Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

"Der ligger en anerkendelse i lønforhøjelse, og den anerkendelse betyder rigtig meget"

Sygeplejersker på Herlev Hospital synes, det er godt, der kommer fokus på belastningen fra skæve vagter samt højere løn. 

Publiceret: 

28. februar 2024

Senest opdateret: 

5. marts 2024

Af:

Ulla Abildtrup 

redaktionen@dsr.dk
Fie Foskjær, Katrine Roth, Valmire Bela og Aleksandra Tomic, de fire sygeplejersker, Sygeplejersken mødte på Herlev Hospital

Foto:

Nikolai Linares

En patient går krumrygget forbi med et iltapparat i en rollator, fra stuerne ringer de sengeliggende patienter efter hjælp. Der er travlt på Lungemedicinsk Afdeling på Herlev Hospital, hvor belægningen lige nu er på 120 procent. 

Fagbladet Sygeplejersken har fået lov til at tale med fire af sygeplejerskerne i en pause for at høre om deres syn på den nye aftale med regionerne, som Dansk Sygeplejeråd forhandlede på plads tidligere på ugen. 

Klinisk sygeplejespecialist Katrine Roth er glad for lønforhøjelserne i aftalen: 

”Selvom jeg ikke gik ind i faget med en forventning om at komme til at betale topskat engang, så synes jeg, det er positivt, at vi kan se frem til mere i løn,” siger hun med et skævt smil. 

Kollegaerne rundt om kaffebordet nikker. 

”Der ligger en anerkendelse i lønforhøjelse, og den anerkendelse betyder rigtig meget,” siger Valmire Bela, der er sygeplejerske med ledelsesopgaver. 

”Det er godt, at vi kommer på niveau med de andre professionsbachelorer,” siger Katrine Roth. 

”Ja, men jeg gad nu godt se en beregning, der viser, hvor stort lønløftet reelt bliver i forhold til andre professionsuddannelser. For det var jo det, vi strejkede for i sin tid, og de andre bliver jo også kompenseret for inflationen,” siger Fie Foskjær, mens hendes arbejdsmobil ringer, og hun må løbe ud af mødelokalet. 

Hårde skæve vagter 

Sygeplejerskerne er enige om, at det er godt, at aftalen giver flere lønkroner til dem, der tager skæve vagter.  

”Der er nogle mennesker, som siger, at sygeplejersker jo ved, at vagter er en del af arbejdslivet, når de vælger faget til. Det er, som om de mennesker synes, at vi så ikke skal have noget særligt for at tage skæve vagter. Men det er rigtig hårdt at arbejde i weekenden, og andre har f.eks. fire eller syv nattevagter i træk,” siger Katrine Roth. 

Hun peger på, at selv en del af de unge sygeplejeelever synes, at travlheden og presset er for hårdt på afdelingen. Derfor tvivler hun og kollegaerne da også på, at højere løn vil få mange til at tage flere vagter, hvorved vagtbyrden kan blive spredt på flere sygeplejersker. 

”Under corona så vi, at højere vagttillæg fik folk til næsten at kappes om vagterne. Men da var tillægget altså også på omkring 180 procent, og der kommer vi jo slet ikke op med den nye aftale,” siger Katrine Roth. 

”Men der er nok nogle, som vil tage lidt flere vagter, hvis de ligger lige på grænsen til at få højere tillæg,” bemærker klinisk vejleder Aleksandra Tomic.

Selvom jeg ikke gik ind i faget med en forventning om at komme til at betale topskat engang, så synes jeg, det er positivt, at vi kan se frem til mere i løn. 

Katrine Roth, klinisk sygeplejespecialist

Aftalen kan ikke stå alene 

Aleksandra Tomic synes, at aftalen overordnet set er fin, men den kan ikke stå alene i forhold til de udfordringer, sygeplejerskerne møder i deres dagligdag på de regionale sygehuse. 

”Her på afdelingen mangler vi ingen sygeplejersker lige nu, men det gjorde vi sidste år. Og vi har generelt oplevet, at nyuddannede kollegaer søger væk fra os og ud i kommunerne, fordi de får bedre løn dér. Det ændrer den nye aftale på, fordi den øger lønnen til de nyuddannede, og det er godt. Men jeg tvivler på, om udfordringerne med at tiltrække og fastholde sygeplejersker og fordele vagterne mere ligeligt bliver løst med denne aftale,” siger Aleksandra Tomic. 

Fie Foskjær er kommet tilbage til mødelokalet og nikker samstemmende. Hun er cand.cur. og deler kollegaens bekymring på baggrund af sin egen forskning i betydningen af arbejdsvilkårene for sygeplejersker på bl.a. medicinske afdelinger. 

”Min forskning viser, at alting ikke kun handler om løn. Mange vælger fuldtid fra, fordi de mangler tid med familien. Økonomiske incitamenter til at gå op i tid er simpelthen ikke nok. Så jeg er egentlig mest spændt på, hvordan midlerne til arbejdsmiljø bliver fordelt i aftalen. Jeg så gerne, at der kom mere til det psykiske arbejdsmiljø,” siger Fie Foskjær.