15 dage i banken

Fra foråret 2025 får du som sygeplejerske mulighed for at spare frihed op på en ny måde.

Som en del af de nye overenskomstaftaler vil det blive muligt at samle afspadseringstimer fra over- og merarbejde svarende til maksimalt otte dage samt timer fra den sjette ferieuge på en opsparingskonto.

Opsparingen kan man bruge til at holde fri på et senere tidspunkt, hvis man ikke har afviklet afspadseringen inden for de tre måneder, som ellers har været den fastsatte afviklingsperiode. Dog kan man maksimalt samle 15 dage ind inklusiv den sjette ferieuge.

En fordel for medarbejderne

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, mener, at aftalen, som er en del af overenskomstforligene, er indgået på de ansattes præmisser, fordi det er medvirkende til, at man som medarbejder får en større fleksibilitet.

”Det er klart en fordel for medarbejderne, for det giver mere råderet over ens sjette ferieuge og overarbejde. Man kan ikke blive pålagt at afholde det,” fortæller Dorthe Boe Danbjørg.

Bekymring om aftalen

Flere sygeplejersker har overfor Sygeplejersken givet udtryk for, at de er bekymrede for, hvordan aftalen skal fungere i praksis, når det kan være svært bare at få to eller tre ugers sammenhængende sommerferie.

Sara Hald Smith, der er sygeplejerske på Afdeling for Medicinsk Kræftbehandling på Rigshospitalet, har i et interview med Sygeplejersken tidligere sat ord på sin undren:

”Jeg har svært ved at se nogen sygeplejersker ansat på et almindeligt hospital tage f.eks. fem ugers sammenhængende sommerferie ved at pulje tre ugers sommerferie, sjette ferieuge og en hulens masse overarbejde og afspadsering. Det kommer jo ikke til at ske. Så det er jeg spændt på, hvordan man vil håndtere," siger hun og uddyber, at der skal medbestemmelse til, hvis hun skal se det som fleksibilitet:

”Det kommer an på, hvor meget ret man har til at bestemme, hvornår fritiden ligger - at man ikke f.eks. bliver pålagt at tage sine uger fri i november, fordi det passer med driften, men at man godt kan lægge dem i april, fordi man skal flytte og har brug for nogle uger fri.”

Mere indflydelse

Hendes undring er noget af det, som Dorthe Boe Danbjørg godt forstår, fylder hos sygeplejerskerne.

”Jeg kan godt forstå deres bekymringer, fordi de kender virkeligheden, hvor det er presset bare at kunne holde to ugers sommerferie i streg. Jeg mener, at vi med aftalen får forpligtet arbejdsgiver til at forholde sig til den virkelighed. Jeg siger ikke, at det nu bliver nemt at få sammenhængende fri, men arbejdsgiverne er nødt til at sikre, at der er mulighed for at de ansatte får større indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen. Det hænger også sammen med, at de er gået med til, at vi i perioden skal se på modeller for fritvalgsordninger,” fortæller Dorthe Boe Danbjørg.

Hun henviser til, at parterne er blevet enige om, at de i perioden frem mod de næste overenskomstforhandlinger i 2026 vil se på og analysere forskellige modeller for fritvalgsordninger, hvor man selv kan bestemme, hvordan man bruger en del af sin løn, og evt. implementere dem efterfølgende.

Det kan betyde, at sygeplejerskerne fremover vil få en endnu større indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen.

Behov for gode relationer

Hensigten med opsparingsaftalen er at sikre en større fleksibilitet for den enkelte medarbejder, men for at aftalen skal kunne fungere, kræver det gode lokale relationer mellem leder og medarbejder, mener Mikkel Mailand, der er arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

”Infrastrukturen er der til at kunne håndtere det, men når der samtidig er sygeplejerskemangel, kan der være en udfordring i rent praktisk at kunne få det afviklet. Det kræver, at man kan blive enige om, hvordan det skal foregå lokalt,” siger han og tilføjer:

”Man kan forestille sig, at jo større arbejdskraftsmangel der er, jo større problemer vil der være i forhold til afviklingen.”

Fri i sammenhængende forløb

Mikkel Mailand peger også på en anden udfordring.

”Der kan opstå udfordringer, hvis alle ønsker at afvikle friheden i større sammenhængende forløb. Selvom den samlede frihedsmængde ikke bliver større, og arbejdstiden ikke bliver reduceret, kan det være et problem. Det er svært at sige, hvor stort problemet vil være, for det handler om, hvor dygtig man er til vagtplanlægning lokalt,” siger Mikkel Mailand.

Selvom der kan opstå udfordringer i forbindelse med afviklingen af frihed på arbejdspladserne, mener han, at aftalen er realistisk.

”Jeg mener, at aftalen er realistisk, fordi man har infrastrukturen på arbejdspladserne, og fordi den samlede mængde frihed ikke bliver større. Den bliver bare omfordelt,” siger Mikkel Mailand.

Aftalen træder i kraft på kommunernes og regionernes område pr. 1. april 2025 og på statens område pr. d. 1. maj 2025.