Sygeplejersken
Behandlet hjemme i stuen
Flere patienter bliver i dag behandlet og indlagt i eget hjem. En udvikling, som ifølge eksperter og sundhedsreformen er både god og nødvendig. Når hospitalet rykker hjem i stuen, stiller det dog nye krav til både sygeplejersker og sundhedsvæsnet.
Sygeplejersken 2025 nr. 3
Af:
Helle Lindberg Emarati

Foto:
Marcus Emil Christensen
Tove Jørgensen trækker en stol ud fra det ovale spisebord og sætter sig, mens sygeplejerske Julie Boesen finder sine remedier frem fra diverse papkasser og poser, der er fast opmagasineret ved væggen. Efter få minutter kan den lyserøde borddug kun skimtes mellem kasser med tuber, hætteglas, infusionsvæske, medicinflasker, swabs til desinfektion, Omnifix-sprøjter, laptop og andet hospitalsudstyr.
På den modsatte spisestuestol har Julie Boesen placeret sin blå taske med det mobile Aidian QuikRead Go-system, som gør hende i stand til at analysere en blodprøve på stedet.
”Jeg blander lige din medicin, Tove, det tager lidt tid. Bagefter tager jeg nogle prøver, så vi kan se, hvordan det går med dig,” siger Julie Boesen.
Hun er udkørende sygeplejerske fra eHospitalet i Region Sjælland og er kommet forbi til dagens plejebesøg.
”Jeg synes, det går bedre,” siger Tove Jørgensen, imens hun finder den lille taske, hun har spændt på kroppen inde under skjorten. Fra tasken fisker hun en elastomerisk medicinpumpe frem, som har forsynet hende med en antibiotika-mikstur over de sidste 24 timer. Nu er den næsten tom og ligner lidt en punkteret citron.
”Jeg kalder den min hemmelige håndgranat,” siger hun til Sygeplejersken, idet hun lægger pumpen på bordet: ”Jeg har endda haft den med, når jeg har været ude for at købe ind.”
En normal hverdag trods sygdom
Vi befinder os i den nordlige ende af Køge, i det hjem, som 81-årige Tove Jørgensen deler med sin mand, Ove Jørgensen. Imellem stuens farvede, blyindfattede ruder, porcelænsfigurer og kukur er der også andre spor af hospital, f.eks. et dropstativ placeret halvvejs mellem spisestuestolen og motionscyklen i hjørnet.
De seneste knap to uger har Tove Jørgensen været ramt af en lettere genstridig lungebetændelse – et forløb, som normalt ville have krævet enten indlæggelse eller ambulante besøg på hospitalet.
Takket være eHospitalet har hun dog ikke behøvet at forlade sit hjem. I stedet er hospitalet kommet til hende. Siden 2020 har patienter med ukomplicerede sygdomsforløb i Region Sjælland nemlig haft mulighed for at blive indlagt i eget hjem.
Fra tre baser i henholdsvis Holbæk, Næstved og Nykøbing Falster kører bl.a. sygeplejersker fra eHospitalet ud til patienterne, hvor de yder den behandling og pleje, som ville være en del af en normal hospitalsindlæggelse eller ambulant behandling – f.eks. opsætning af væskedrop, udskiftning af medicinpumper, prøvetagninger, målinger og konsultationer via video med den behandlingsansvarlige e-læge. Visitation og pleje foregår i samarbejde med regionens øvrige hospitaler, almen praksis og kommunerne, fortæller Julie Boesen.
”Vi har i Toves tilfælde f.eks. haft et samarbejde med kommunen de dage, hvor hun også har skullet have væskedrop. En sygeplejerske fra eHospitalet har sat droppet op og senere er en hjemmesygeplejerske så kommet forbi for at tage det ned,” forklarer hun.
For Tove Jørgensen har hjemmebehandlingen i eHospitalet betydet, at hun har kunnet komme til hægterne i ro og mag hjemme hos sig selv. Trods sygdom har behandlingen med medicinpumpen givet hende mulighed for at have en normal hverdag i vante rammer.
”Det har været så fantastisk. Jeg ville have været helt isoleret, hvis jeg skulle have været indlagt på Næstved Hospital, som er langt væk og det eneste sted, de havde plads til mig. Alternativet var, at jeg skulle komme ind på Køge Hospital flere gange dagligt, men det var også helt umuligt. Så mange gange kunne min mand ikke køre mig frem og tilbage,” fortæller hun.
"Borgernes hjem må ikke blive en banegård"
Mere hjemmebehandling og et sundhedsvæsen tæt på borgerne er én hjørnesten i den nye sundhedsreform. En anden er, at der skal skabes sammenhæng i borgernes forløb.
Det påpeger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg. Hun hilser mere hjemmebehandling velkommen, men understreger, at borgernes hjem ikke må blive forvandlet til en banegård.
”Der er ingen tvivl om, at der er stort potentiale i at flytte meget behandling væk fra hospitalerne og ud i hjemmet. Vi skal dog være opmærksomme på, at patienterne ikke ender med at sidde helt forvirrede tilbage, imens den ene sygeplejerske eller sundhedsperson efter den anden dukker op,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Sundhedsreformen og mere hjemmebehandling stiller krav til organisering og koordinering af sygeplejen og til de sygeplejersker, der kommer til at færdes i borgernes hjem. Derfor bliver sygeplejerskers kompetencer afgørende, mener Dorthe Boe Danbjørg.
Hun er derfor enig med Mai-Britt Hägi Pedersen i, at den koordinerende rolle bør varetages af sygeplejersker – og at det kræver mere uddannelse og videreuddannelse:
”Som sygeplejersker er vi allerede gode til at tænke i forløb og helheder, men med sundhedsreformen kommer vi til at skulle intensivere det. Det kræver de rigtige kompetencer, hvis vi skal skabe sammenhæng for borgerne på tværs af sektorer, teams og enheder.”
Mere hjemmebehandling er fremtiden
Patienter som Tove Jørgensen er en del af en klar tendens, hvor mere og mere behandling flytter ud af hospitalet og ind i hjemmet.
Intravenøs behandling med antibiotika eller kemoterapi, iltbehandling, fjernmonitorering af kroniske sygdomme, avanceret sårpleje, telerehabiliteringsforløb eller procedurer som f.eks. dialyse er blot eksempler på nogle af de mange behandlingstilbud, som syge danskere i dag kan tage imod uden at skulle forlade deres bolig.
Pga. det voksende udbud og de mange forskellige typer af hjemmebehandling er det svært at gøre op i tal, hvor mange patienter, der hvert år bliver behandlet i eget hjem. Alene for eHospitalet i Region Sjælland var det i 2024 omtrent 1.600 patienter. Af disse var ca. 1.000 indlagt i eget hjem og havde i gennemsnit et forløb på otte dage.
Der er dog ifølge både forskere og eksperter ingen tvivl om, at hjemmebehandling er et område i vækst – og at udviklingen peger mod endnu mere af det i fremtiden.
”Hjemmebehandling er den vej, det går og den vej, det bliver nødt til at gå, hvis alle prognoserne går i opfyldelse, og vi får flere og flere multisyge ældre borgere i de kommende år, alt imens der ikke er ressourcer til dem på sygehusene. Vi bliver ganske enkelt nødt til at tænke anderledes end den klassiske hospitalsindlæggelse, hvis sundhedsvæsnet skal kunne løfte opgaven,” siger Mette Kildevæld Simonsen, der er uddannet sygeplejerske og seniorforsker ved Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Her har de for nylig gennemført et pilotprojekt med hjemmeindlæggelser. For selvom hjemmebehandling ikke er et nyt fænomen, kræver det både viden, kompetencer, digital know-how og nye måder at yde sygepleje på, hvis visionerne om meget mere behandling og flere indlæggelser i hjemmet skal lykkes.
”Vi ved, at det kommer, så vi kan lige så godt forberede os på det, og vores pilotforsøg med hjemmeindlæggelse viser, at der er nogle strukturelle og teknologiske udfordringer, som skal adresseres, hvis det skal kunne fungere,” siger Mette Kildevæld Simonsen.
Hun fortsætter:
”Med det sagt, så ved vi fra forskningen, at hjemmebehandling generelt er lige så godt og sikkert som hospitalsindlæggelse - i nogle tilfælde er det endda bedre. Især de svageste og mest sårbare patienter har gavn af at kunne være hjemme, fordi det mindsker risikoen for infektioner og komplikationer, og det giver dem f.eks. også mulighed for at være tæt på deres pårørende.”
Sygeplejerskerne skal have overblikket
Også fra Christiansborg skubbes der ihærdigt på for at fremme udviklingen med mere behandling i hjemmet. Nye hjemmebehandlingsteams i regionerne og et erklæret mål om et sundhedsvæsen, der skal helt tæt på borgerne, er grundpiller i den nye sundhedsreform.
Hvem, der præcis får ansvaret for hvad, står endnu hen i det uvisse. De politiske målsætninger og den hastige udvikling inden for hjemmebehandling rejser dog nogle vigtige spørgsmål i forhold til bl.a. sygeplejen og de dilemmaer, der opstår, når flere behandlinger flytter ud i hjemmet.
Det mener Mai-Britt Hägi-Pedersen, der er projektleder og ph.d. i sygepleje og telemedicin ved Syddansk Universitet og Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland. Hun ser masser af potentiale i den teknologiske udvikling og mere hjemmebehandling, men maner samtidig til omtanke.
”Forskningen viser, at patienter overvejende er glade for hjemmebehandling, men det er i den forbindelse f.eks. vigtigt at huske på, at forskningen primært beskæftiger sig med patienter, der frivilligt har valgt hjemmebehandling. Man kunne måske godt forestille sig, at hjemmebehandling ikke altid kommer til at være frivilligt i fremtiden, og vi skal passe på, at hospitalet og sygeplejen ikke bliver en invasiv art,” siger hun.
Når hjemmet bliver til en sygestue og en arbejdsplads, er det ifølge Mai-Britt Hägi-Pedersen nemlig vigtigt at have et øje på, hvordan det påvirker både patienter og pårørende. Hun peger desuden på, at sygeplejersker bør få rollen som koordinatorer på tværs af faggrupper og sektorer, når forskellige hjemmebehandlinger i fremtiden kan tørne sammen i borgernes hjem.
”Det er sygeplejerskerne, der har blikket for patienten og den faglighed, der kræves, for at mere hjemmebehandling kan lykkes. Derfor er det også dem, der skal have overblikket, når vi kommer ud i en virkelighed, hvor komplekse patienter måske får to-tre slags hjemmebehandlinger på én gang, og aktørerne kan være mange,” siger Mai-Britt Hägi-Pedersen og fortsætter:
”Men det kræver, at sygeplejerskerne bliver klædt på til det via uddannelse og videreuddannelse. APN-sygeplejerskerne eller uddannelsen i borgernær sygepleje er gode bud på, hvordan vi sikrer de nødvendige kompetencer.”
En meningsfuld opgave
Tilbage i Køge har Julie Boesen taget de nødvendige prøver. Både Tove Jørgensens infektionstal, væsketal, iltmætning og blodtryk ser fine ud. Via videoopkobling holder de en kort stuegang online, hvor det i samråd med eHospitalets læge bliver besluttet, at Tove Jørgensen ikke længere behøver at få væskedrop. Hun skal blot færdiggøre sin antibiotikabehandling.
”Det er dejligt, så behøver jeg jo ikke sidde her i flere timer,” siger Tove Jørgensen med et smil, imens hun putter sin genopfyldte medicinpumpe tilbage i tasken.
Julie Boesen pakker også sammen, hun skal videre til næste patient. Som sygeplejerske i eHospitalet kører hun i gennemsnit ud til mellem fire og seks patienter på en dag, og hun ser frem til at besøge hver eneste:
”Jeg har været hos eHospitalet siden februar, men før da var jeg hjemmesygeplejerske, så hjemmebehandling er på ingen måde nyt for mig. Jeg har altid syntes, det er utroligt meningsfuldt at udføre behandling i patienternes hjem. Det giver dem så meget at kunne være hjemme hos sig selv i trygge rammer, og derfor giver det også mening for mig som sygeplejerske.”