Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Ny kompetencefond skal give medvind til videre- og efteruddannelse 

Kommunalt ansatte sygeplejersker får lettere adgang til at søge økonomisk støtte til videre- og efteruddannelse. Det er intentionen bag DSR’s indtræden i Den Kommunale Kompetencefond som en del af OK-aftalen.

Publiceret: 

27. marts 2026

Senest opdateret: 

27. marts 2026

Af:

Lars Jørgensen

laj@dsr.dk
Kompetencefond giver kommunale sygeplejersker bedre muligheder for at opnå videre- og efteruddannelse.

Det skal fremover være lettere for kommunalt ansatte sygeplejersker at opnå midler til efter- og videreuddannelse. Derfor har Dansk Sygeplejeråd (DSR) ifm. den nye overenskomstaftale tilsluttet sig Den Kommunale Kompetencefond, hvorfra der kan søges midler til faglig opkvalificering og uddannelse.

”Ved at tiltræde kompetencefonden imødekommer vi et behov, der er hos mange af de kommunalt ansatte sygeplejersker. Mange har efterspurgt en kompetencefond, fordi de kan se, at flere af deres kolleger, der ikke er sygeplejersker, har adgang til at søge midler til efter- og videreuddannelse, mens de selv ikke har samme muligheder,” siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

DSR’s midler i fonden er i den kommende overenskomstperiode på i alt 14,6   mio. kr. Midlerne er øremærket til sygeplejersker, og kommer fra det såkaldte ATP-provenu, som parterne har aftalt ikke kan anvendes til løn eller pension. Ifølge kompetencefondens bestemmelser er der altid 20 pct. medfinansiering til kompetenceudvikling fra arbejdsgiver.

Tiltrædelsen i kompetencefonden har altså ikke haft indflydelse på det, der i OK26-aftalen er blevet forhandlet om ift. f.eks. forbedringer af løn og pension.

”Grunden til, at vi ikke tidligere har været med i fonden, er en principiel holdning om, at det er arbejdsgivernes ansvar at stå for kompetenceudvikling. Men dette er nogle midler, vi normalt bruger på udvikling eller projekter, og kompetencefonden er efterspurgt af medlemmerne. Derfor synes vi, at det er rigtig godt givet ud at bruge de her penge, som man ikke kan bruge på løn, i en kompetencefond,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Ved at tiltræde kompetencefonden imødekommer vi et behov, der er hos mange af de kommunalt ansatte sygeplejersker. Mange har efterspurgt en kompetencefond, fordi de kan se, at flere af deres kolleger, der ikke er sygeplejersker, har adgang til at søge midler til efter- og videreuddannelse, mens de selv ikke har samme muligheder

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Der er et klart behov

En undersøgelse fra DSR viser, at der blandt sygeplejerskerne er et stort behov for bedre muligheder for at opnå midler til videre- og efteruddannelse.

Ca. 37 pct. af de kommunalt ansatte ikke-ledende sygeplejersker får kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” den uddannelse eller de kurser, de har brug for i deres funktion, fremgår det bl.a. af undersøgelsen. Samtidig viser undersøgelsen, at 39 pct. inden for samme gruppe af sygeplejersker ikke har gennemført eller er i gang med den aftalte uddannelse eller kompetenceudvikling, de har aftalt med deres leder.

”Undersøgelsen taler jo sit tydelige sprog. Der er brug for, at sygeplejersker får bedre muligheder for at komme på efter og videreuddannelse. Derfor har jeg også en tro på, at mange af de kommunalt ansatte sygeplejersker vil bruge kompetencefonden ifm. efter- og videreuddannelse,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Se undersøgelsen om sygeplejerskernes kompetenceudvikling her.

DSR’s tiltrædelse i kompetencefonden er en del af en samlet ”faglighedspakke”, som også omhandler introduktionsforløb  og tydelige karriereveje.

Læs om introduktionsforløb i kommunerne her. 

Det er som udgangspunkt muligt at søge støtte til f.eks. en diplom-, master- eller kandidatuddannelse. De endelige kriterier for, hvornår der kan søges midler og hvilke uddannelser og andre kompetenceudviklende tiltag, de kan søges til, aftales først, når DSR-medlemmerne har stemt overenskomstaftalen igennem.

Dorthe Boe Danbjørg håber, at DSR’s indtræden i kompetencefonden giver den sygeplejefaglige forskning i kommunerne et løft.

”Vi har sammen med KL taget et skridt, som vi længe har efterlyst; at vi skal have mere fokus på fagligheden, behovet for efter- og videreuddannelse og ikke mindst behovet for forskning i kommunerne  , som har været en strategisk indsats for DSR siden 2018. Det kan kompetencefonden være med til at skubbe på, og jeg ser det her som et ret stort skridt, at KL nu også har fokus på dette,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Evaluering før OK29

Mulighederne for at søge kompetencefonden om midler kan altså blive mange. DSR-forkvinden vil ikke på forhånd lægge sig fast på bestemt områder eller uddannelser, der skal med på listen. Men hun håber, at de kommer til at afspejle den udvikling og de forandringer, sundhedsvæsenet er inde i.

”Man kan jo målrette kompetencefonden på særlige områder. Noget af det, der står og blinker – og som kunne være relevant – er det, der sker ifm. sundhedsreformen. Lige nu skal vi have stemt overenskomsten hjem, og derefter kan vi sammen med KL vurdere, om der er noget særligt, vi vil sætte fokus på,” fortæller hun.

Dorthe Boe Danbjørg understreger, at DSR’s tiltrædelse i Den Kommunale Kompetencefond i høj grad er en afprøvning.

”Jeg er meget spændt på det. Vi har aftalt, at det er på forsøgsordning, hvor vi skal evaluere det op til OK29. Det er vigtigt for mig at få et overblik, for hvis det ender med, at vi får flere frustrerede end glade medlemmer pga. kompetencefonden, er det jo ikke den vej, vi skal fortsætte ned ad,” fastslår hun.