”Nu nærmer vi os en løn, der ligner den, vi fortjener”

Klokken er 15.30 mandag eftermiddag og Julia Kristine Pedersen er næsten lige mødt ind til sin aftenvagt på Afdeling for Blodsygdommes sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, da Sygeplejersken møder hende til en snak om det netop offentliggjorte afstemningsresultat for OK24. Hun smiler, da hun tager imod os.

”Jeg er glad for at det blev et ja. Jeg synes også, det er positivt, at der faktisk er rigtig mange, der har stemt,” siger hun.

Ca. 60 pct. af medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd har givet deres mening til kende ved afstemningen. Af dem stemte lige knap 93 pct. ja til OK24-forliget.

Det gjorde Julia Kristine Pedersen også selv. Hun blev færdiguddannet som sygeplejerske for et år siden og blev ansat på sengeafsnittet umiddelbart efter.

”Jeg stemte som jeg gjorde, fordi det i min optik er en aftale, der rammer bredt. Den rammer både nyuddannede sygeplejersker som mig selv, og den rammer også sygeplejersker, der har 10 års erfaring. Den giver endda fordele til pensionerede sygeplejersker, der kommer tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Julia Kristine Pedersen.

Har du på noget tidspunkt været i tvivl om, hvad du ville stemme?

”Nej, ikke rigtigt. Måske i starten, hvor forliget lige var landet og det var lidt svært at gennemskue, hvad de forskellige elementer betød. Men da Dansk Sygeplejeråd så begyndte at folde aftalen ud, blev jeg ret hurtigt sikker på, at jeg ville stemme ja,” fortæller hun.

Godt med penge til regionerne

Der er stille og roligt på afsnittet denne eftermiddag, men der mangler heller ikke folk. Ifølge Julia Kristine Pedersen har de nemlig ikke problemer med at ansætte til normering på afdelingen.

Hun er dog godt klar over, at det langt fra er sådan alle steder.

”Jeg synes, det er den første OK-aftale i lang tid, hvor man kan se, at der rent faktisk kommer noget ud af det, så jeg håber, det f.eks. kan give nogle flere lyst til at blive sygeplejerske. Der er selvfølgelig stadig nogle ting, vi skal arbejde videre med, men det vil der nok altid være, tror jeg,” siger Julia Kristine Pedersen.

Et argument fra nej-stemmerne har været, at aftalen giver en skævvridning mellem sygeplejersker på hospitalerne og sygeplejerskerne i kommunen. Hvad tænker du om det?

”Der er måske en smule skævfordeling i det, men vi mangler virkelig mange sygeplejersker på hospitalerne, så jeg synes også, det er godt, at der bliver givet penge specifikt til hospitalssygeplejerskerne. Det kan måske trække nogle folk til eller afholde dem fra at søge ud i det private. Og så er der jo midtvejsforhandlingerne næste år, hvor der måske vil blive rettet op på nogle af skævhederne,” siger hun.

"Klinisk erfaring” er stadig oppe i luften

Julia Kristine Pedersen er med andre ord rigtig godt tilfreds med, at forliget blev stemt igennem. Hvis hun skal pege på svagheder i aftalen, kunne hun dog godt have tænkt sig, at grundlønnen var blevet hævet noget mere.

”Mange hospitalssygeplejersker får nogle gode lønstigninger nu, men en god del af det er i form af vagttillæg, ikke grundløn. Det, synes jeg, man skal arbejde videre med,” siger hun.

Så tænker hun et kort øjeblik.

”Jeg er også lidt spændt på, hvad tillægget til sygeplejersker med klinisk erfaring kommer til at betyde. Det er jo en lidt vag formulering og lidt oppe i luften stadigvæk. Men mon ikke der kommer noget mere klarhed over det på et tidspunkt?”

Kan ikke huske lignende lønstigninger

Arbejdsdagen er kun lige begyndt for Julia Kristina Pedersen, men for Brigitte Lecourant er den slut. Vi møder hende ved hovedingang G, netop omklædt efter sin dagvagt på Medicinsk Sengeafsnit 1 på Hormon & Knoglesygdomme.

Hun smiler også.

”Jeg kan i alle mine år som sygeplejerske ikke mindes, at vi har fået så stor en lønstigning før. Der er selvfølgelig noget af den, der bliver ædt af inflation, men sådan er det jo desværre for alle lige nu, ikke kun sygeplejersker. Jeg er alligevel rigtig glad.”

Brigitte Lecourant har været sygeplejerske i 30 år. Hun er ansat på fuld tid, med mange aften- og weekendvagter, og kan derfor se frem til at få del i bl.a. vagttillægget. Hun fortæller dog, at hendes kollegaer også er glade.

”De er begejstrede og har næsten alle sammen været inde og stemme. Jeg stemte selvfølgelig også selv ja. Jeg har også snakket med andre sygeplejersker, som er gamle i faget om det, og vi er enige om, at det nærmest er historisk. Jeg er virkelig tilfreds med den her aftale,” siger Brigitte Lecourant.

Hvad er du gladest for?

”Jeg er glad for stort set hele aftalen, men f.eks. det her med, at der nu kommer et kompetencetillæg allerede efter fire år, det er så godt. Indtil nu har man jo først fået mere i lønningsposen ved otte år, men det bliver der lavet om på nu. Jeg tror, det er så vigtigt i forhold til at kunne tiltrække nogle nye til faget og i forhold til at kunne fastholde de unge sygeplejersker.”

En anerkendelse til sygeplejerskerne

Brigitte Lecourant er dog også glad for, at der i hendes optik følger noget særligt med OK24-aftalen ud over flere penge og bedre vilkår.

”Jeg synes, det giver noget mere respekt omkring faget. Det har vi virkelig savnet. Jeg stemte selv nej sidste gang ved OK21 i ren frustration, fordi ingen tog os alvorligt eller anerkendte vigtigheden af vores fag og det arbejde, vi udfører. Jeg føler, vi får oprejsning nu. Nu nærmer vi os en løn, der ligner den, vi fortjener,” forklarer hun.

Hvad er du mindst tilfreds med ved aftalen?

”Jeg synes, det er godt at taksterne stiger for aften-, nat og weekendarbejde, men de må meget gerne stige endnu mere til næste overenskomstforhandling. Og så synes jeg ikke, det er nok, at taksten for lørdage nu bliver rykket frem til kl. 6. Weekendarbejde burde honoreres allerede fra fredag aften og helt frem til mandag morgen. Vi skal da belønnes for at vi arbejder, når andre holder fri!”