Kvalitetsmålinger uden omsorg

At sundhedspersonalet udviser omsorg er en af de væsentligste betingelser for, at patienterne oplever kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Det viser undersøgelsen ”Patienterne har ordet – dét er kvalitet for os", som Danske Patienter udgav i januar i år. 

Men omsorg indgår slet ikke som et parameter i sundhedsvæsenets interne kvalitetsmålinger; hverken i regionenernes årlige LUP-undersøgelser eller i de nationale mål for sundhedsvæsenet, der er udarbejdet af regeringen, KL og Danske Regioner. 

Derfor, siger Danske Patienter, risikerer kvalitetsmålingerne at skabe blinde vinkler og trække udviklingen af sundhedsvæsenet i en retning, som ikke harmonerer med dét, patienterne efterspørger og forventer. 

”Det er svært at måle omsorg, så det gør man ikke. Og vi har fået et sundhedsvæsen, hvor præmissen desværre er blevet, at kun dét, du måler, er vigtigt. Men det er bare ikke nødvendigvis det vigtige, du måler,” siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard. 

Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, er først afvisende, da Sygeplejersken konfronterer hende med kritikken. 

”I LUP-undersøgelsen spørger vi bl.a. til, om patienterne føler sig lyttet til og velinformeret, og for mig er dét det samme som omsorg. Så jeg synes ikke, det er en rimelig kritik at sige, at vi slet ikke har øje for det,” siger hun. 

Det er vores opgave

Adspurgt, om ikke patienterne kan føle sig velinformeret uden nødvendigvis at være blevet mødt med omsorg, medgiver hun dog, at der kan være aspekter af patientoplevelsen, der ikke belyses i undersøgelsens nuværende form.

Sygeplejersken har også forholdt Karin Friis Bach både sygeplejersker og eksperters kritik af, at omsorgen sprogligt bliver trængt i baggrunden, og spurgt hende, om ikke det er med til at understøtte den udvikling, når ordet ”omsorg” slet ikke indgår i de nationale kvalitetsundersøgelser.

”Jeg er helt enig i, at den måde, vi italesætter tingene på, har stor betydning, og at sådanne undersøgelser er vigtige i forhold til at få øje på, om der er noget, vi skal arbejde videre med – både ledelsesmæssigt og kulturelt. Jeg er også enig i, at omsorgen skal tales frem. Det er vores opgave som politisk ledelse at understøtte personalet i at have tillid til, at omsorgen er vigtig, og at de gerne må prioritere den,” siger hun og fortsætter:

”Så jeg vil slet ikke afvise, at vi skal ændre nogle af spørgsmålene. Det er en løbende proces, hvor vi hele tiden bliver klogere,” siger hun.