Nyhed
15 mio.kr. til endnu bedre praktikforløb
Nu kommer der ekstra midler til en række praktikforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har uddelt 15 mio.kr. til fem projekter, der skal styrke koblingen mellem teori og praksis.
Publiceret:
13. august 2026
Senest opdateret:
13. august 2026
Foto:
Søren Svendsen (arkivfoto)
Fire kommuner og to regioner har sammen med en række uddannelsesinstitutioner netop modtaget i alt 15 mio.kr. til fem projekter, der skal styrke koblingen mellem teori og praksis og bidrage til højere kvalitet i praktikforløb. Og her vil der f.eks. komme simulationsundervisning, VR, tværprofessionelle læringsmiljøer, kombinationsstillinger og peerfeedback i spil.
Midlerne kommer fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsens 'Pulje til udvikling af nye praktikformater og udbredelse af god praksis', der er en del af uddannelsesreformen, hvor der samlet udmøntes 30 mio. kr. i henholdsvis 2026 og 2027.
De fem projekter starter op i løbet af efteråret og løber frem til udgangen af 2027 eller 2028. Med uddelingen stilles der krav om, at erfaringer og resultater fra projekterne bliver udbredt og formidlet til brug for andre kommuner eller regioner, professionshøjskoler og andre relevante interessenter.
I fire af de fem projekter indgår studerende fra sygeplejerskeuddannelsen, og det glæder forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg.
”Det bliver spændende at følge de fire projekter. Praktikken udgør jo næsten halvdelen af sygeplejerskeuddannelsen og er helt afgørende for at uddanne dygtige sygeplejersker. Der findes mange gode praktiksteder, men det gode praktikforløb kræver ordentlige vilkår for de kliniske vejledere, nok ressourcer og gode fysiske rammer for læring,” siger hun.
De fire projekter, som involverer sygeplejestuderende er:
1) Praktik i fællesskab – udvikling og afprøvning af tværfaglige praktikformater i Socialafdelingen
Svendborg Kommune, UCL og SOSU Fyn skal udvikle tværfaglige praktikfællesskaber og fælles læringsrum i kommunal praksis.
Studerende fra pædagog-, socialrådgiver-, ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelserne indgår i projektet.
Projektet skal styrke de studerendes læringsudbytte ved at skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis og ved at etablere fælles læringsrum på tværs af fagligheder og uddannelser.
Projektet vil bl.a. arbejde med teori-praksis-kobling, systematisk vejledning og evaluering samt tværfaglige praktikfællesskaber.
2) Uddannelse i fællesskab
Region Midtjylland, VIA og Favrskov Kommune skal udvikle og udbrede praksisnære lærings- og praktikformater på tværs af sundhedsfaglige uddannelser og praktiksteder.
Studerende fra bioanalytiker-, fysioterapeut-, jordemoder-, ergoterapeut-, radiograf-, bandagist- og sygeplejerskeuddannelserne indgår i projektet.
Projektet har til formål at styrke sammenhængen mellem teori og praksis på tværs af sundhedsfaglige uddannelser og praktiksteder. Projektet skal udvikle og udbrede praksisnære lærings- og praktikformater, der kan understøtte de studerendes læringsudbytte og styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, region, kommune og praktiksteder.
Projektet vil bl.a. arbejde med simulation, VR, studieunits, tværprofessionelle læringsmiljøer, fælles kompetenceudvikling og praksisnære prøveformer. Gennem disse indsatser skal projektet bidrage til bedre sammenhæng mellem undervisning, klinisk praksis, feedback og bedømmelse samt til videndeling og videre udvikling af fælles didaktiske modeller på sundhedsområdet.
3) Uddannelsesplejehjem – bedre praktikuddannelse til flere studerende
Frederiksberg Kommune og Københavns Professionshøjskole skal udbrede et praktikformat fra hospitalsområdet til plejehjemsområdet for at styrke læring i kommunal praksis.
Studerende fra sygeplejerskeuddannelsen indgår i projektet.
Projektet har til formål at styrke kvaliteten og kapaciteten i praktikuddannelsen for sygeplejestuderende på plejehjemsområdet.
Projektet skal udbrede og videreudvikle et eksisterende praktikformat fra hospitalsområdet til en kommunal plejehjemskontekst og dermed bidrage til en tættere kobling mellem undervisning, vejledning og praksis.
Projektet vil bl.a. anvende kombinationsstillinger, simulationsundervisning, peerfeedback og OSCE (Objective Structured Clinical Examination) som pædagogiske og didaktiske greb. Målet er at skabe bedre rammer for de studerendes læring i praktikken og samtidig udvikle erfaringer, der kan deles med andre kommuner, plejehjem og professionshøjskoler.
4) Styrket tilhørsforhold til praksis – Nyt praktikformat og styrket praksiskobling på sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing Falster
Region Sjælland og Professionshøjskolen Absalon skal udvikle et praktikformat, der styrker studerendes tilhørsforhold til praksis og sammenhængen mellem uddannelse og klinisk praktik.
Studerende fra sygeplejerskeuddannelsen indgår i projektet
Projektet vil bl.a. arbejde med struktureret opstart, teamorganiseret vejledning og tættere samarbejde mellem undervisere og kliniske vejledere. Studenterrådgivningen indgår som samarbejdspartner med fokus på de studerendes trivsel, psykologiske tryghed og deltagelsesmuligheder.
Projektet skal bidrage til bedre forudsætninger for læring i praktikken og danne grundlag for videre udvikling og formidling af praktikformatet.
Læs mere om projekterne og puljen her.
Læs seneste nyt
13. august 2026
15 mio.kr. til endnu bedre praktikforløb
Nu kommer der ekstra midler til en række praktikforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelses- og Forskningsstyr...
Afsender
Sygeplejersken
12. august 2026
Øget behov for kompleks sygepleje på plejehjem kræver flere kompetencer
På plejehjem bliver beboernes sygdomsforløb stadig mere komplekse. Det kræver skarpe kliniske blikke, siger sygeple...
Afsender
Sygeplejersken
10. august 2026
Ny håndbog skal bryde berøringsangsten i mødet med LGBTQ+-patienter
En ny håndbog i Region Syddanmark skal give sundhedspersonale bedre redskaber til at møde LGBTQ+-patienter med tryg...
Afsender
Sygeplejersken
10. august 2026
Ditte klippeklistrer frygten væk
På Bornholms Hospital klippeklistrer Ditte Huth på børns gips, når de kommer ind med brækkede lemmer. Det giver en ...
Afsender
Sygeplejersken