OK26-afstemning: Hvad sker der nu?

OK26-forhandlingerne er slut, forligene er blevet lagt frem og om lidt skydes urafstemningen om aftalerne for regionernes og kommunernes område i gang. De næste par uger skal Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemme ja eller nej til deres nye overenskomster for de kommende tre år.

Men hvad sker der herfra? Hvor længe løber afstemningerne og hvornår kender vi resultatet? Hvad betyder det, hvis man stemmer blankt? Hvad sker der, hvis et flertal stemmer nej? Læs med og bliv klogere her.

Hvor længe løber urafstemningen?

På regionernes og kommunernes område bliver urafstemningen åbnet tirsdag den 7. april kl. 10. Afstemningen løber frem til midnat den 20. april, og resultatet vil blive meldt ud til medlemmerne den 21. april.

På statens område går den vejledende urafstemning først i gang lidt senere. Afstemningen åbner den 15. april og løber frem til den 29. april. Forskydningen ift. regionernes og kommunernes område skyldes folketingsvalget, som satte overenskomstforhandlingerne på statens område midlertidigt på pause i valgkampsperioden.

Hvordan vægtes stemmerne?

Urafstemningen på regionernes og kommunernes område er en direkte demokratisk afstemning, hvor alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd har ret til at stemme. Hver eneste medlemsstemme vægtes lige højt. Din stemme tæller lige så meget som dine kollegers – og derfor er det vigtigt, at så mange medlemmer som overhovedet muligt bruger deres stemmeret, så resultatet bliver så repræsentativt som muligt. 

På statens område er urafstemningen vejledende. Det betyder, at selvom de statsansatte medlemmer af Dansk Sygeplejeråd får mulighed for at give deres holdning til kende ved en urafstemning, er det i sidste ende Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, der endeligt skal stemme ja eller nej til overenskomstaftalen. Den vejledende afstemning er dog stadig vigtig, da den giver hovedbestyrelsen et fingerpeg om, om medlemmerne bakker aftalen op. 

Hvad sker der, hvis jeg stemmer blankt?

Hvis du vælger at stemme blankt, er din stemme teknisk set ugyldig og tæller derfor ikke med i det endelige afstemningsresultat. Din stemme vil dog stadig tælle med i det samlede antal afgivne stemmer og bliver registreret separat fra ja og nej-stemmerne. 

En blank stemme betyder med andre ord, at du hverken stemmer ja eller nej til din overenskomstaftale, men alligevel har gjort brug af din stemmeret. 

En blank stemme kan være et signal om, at man bakker op om den demokratiske proces, men ikke er tilfreds med sine valgmuligheder – og at man aktivt har taget stilling til overenskomstaftalen, fremfor slet ikke at stemme. Det er dog værd at tage med, at en blank stemme indirekte bidrager til det endelige afstemningsresultat, da det i sidste ende er en stemme mindre på ja eller nej-siden. 

Er urafstemningerne sammenkædet?

Nej. Sammenkædning er ikke normal praksis ved de offentlige overenskomstforhandlinger, og derfor er der ingen sammenkædning ved OK26. Det betyder, at det alene er stemmerne fra Dansk Sygeplejeråds egne medlemmer, der tæller i forhold til det endelige afstemningsresultat for sygeplejerskernes overenskomstaftaler.

En sammenkædning betyder, at alle forligene på det offentlige område kædes sammen, og at det derfor er det samlede afstemningsresultat for alle offentligt ansatte faggrupper, der afgør, om overenskomstaftalerne bliver vedtaget eller ej. Ved OK24 blev forligene helt ekstraordinært kædet sammen, da det var et ufravigeligt krav fra regeringen til gengæld for trepartsmidlerne.

Hvad sker der, hvis det bliver et ja?

Hvis et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemmer ja, er overenskomstaftalerne vedtaget. De nye vilkår for løn, pension, fritvalg og meget mere vil herefter træde i kraft på de datoer, der er aftalt i forligene.

Er du ansat i regionerne, kan du se, hvornår de forskellige forbedringer i din nye overenskomstaftale træder i kraft her. Er du ansat i kommunerne, kan du se det her.

Hvad sker der, hvis det bliver et nej?

Hvis et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemmer nej til overenskomstaftalerne, skal Dansk Sygeplejeråd varsle konflikt til arbejdsgiverne og Forligsinstitutionen med et varsel på fire uger. Herefter vil Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne af forligsmanden blive indkaldt til mægling i Forligsinstitutionen, hvor man vil forsøge at genforhandle dele af overenskomstaftalerne.

Parterne har i første omgang de varslede fire uger til at genforhandle. Forligsmanden har dog mulighed for at forlænge forhandlingsfristen ad to omgange, hver gang med forlængelse på 14 dage. Altså kan der gå op til otte uger fra det indledende konfliktvarsel til konflikten træder i kraft.

Hvis parterne i genforhandlingsperioden bliver enige om nye aftalevilkår, vil de nye forlig herefter blive sendt til afstemning blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Stemmer et flertal af medlemmerne nej endnu en gang, vil den varslede konflikt træde i kraft.

I 2021 stemte et flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer nej til deres overenskomstaftaler ad to omgange. Det betød, at der gik cirka otte uger fra konfliktvarsling til konflikten trådte i kraft. Strejken løb fra den 19. juni til den 28. august og blev afsluttet med et lovindgreb fra regeringen.

Hvilke forhandlinger kan blive genåbnet?

Hvis et flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemmer nej til overenskomstaftalerne, vil de generelle overenskomstforhandlinger ikke blive genåbnet.

Det skyldes, at de generelle forhandlinger ikke kun omfatter sygeplejerskernes løn og vilkår, men også løn og vilkår for andre offentligt ansatte faggrupper. Skal de generelle forhandlinger genåbnes, kræver det, at et flertal af faggrupperne i Forhandlingsfællesskabet også stemmer nej til deres overenskomstaftaler.

Derfor vil det et nej-resultat fra Dansk Sygeplejeråds medlemmer som udgangspunkt kun genåbne de specielle forhandlinger, der udelukkende vedrører sygeplejerskerne. Det betyder, at den overordnede økonomiske ramme for overenskomstaftalerne f.eks. ikke vil være til genforhandling.

Er du ansat i regionerne, kan du se overenskomstforbedringerne fra det specielle forlig her. Er du ansat i kommunerne, kan du se dem her.

Hvem skal strejke, hvis der bliver konflikt?

I tilfælde af strejke er det Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, der beslutter, hvilke sygeplejersker og hvor mange, der skal strejke.

Ved konflikten i 2021 blev 4.750 sygeplejersker i første omgang udtaget til strejke. Antallet af strejkende sygeplejersker blev dog udvidet ad to omgange imens konflikten stod på, først med 700 sygeplejersker og sidenhen 225 sygeplejersker. Det svarer til cirka 10-12 pct. af Dansk Sygeplejeråds medlemmer.

I tilfælde af konflikt kan arbejdsgiverne dog vælge at sætte hårdt mod hårdt og lockoute – og så kan konflikten blive mere omfattende.

Hvad er forskellen på lockout og strejke?

Strejke betyder, at de ansatte bliver væk fra arbejde. Lockout betyder, at arbejdsgiverne udelukker de ansatte fra at arbejde.

Når der opstår konflikt, koster det penge. Dansk Sygeplejeråd skal f.eks. betale løn fra strejkekassen til de medlemmer, der udtages til strejke, imens konflikten står på. Derfor kan det for en fagforening være en knap så omkostningstung strategi at udtage et mindre antal sygeplejersker til strejke fra områder, hvor det vil ramme arbejdsgiverne hårdest, som f.eks. var tilfældet ved konflikten i 2021. Det er stadig dyrt, men ikke nær så dyrt som hvis alle sygeplejersker udtages til strejke.

Men hvis arbejdsgiverne som modsvar på et konfliktvarsel vælger at lockoute, kan de f.eks. vælge at udelukke 100 pct. af de ansatte fra at arbejde. Både strejke og lockout er omkostningstungt for begge parter, men i et lockout-scenarie vil det f.eks. stadig være Dansk Sygeplejeråd, der skal betale løn fra strejkekassen til de lockoutede sygeplejersker, så længe konflikten står på.

Dansk Sygeplejeråd er desuden altid forpligtet til at stille med et nødberedskab under en konflikt, uanset om der er tale om strejke eller lockout.

Hvordan kan en konflikt blive afsluttet?

En konflikt på det offentlige arbejdsmarked kan blive afsluttet ved at parterne går til forhandlingsbordet igen og bliver enige om en ny aftale, som et flertal stemmer ja til. 

Derudover kan Folketinget afslutte en konflikt med et lovindgreb. Lovindgrebet vil typisk blive baseret på tidligere mæglingsforslag, sådan som det f.eks. skete ved sygeplejerskestrejken i 2021, hvor regeringen efter 10 ugers strejke greb ind og ophøjede det mæglingsforslag, et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd havde forkastet, til lov.

Du kan læse mere om OK26-afstemningen her. Vil du gerne vide mere om OK26, kan du finde de indgåede aftaler, beregningsgrundlag og mere her. God stemmelyst!