AI gør kernesygeplejen uundværlig

AI-overvågede sensorer i gulve og senge, der kan registrere urolige patienter og forebygge fald. Algoritmer, der løbende analyserer vitale værdier, og som kan forudsige sepsis eller forringelser i patienternes tilstand timer, før det sker. Stemmestyret journalføring, automatiseret vagtplanlægning, sårvurdering, medicineringskontrol, diagnosticering af knoglebrud og meget mere.

Kunstig intelligens er allerede i fuld gang med at blive afprøvet og implementeret i sundhedsvæsnet. Men det kræver klinisk ekspertise og en faglig næse for etik at kunne anvende AI på en måde, der er til mest gavn for patienterne og ikke overskrider deres grænser.

Det mener Victor Vadmand Jensen. Han er ph.d.-stipendiat på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Regionshospitalet Silkeborg. Han forsker i AI-etik i sundhedsvæsnet som en del af forskningsprogrammet CAAIR i Region Midtjylland.

”Kunstig intelligens leverer data, sygeplejersken fortolker dem. En AI kan fortælle, om en patient er ved at stå ud af sengen, men det kræver en sygeplejerskes kliniske blik at kunne afgøre, om alarmen faktisk er relevant, og hvad der skal reageres på. Blikket på patienten er enormt vigtigt ift. at sikre, at teknologien bliver brugt på en etisk forsvarlig måde,” siger han.

Hvad mener du, når du siger etisk forsvarlig?

”Etik handler om, hvad vi bør gøre, ikke hvad vi kan gøre, eller hvad vi må gøre. Så det handler om at skelne mellem det teknisk mulige, det juridisk tilladte og det etisk rigtige,” forklarer Victor Vadmand Jensen. Han fortsætter:

”Kunstig intelligens bliver allerede i vid udstrækning brugt til at analysere information om patienter, men en sygeplejerske er den fagperson, der kender patienterne bedst og kan sige: ”Hov, den her overvågning eller information har vi faktisk ikke brug for, og det har patienten heller ikke givet tilsagn til. Nu gør vi ikke længere, hvad der tjener dem bedst.”

Etik skal være løbende praksis

Og det etiske aspekt ved kunstig intelligens i sundhedsvæsnet må ifølge Victor Vadmand Jensen ikke være noget, der blot tages stilling til en enkelt gang, når et nyt system, værktøj eller program indkøbes. Den ”etiske AI-muskel” skal trænes løbende. Men det kræver, at der er tid til det i en travl hverdag med mange patienter og krav.

”Hvornår giver kunstig intelligens mening? Hvilket samtykke er muligt i den konkrete situation? Hvordan tilpasser vi teknologien til den enkelte patient? Hvis vi kan give rum til, at sygeplejersker og andre sundhedsfaglige kan have de samtaler, dele deres erfaringer og tage det op til diskussion, når patienterne ikke er trygge eller i stand til selv at sige fra, så kan vi få et AI-understøttet sundhedsvæsen, hvor etikken kontinuerligt inddrages i beslutninger,” siger han.

Hans synspunkt deles af Inge Trelborg Møller, klinisk sygeplejespecialist og formand for Sygeplejeetisk Råd. Hun opfordrer til, at ledelsen på arbejdspladserne går forrest i forhold til at skabe plads til de etiske overvejelser omkring kunstig intelligens.

”Nogle steder bliver der nærmest himlet med øjnene, hvis man bruger ordet ”refleksion,” men det skal der simpelthen være tid til. Det er der, vi som sygeplejersker bliver virkelig stærke og i stand til at træffe gode valg om brugen af AI i samarbejde med patienter og pårørende,” siger hun.

Må ikke sjuske med nærværet

I arbejdet med kunstig intelligens peger Inge Trelborg Møller samtidig på, at sygeplejersker først og fremmest skal være skarpe på de tre grundværdier i etisk forsvarlig sygeplejepraksis: Tillid, omsorg og ansvar.

”AI kan rigtig meget, men noget af det, som gør os sygeplejersker helt særlige, er netop det, den ikke kan. Den kan ikke skabe relationer, for tillid kan ikke automatiseres. En kunstig intelligens kan heller ikke læse mellem linjer og forstå kontekster på samme måde, som en sygeplejerske af kød og blod kan. Og jeg tror, kunstig intelligens fordrer, at vi alle sammen bliver meget mere bevidste om vigtigheden af netop relationen til patienten,” siger hun.

Når f.eks. en AI-sensor i en intelligent ble på en patient kan sende informationer om, hvor våd den er direkte til en app på sygeplejerskens arbejdstelefon, kan det forebygge urinvejsinfektioner, lækager og unødige bleskift. Men prisen for effektiviteten ved kunstig intelligens må ikke være mindre omsorg og mangel på den værdifulde patientkontakt.

”Vi kan som sygeplejersker ikke tillade os at sjuske med nærværet. Hvis patienterne oplever, at vi er alt for optagede af data, alarmer, apps og algoritmer, så bliver den tillidsfulde relation mellem sygeplejerske og patient kompromitteret. Patienten skal kunne have tillid til, at vi tager ansvar for at drage omsorg for dem,” pointerer Inge Trelborg Møller.