13 år i nattevagt har lært hende, at én ting skal prioriteres

Det kan måske lyde helt godnat at have arbejdet som nattevagt i hele sit arbejdsliv. Ikke desto mindre er det virkeligheden for 37-årige Catherine Carlson. Og hun kan lide det.

Catherine Carlson er distriktssygeplejerske og udekørende sygeplejerske på Natcenteret i Randers Kommune. Her er hun med til at yde sygepleje, mens størstedelen af os andre sover.

“Jeg har altid trivedes godt om natten. Den ændrede døgnrytme passer mig godt, og jeg har nemt ved at sove. Jeg har faktisk aldrig oplevet fysiske symptomer,” fortæller Catherine Carlson.

I 2013 startede hun som nyuddannet sygeplejerske på Natcenteret. Først med vagter både nat og dag, men hurtigt efter kun i nattevagter. I dag kører hun i en såkaldt 5-2-ordning. Det betyder, at hun møder ind tirsdag og onsdag nat, herefter har hun fri i to dage, og så arbejder hun fem nætter i træk.

“Jeg prioriterer min søvn meget, og jeg er rigtig god til at sove. Inden jeg f.eks. skal have mine fem nattevagter, så sørger jeg for at få sovet op til og få sovet mellem vagterne. Jeg har det som udgangspunkt bedst med at have sammenhængende søvn, men hvis jeg har flere nattevagter i streg, så sover jeg også gerne lige en eller to timer igen, inden jeg skal i vagt."

"Den her struktur giver meget mening for mig og det familieliv, jeg har. Jeg kan som regel nå hjem fra en nattevagt og aflevere min børn i skole om morgenen, så sove og hente dem igen om eftermiddagen. Så jeg sover, når de er ude af huset og har hele eftermiddagen og aftenen med dem," siger Catherine Carlson, der bor med sine to børn og sin mand.

Nattens forløb kan være meget forskelligt. Natholdet består af en koordinator og 10 udekørende kolleger, hvor mindst to er sygeplejersker. De løser opgaver som omhandler kontinensproblematikker, palliationsbesøg, medicinhåndtering, fald, sygeplejefaglige vurderinger ved akut opstået sygdom, smerteudredning, sårpleje, psykisk støtte, respirationsproblemer m.m.

"Natarbejdet kræver virkelig en stor selvstændighed og faglighed. Og evnen til at skabe tryghed, når andre sover," siger Catherine Carlson.

Natten påvirker din krop og dit liv

Catherine Carlson er bevidst om, at de lange nætter kommer med en risiko og kan påvirke hendes helbred, selvom hun ikke mærker gener. Derfor er hun opmærksom på sin krop og sin søvn.

Og særligt søvnen er vigtigt. Det fortæller Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø (NFA). Igennem de sidste 20 år har hun forsket i natarbejde og kigget på, hvordan det påvirker os og vores liv at arbejde om natten.

“Når man har en nattevagt, er søvnen den vigtigste gene at fremhæve. Søvnen er typisk kortere, når man sover om dagen, og det gør, at man er mindre frisk, mindre veludhvilet, og man kan blive mere irritabel og få depressive symptomer. Når man vender om på dag og nat, kan det også påvirke fordøjelsen og ens appetit. Vi ser også, at man bliver mindre opmærksom og får længere reaktionstid, og derved er der også en højere risiko for at begå fejl,” fortæller Kirsten Nabe-Nielsen.

Disse konsekvenser er en naturlig følge af dét at arbejde om natten, fordi man er vågen, når ens krop fysiologisk er indrettet til at skulle sove. Natarbejde påvirker derfor søvn, adfærd, fysiologi og ens mentale helbred. Derfor har NFA lavet en række forskningsfaglige anbefalinger, som skal bidrage til at gøre det sundere og sikrere at arbejde om natten.

”Anbefalingerne er baseret på forskning om risikoen for kræft, ulykker og negative graviditetsudfald ved forskellige måder at tilrettelægge natarbejdet på," siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Hun oplyser, at det vigtigste ved at forebygge gener af nattevagter er at få sovet nok samt at følge de generelle sundhedsråd. Statistisk set har dem, der arbejder om natten, en højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og depression, mens natarbejde klassificeres som sandsynligvis kræftfremkaldende, når det gælder brystkræft, prostatakræft og tyk- og endetarmskræft. Men:

“Der er tale om mange år med natarbejde, når vi ser på de langvarige, kroniske udfald.”

Et sundt og sikkert natarbejde

NFA har tidligere i år udgivet en rapport, der afdækker vagtplanlægning på hospitaler med et særligt fokus på, hvordan medarbejderne bliver involveret i planlægningen af deres egne vagter. Rapporten er første del af et større forskningsprojekt ’Influence on Working Hours and the Impact on Sleep and Health (IWISH)’, der skal undersøge, om øget indflydelse på egen arbejdstid kan mindske de negative konsekvenser for helbredet, som er forbundet med at arbejde om natten.

“Folk trives godt med at have indflydelse på deres arbejdstider, men vi ved ikke, om det også forebygger helbredseffekterne af at arbejde om natten,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.

På NFA forskes der primært i, hvad arbejdspladsen kan gøre for at forebygge negative helbredseffekter af natarbejde. Det kan handle om organiseringen af arbejds-tiderne eller andre tiltag på arbejdspladsen, som handler om arbejdsmiljøet. Men forskerne oplever også en efterspørgsel efter, hvad medarbejderen selv kan gøre, hvis natarbejde er et vilkår i arbejdet.

Udover at undersøge om indflydelse på vagtplaner kan være med til at gøre nat-arbejde sundere, har forskerne også fokus på betydningen af, hvornår man spiser og sover. Sidstnævnte handler om to-faset søvn, hvor man deler sin søvn op, samt muligheden for at tage en lur.

“Det kunne f.eks. være, at din primære søvn ligger efter en nattevagt, men at du så også har nogle yderligere timer, enten inden vagten eller på et bestemt tidspunkt i løbet af vagten, så du samlet set hen over 24 timer får nok søvn. Det kunne være en mulig løsning, så man forebygger de negative konsekvenser af et opbygget søvnunderskud hen over en periode med nattevagter," siger forskeren og fortsætter:

“Internationalt foregår der lige nu en del forskning i, hvad man spiser, og hvornår man spiser på en nattevagt. Der er ingen endelige resultater endnu, men det kunne være, at man med den viden kan lave justeringer, og at arbejdspladsen kan understøtte dem, f.eks. ved at give adgang til sund kost eller pauser på bestemte tidspunkter. Det er nogle resultater, vi spændt afventer, og som vi gerne vil afprøve under danske forhold."

Vi hjælpes ad

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, kan tydeligt huske, hvordan det var at arbejde om natten. Hun synes, det lyder spændende med den forskning, som er i gang. Men:

"Det er lidt indgribende i privatsfæren, når man begynder at tale om, hvordan man skal indrette sig for at kunne passe sit arbejde. Men hvis det kan hjælpe os med at kunne holde til arbejdet og forebygge sygdom, synes jeg, det er rigtig godt, at der er opmærksomhed på det."

Siden 2005 har alle haft ret til gratis helbredskontrol via deres arbejdsplads, hvis man arbejder mere end 300 timer i nattevagt i løbet af 12 måneder. Det har Catherine Carlson tidligere gjort brug af, og det giver en tryghed.

"Vi arbejder også meget tværfagligt og hjælpes ad, så vi kan få spist og drukket om natten, og hvis nogen har brug for en powernap, så er der et sted, hvor vi kan sætte os hen," siger hun og uddyber:

"Jeg er bevidst om, at natarbejde kan påvirke mit helbred. Det tager jeg alvorligt."

Catherine Carlson skruer bl.a. på de parametre, der kan passe ind i hendes liv og arbejdsliv.

"Jeg dyrker motion og tænker over, hvad jeg spiser, og så tager jeg multivitamin med ekstra D-vitamin," siger hun, inden hun runder af:

"Men jeg har virkelig et fedt og udfordrende job, der giver meget mening for mig."