børneafdeling giver et eksempel: 

”Prøv du at sætte en SAT-måler på en 2-årig, der ikke vil. Det kan ikke lade sig gøre. Mit arbejde er omsorg. Det er lige så vigtigt at puste sæbebobler og skabe tryghed, som at behandle barnets symptomer,” siger hun. 

Spørg patienterne

Mette Misfeldt, der er chefsygeplejerske på Rigshospitalet og medlem af Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd, peger bl.a. på det sprog, der anvendes i og om sundhedsvæsenet som problematisk.

Når sygehuse omtales som virksomheder, og sygeplejersker reduceres til kvantitative størrelser som ”varme hænder”, bliver omsorg degraderet til en størrelse, der i bedste fald er sekundær. Noget, som sygeplejerskerne kan udøve, hvis der er tid nok.

”Hvis vi skal fastholde om-sorgen i vores bevidsthed, er vi til en start nødt til at få om-
sorgen ind i det professionelle sprog på en måde, der afspejler dens værdi,” siger hun.

Tiden er kommet til at kigge alvorligt på, hvilket sundhedsvæsen vi har, og hvordan det understøtter omsorg, siger Mette Misfeldt. Og det behøver ikke være på bekostning af produktiviteten, understreger hun:

”Omsorgen kommer ikke af sig selv, og den er ikke gratis. Men investeringen vil tjene sig selv hjem. Både i form af en medmenneskelig fortjeneste, men sandelig også en økonomisk, for det vil betyde færre fejlbehandlinger og genindlæggelser. Derfor har sundhedsvæsenet en forpligtelse til at arbejde for en kultur, hvor omsorg er en bærende værdi – selvom den ikke kan måles.”

Charlotte Delmar er helt enig i, at omsorg er vanskelig at måle og standardisere. Men hun mener ikke, at det gør det umuligt at påvise omsorgens værdi:

”Patienterne ved udmærket, om de er blevet mødt med omsorg eller ej. Vi skal sådan set bare spørge dem.” 

Læs også Lederen i dette nummer af Sygeplejersken: Værdien af omsorg skal frem i lyset