Nattevagten er ikke populær  …  men kan blive en bedre ven

”Så må du sove godt,” siger Silke Selina Honoré lavmælt til sin patient, inden hun forsigtigt lukker døren ind til stuen.

De røde tal på digitaluret i loftet lyser op på den dunkle hospitalsgang og afslører, at klokken er 00.12. Sygeplejerskerne har netop gået deres midnatsrunde, og alt er fredeligt. Gennem halvåbne døre ind til andre patientstuer kan man høre puslen fra dyner eller skimte et par ben, der vender sig i sengen.

Alle 17 patientsenge på Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet er fyldt op denne nat, men foreløbig tegner det til at blive en rolig vagt, hvor de tre sygeplejersker, der er på arbejde, kan koncentrere sig om den basale patientpleje og holde pauser. Kun lejlighedsvis bliver stilheden afbrudt af den melodiske bing-bong fra et patientkald.

”De sidste to nætter har der været virkelig travlt med akut syge patienter, så det er helt underligt, at der er så stille nu,” siger Silke Selina Honoré til Sygeplejersken, da vi begiver os tilbage til personalestuen.

Hun har været ansat på afdelingen i fire år. Da hun startede, arbejdede hun i treholdsskift, men efter ca. et halvt år fik hun mulighed for primært at arbejde i dag- og nattevagt. Det var mere hende.

”Jeg syntes ikke så godt om aftenvagterne. På en eller anden måde føles det mere naturligt for mig at møde klokken 23, hvor næsten alle sover, og så gå hjem klokken syv i stedet for at skulle møde om eftermiddagen og få fri sent om aftenen,” fortæller Silke Selina Honoré.

”Og så er der noget ved roen, jeg godt kan lide,” tilføjer hun. ”At det er mørkt udenfor, og alt er stille. Her kan som sagt også være vildt travlt om natten, men når her er roligt, er her virkelig roligt.”

Ingen opvask og oprydning

Det er ikke tilfældigt, at de på Afdeling for Blodsygdomme lettere kan holde pulsen nede om natten. Det er resultatet af en konkret indsats, fortæller konstitueret oversygeplejerske på afdelingen, Aziza Haddad Pedersen.

”Vi har prøvet at mindske generne og skære helt ind til benet, så alle de opgaver, der skal laves i en nattevagt, kun handler om patienterne. Det betyder, at sygeplejerskerne f.eks. ikke skal gå og fylde op i depoterne, sætte opvask over eller rydde op. Og så prioriterer vi de opgaver, der er, så morgenrunderne inden vagtskifte ikke bliver for pressede,” forklarer hun.

På afdelingen har de også indrettet et natpauserum med en sovesofa og hygge-

belysning, hvor sygeplejerskerne på skift kan trække sig tilbage for at slappe af, powernappe eller hyggescrolle uforpligtende på telefonen. Forskning viser nemlig, at det mindsker risikoen for ulykker ved natarbejde og kan minimere gener som f.eks. hovedpine, hvis hvile prioriteres.

Indsatsen betyder langt fra, at sygeplejerskerne nu er ved at falde over hinanden for at komme på arbejde om natten. Men det har hjulpet.

”Helt ærligt, så tror jeg, det altid vil være svært at afsætte nattevagten, uanset hvad vi gør. Selvom det i høj grad følger med jobbet som sygeplejerske, er det jo bare unaturligt for mennesker at være vågne om natten. Men natarbejde er klart nemmere at sælge, når der f.eks. ikke er en alenlang liste af opgaver, der overhovedet ikke handler om patienterne,” siger Aziza Haddad Pedersen.

En svær balancegang

Det er ikke kun på Afdeling for Blodssygdomme, at nattevagter er upopulære. En analyse fra Dansk Sygeplejeråd fra juni 2026 viser, at 40 pct. af sygeplejersker med natarbejde finder det belastende i høj eller meget høj grad. Blandt de adspurgte sygeplejersker arbejder 72 pct. om natten flere gange om måneden eller hyppigere.

Ifølge forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, afspejler tallene en kompliceret virkelighed, hvor natarbejdet er en balancegang mellem sammenhængskraften i sundhedsvæsnet og hensynet til den enkelte sygeplejerske.

”Tallene er bekymrende, for vi har et døgnåbent sundhedsvæsen, hvor vagterne skal dækkes, og hvor vi også skal passe godt på patienterne om natten. Men ud fra min egen erfaring med nattevagter og de mange natarbejdende kolleger, jeg gennem tiden har haft, forstår jeg absolut godt, hvorfor sygeplejersker synes, det er belastende,” siger Dorthe Boe Danbjørg. Hun fortsætter:

”Det er virkelig hårdt at være vågen om natten. Det er hårdt at skulle omstille sig fra dag eller aften til nat, og det er hårdt at få det til at hænge sammen med et familieliv. Og så ved vi desværre også fra statistikkerne og forskningen, at der er en risiko forbundet med natarbejde, og at man kan blive syg af at arbejde om natten.”

Tømmermænd uden fest

I personalerummet på Afdeling for Blodsygdomme er belysningen på lavt blus med små lamper og det blåhvide skær fra sygeplejerskernes computerskærme som primære lyskilder. Ved den ene af skærmene sidder sygeplejerske Sigrid Ransedokken og udfylder journaler. Hun har fundet sig godt til rette i den særlige rytme, der hersker på afdelingen om natten.

Sigrid Ransedokken har typisk nattevagter hver anden eller tredje uge. Selvom hun allerhelst ville være dem foruden og godt kan mærke, at kroppen ikke er skabt til at være vågen, mens resten af verden sover, kan hun ligesom Silke Selina Honoré også finde lyspunkter i nattens mørke.

”Jeg kan godt lide, at der er et andet tempo, selvom der selvfølgelig også kan ske noget akut. Der er mulighed for at fordybe sig i specialet og lære patienterne at kende på en anden måde. Nogle har f.eks. brug for at snakke i 10-15 minutter, inden de falder i søvn,” fortæller Sigrid Ransedokken.

Men nattevagterne er ikke uden omkostninger for hendes privat-liv, tilføjer hun.

”Når man kommer hjem, kan man nærmest føle sig tømmermændsramt uden at have haft glæden ved at være i byen. Og man kan være nødt til at sige nej til sociale arrangementer, fordi man simpelthen er for træt. Det er den del, jeg prøver at forklare mine venner, som ikke arbejder i sundhedsvæsnet,” siger hun.

Silke Selina Honoré kan genkende beskrivelsen. Selvom hun foretrækker nattevagter frem for aftenvagter, kan det også for hende være svært at få vendt døgnrytmen, når den sidste nattevagt er overstået.

”Man kan godt have nogle dage, som nærmest bare skal krydses ud i kalenderen, fordi man er træt og egentlig bare har lyst til at putte sig under dynen. Man har ikke det samme overskud eller energiniveau, og selvom man har sovet om dagen, kan man stadig mærke trætheden, når det bliver aften,” siger hun.

Kroppen arbejder imod

Det er netop det grundlæggende problem ved natarbejde. For uanset hvor godt arbejdspladsen indretter forholdene, kan den ikke ændre på menneskets biologiske døgnrytme.

Kirsten Nabe-Nielsen er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hun forklarer:

”Det væsentligste at vide om natarbejde er, at man skal være vågen, fysisk aktiv, socialt aktiv og i gang på det tidspunkt, hvor kroppen fysiologisk er indrettet til at sove. Omvendt forsøger man at sove på det tidspunkt, hvor kroppen er indrettet til at være vågen,” siger hun.

Denne forskudte døgnrytme kan på kort sigt bl.a. føre til søvnmangel, træthed, koncentrationsbesvær og øget risiko for fejl og ulykker. På længere sigt viser forskningen en højere forekomst af en række sygdomme blandt mennesker, der arbejder om natten, herunder visse kræftformer, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Derfor anbefaler NFA, at medarbejdere højst har tre nattevagter i træk, mindst 11 timers hvile mellem vagterne og nattevagter på højst ni timer.

De bliver dog ikke altid fulgt. En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra oktober 2025 viser, at 19 pct. af sygeplejersker med natarbejde havde mere end tre nattevagter i træk, sidste gang de arbejdede nat, mens 33 pct. inden for den seneste måned havde haft en nattevagt med mindre end 11 timers hvile til den næste vagt. Begge andele er steget med to procentpoint siden 2023.

Ifølge Dorthe Boe Danbjørg er det en vanskelig balancegang både at beskytte sygeplejerskernes helbred og samtidig give dem indflydelse på deres arbejdstider.

”Det bliver ekstra svært, når en vagtplan, der ikke følger anbefalingerne, faktisk kan være det, der passer bedst ind i den enkelte sygeplejerskes liv. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller, hvorfor anbefalingerne findes. Det handler om at passe på den enkelte og sikre et sundt arbejdsmiljø, hvor vi ikke bliver syge eller risikerer at komme galt af sted,” siger hun.

Et pusterum for sig selv

På Afdeling for Blodsygdomme har sygeplejerskerne i samarbejde med ledelsen forsøgt at finde deres egne måder at håndtere natte-vagterne på. Når opgaverne og plejen tillader det, aftaler de ved vagtens begyndelse, hvem der har behov for at hvile hvornår. Nogle benytter lejligheden til at lukke øjnene, mens andre blot har brug for at trække sig tilbage fra afdelingens lyde og lys.

For Sigrid Ransedokken er det sidste ofte nok.

”Jeg kan godt lide at gå ind i hvilerummet og få lidt tid for mig selv. Jeg lægger mig ned, strækker ryggen, slapper af eller scroller på telefonen. Det er rart bare at kunne trække stikket lidt, selvom vi selvfølgelig stadig kan høre, hvis patienterne ringer,” fortæller hun.

Silke Selina Honoré fremhæver også hvilerummet som en forbedring. Men hun understreger, at det ikke altid er muligt at benytte det.

”Hvis man har en meget dårlig patient, kan man ikke bare gå ind at lægge sig. Jeg har f.eks. haft en nattevagt, hvor jeg slet ikke fik hvilet, fordi min patient var så dårlig. Men næste nat var der mulighed for det, og så kunne jeg ligge ned og hvile en stund. Det gør en stor forskel,” fortæller hun.

Pauser og indflydelse letter

I Dansk Sygeplejeråds analyse fra juni 2026 er der da også en tydelig sammenhæng mellem sygeplejerskernes oplevelse af belastning og deres arbejdsvilkår.

Blandt de sygeplejersker, der arbejder om natten flere gange om måneden eller hyppigere, og som kun i lav grad oplever natarbejdet som belastende, svarer 68 pct., at de ofte eller altid har mulighed for at holde de nødvendige pauser. Blandt dem, der oplever natarbejdet som stærkt belastende, gælder det 48 pct.

Tilsvarende oplever 47 pct. i den mindst belastede gruppe, at de har indflydelse på deres arbejdstider, mod 22 pct. i den mest belastede gruppe.

Og netop derfor skal gode indsatser som f.eks. på Afdeling for Blodsygdomme udbredes, mener Dorthe Boe Danbjørg.

”Vi skal kunne diskutere, om det her er noget, der skal løftes ved det centrale forhandlingsbord, eller om det er personalepolitikker, der hører hjemme ude på de enkelte arbejdspladser. Men uanset hvad tror jeg, der er meget at hente, hvis arbejdsgiverne er fleksible og går forrest med de gode eksempler,” siger hun.

Gør vagtplanen fleksibel

Hos Danske Regioner anerkender man betydningen af pauser og af, at medarbejderne har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde. I en skriftlig kommentar til Sygeplejersken oplyser Danske Regioner, at regionerne arbejder målrettet med at professionalisere og opkvalificere vagtplanlægningen og arbejdsmiljøet om natten, fordi det har stor betydning for både patientsikkerheden og medarbejdernes trivsel.

”Vagtplanlægning skal balancere flere hensyn: Patienternes behov, regionernes økonomiansvar og medarbejdernes behov. Det stiller store krav til både kompetencer og overblik,” skriver Danske Regioner.

Det er en udfordring, som Dorthe Boe Danbjørg anerkender.

”Man skal tage udgangspunkt i den enkelte sygeplejerske og se hende som et helt menneske og ikke bare som arbejdskraft. Det kan godt være, at alle ikke kan få deres ønsker opfyldt. Men det handler om, at man virkelig prøver,” siger hun.

Hun mener, at en mere fleksibel vagtplanlægning kan være med til at fastholde flere sygeplejersker gennem et langt arbejdsliv.

Ro til eksistentielle samtaler

På Afdeling for Blodsygdomme er Aziza Haddad Pedersen ikke i tvivl om, at der fortsat vil være sygeplejersker, som helst vil undgå natte-

vagterne. Men hun mener også, at der er behov for at tale anderledes om natarbejde.

”Der har været meget fokus på, hvor usundt det er, og det skal der selvfølgelig også være. Jeg tror dog, det måske kan hjælpe lidt, hvis vi ikke udelukkende taler om det negative, men også fremhæver de gode ting, der kan være ved at arbejde om natten,” siger hun.

Hun fremhæver bl.a. de fortrolige sam-taler, der kan opstå med alvorligt syge patienter, når mørket falder på, og dagens mange aktiviteter er overstået.

”Det er også her, vores patienter kan blive ramt af angst og få eksistentielle tanker. Man kan få nogle ret fine samtaler på en kræftafdeling om natten, som man aldrig ville få i dagtimerne, fordi der sker så mange ting. Man får en anden relation til patienten,” fortæller Aziza Haddad Pedersen.

Det er netop den side af natarbejdet, som Sigrid Ransedokken og Silke Selina Honoré også holder af. Men de er samtidig enige om, at selv den bedste nattevagt kan mærkes i kroppen bagefter. Derfor handler det for dem også om, at det skal anerkendes, hvad det koster at arbejde, mens andre sover.

”Jeg synes, det er en ulempe at gå i nattevagt, og selvom vi selvfølgelig får et tillæg, så synes jeg måske, man skal honoreres mere for at vende sit døgn og kæmpe med sin krop. For selvom jeg godt kan lide at være her om natten, ændrer det jo ikke på, at det er hårdt bagefter,” siger Sigrid Ransedokken.