Fritvalg og fleksibilitet er nybrud i i ny OK-aftale

Der er flere opsigtsvækkende elementer i den nye overenskomstaftale på statens område, som blev offentliggjort onsdag. Det mener Nana Wesley Hansen, som er arbejdsmarkedsforsker og vicecenterleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Hun hæfter sig især ved indførelsen af en ny Fritvalgs Lønkonto, hvor arbejdsgiver indbetaler en procentsats af lønnen, som medarbejderen selv kan vælge at få udbetalt, bruge på pensionsopsparing eller ferie. Det betyder for de lønmodtagere, der er berettiget til ferietillæg efter ferieloven – hvilket de fleste på arbejdsmarkedet er – at der månedligt afsættes 2,30 pct. af lønnen som fritvalgsbidrag. Som f.eks. statsansat sygeplejerske vælger du altså selv, om fritvalgsbidraget skal indgå som ”almindelig” løn, udgøre et øget pensionsbidrag eller bruges på ekstra ferie eller fritid.

”Jeg var meget spændt på, om det ville lykkes at få lavet en fritvalgsordning. Der lå et pres, fordi der her var skabt nogle muligheder på det private arbejdsmarked, man ikke havde på det offentlige,” siger Nana Wesley Hansen med henvisning til, at man på det private område har opereret med en fritvalgsordning siden 2007.

”Fritvalgsordningen er et nybrud, og det bliver spændende at se, om man vil bygge videre på det ved de næste overenskomstforhandlinger. Vil man give ordningen mere volume eller komme nye elementer ind i den, og kan man blive enige om det?” siger hun.

Overenskomstens fritvalgsaftale betyder bl.a. også, at ansatte midt i livet – hvilket her betyder medarbejdere i alderen 41 til 61 år - får ret til én årlig fritvalgsdag med midler fra Fritvalgs Lønkontoen. Seniorer får ret til yderligere to seniordage med midler fra Fritvalgs Lønkontoen. Man kan stadig vælge at bruge fritvalgsmidlerne til pensionsopsparing eller løn i stedet for.

Mere i løn

For sygeplejersker ansat i staten – f.eks. undervisere på professionshøjskoler, SOSU-skoler og sygeplejersker i fængsler – betyder aftalen en reallønsfremgang, der styrker købekraften, og sørger for, at tallene nederst på lønsedlen stadig matcher priserne i supermarkedet.

Overenskomstaftalen er indgået med en samlet økonomisk ramme på 8,7 pct. og en lønstigning på 6,37 pct. over tre år. Forskellen på lønstigningen og den samlede økonomiske ramme handler om de ting, der ikke er direkte løn.

”Der er ved hver overenskomstforhandling en økonomisk ramme, som man prioriterer til forskellige ting. Det meste går som regel til løndannelse, men der kan også være en interesse for at tilføje fleksible elementer til aftalen – det kan være barnets 3. sygedag eller Fritvalgs Lønkontoen – og de koster også ved forhandlingsbordet. Men størstedelen går som regel til løn,” siger Nana Wesley Hansen.

Bedre mulighed for at passe syge børn

Barnets 3. sygedag endte med at blive en del af overenskomstaftalen. Ikke som en del af fritvalgsordningen, som man kender det fra det private arbejdsmarked, men som et element, der er betalt for lønmodtagerne. Barnets 3. sygedag kan fremover tages efter aftale med sin leder. Samtidig er det besluttet, at hjemkaldelsesdagen ikke vil tælle som barnets 1. sygedag. Fremover bliver man som statsansat og forælder ikke ”straffet” med at skulle bruge en hel barnets sygedag, når børnehaven ringer over frokost, fordi poden har fået feber. 1. sygedag tæller først dagen efter.

Dette ser jo ganske godt ud på det dugfriske overenskomstpapir, men der venter sandsynligvis en større øvelse i at få bestemmelserne om barnets sygedage til at leve efter hensigten. I dag oplever hver fjerde sygeplejerske nemlig at få afslag på barnets 1. sygedag, mens 41 pct. har fået afslag på barnets 2. sygedag, viser en undersøgelse blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer 

Der er altså problemer med at følge de allerede eksisterende aftaler på området. Alligevel mener Nana Wesley Hansen, at den nye barnets 3. sygedag vil have en for lønmodtagerne positiv effekt på den lange bane. Også selvom situationen i øjeblikket er, at lederne mange steder har svært ved at give sygeplejerskerne fri pga. manglende ressourcer – derfor ender et barns sygedag ofte med at blive en flytning af en vagt i stedet for.

”Det, at barnets 3. sygedag bliver en mulighed, kan meget vel betyde, at det også bliver en del af normalen. Samtidig er man nødt til at leve op til aftalerne og tilbyde det, man kan på andre dele af arbejdsmarkedet, hvis man vil gøre det attraktivt at være sygeplejerske,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror ikke, at udfordringen bare vil forsvinde, men forhåbentlig vil det over tid blive mere og mere almindeligt, at man får lov til at bruge de her ordninger, hvis éns barn er syg. Der tror jeg, at denne overenskomst er med til at presse i den rigtige retning.”

De generelle forhandlinger er afsluttet på statens område, men de såkaldte specielle forhandlinger – som handler om sygeplejerskernes specifikke krav – mangler fortsat.

Samtidig er overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område stadig i gang. Her er statens overenskomst ofte et pejlemærke for, hvor forhandlingerne lander på de to andre områder.

”Aftalen for staten lægger den økonomiske ramme for, hvad man har at forhandle med i ift. de kommunale og regionale forlig. Selvfølgelig vil der være nogle ting, man vælger at prioritere anderledes, men traditionen er, at hvis nogle elementer - som f.eks. fritvalgsordning og barnets 3. sygedag – bliver opnået ved det statslige bord, så vil det også have betydning for de andre forlig,” siger Nana Wesley Hansen.

Overenskomstresultatet sendes til afstemning hos de faglige organisationer, og vil, hvis det tiltrædes, gælde fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.

Læs om den samlede overenskomstaftale på statens område på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside.

Læs hvad forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, siger om aftalen. 

Fængselssygeplejeske Heidi Holmdahl er begejstret for mere fleksibiliet – læs hvad hun synes om aftalen.

Se mere om OK26.