Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Ny håndbog skal bryde berøringsangsten i mødet med LGBTQ+-patienter 

En ny håndbog i Region Syddanmark skal give sundhedspersonale bedre redskaber til at møde LGBTQ+-patienter med tryghed og respekt. Målet er ikke at indføre nye regler, men at skabe fælles viden og sætte gang i de faglige samtaler om kommunikation, sprog og de dilemmaer, der kan opstå i mødet med patienterne.

Publiceret: 

10. august 2026

Senest opdateret: 

10. august 2026

Af:

Luna Leah Holtermann

llh@dsr.dk
LGBT håndbog

Foto:

Mathias Nygaard Justesen

Hvordan spørger man ind til kønsidentitet og seksualitet på en naturlig måde? Hvordan undgår sundhedspersonale at lave antagelser om patienten? Og hvordan sikrer man, at alle føler sig mødt og taget alvorligt i sundhedsvæsenet?

Det er nogle af de spørgsmål, som Region Syddanmark håber, at flere sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejdere vil tale om ved hjælp af en ny håndbog, der skal fungere som et opslagsværk med konkrete værktøjer ift. LGBTQ+-personer i sundhedsvæsenet.

Ifølge Betina Iroisch Kristensen, sygeplejerske, fællestillidsrepræsentant på Odense Universitetshospital og næstformand i Region Syddanmarks Hovedudvalg, handler det sjældent om manglende interesse for at møde LGBTQ+-patienter på en god måde – men snarere om usikkerhed om, hvordan man bedst griber det an.

”Der er nok mere en berøringsangst. Man vil gerne gøre det rigtige, men kan blive usikker på, hvilke spørgsmål man skal stille, eller hvordan man skal formulere sig. Derfor skal håndbogen være med til at nedbryde nogle tabuer og give os et fælles sprog,” forklarer Betina Iroisch Kristensen og understreger, at hun ser håndbogen som et fornuftigt initiativ.

”Håndbogen er ikke tænkt som et regelsæt, men som en inspirationsguide. Den skal give viden og sætte gang i samtaler ude på de enkelte afdelinger – og kan samtidig være et vigtigt redskab til at skabe fælles refleksion på arbejdspladserne.”

Et fælles afsæt for dialog

Ambitionen er, at håndbogen ikke blot bliver endnu et dokument, som ender i en skuffe.

Den skal i stedet bruges lokalt som afsæt for faglige drøftelser om kommunikation, dilemmaer og mødet med patienterne.

”Den kan give anledning til at tale om, hvordan vi møder denne patientgruppe. Hvordan får vi øje på nogle ting? Hvordan taler vi om dem, uden at nogen føler sig forkerte? Det er de samtaler, der på sigt kan gøre det til en naturlig del af vores hverdag,” siger Betina Iroisch Kristensen.

Hun understreger, at udfordringerne kan se forskellige ud fra afdeling til afdeling. Nogle steder fylder de meget lidt, mens andre arbejdspladser oftere møder dilemmaerne.

Det kan f.eks. være overvejelser om, hvordan en transkønnet patient placeres på en flersengsstue, eller hvordan man taler om pronomener på en respektfuld måde.

”Det er ikke spørgsmål, man løser med én regel. Men det er dilemmaer, som giver god mening at tale om sammen. Den udvikling sker ikke efter ét personalemøde. Den kommer gradvist, når man bliver ved med at have de gode faglige samtaler,” siger hun.

Patienternes oplevelser skal tages alvorligt

Selvom mange sygeplejersker ikke nødvendigvis oplever problemstillingen som et problem eller noget, der fylder i deres daglige arbejde, mener Betina Iroisch Kristensen, at sundhedsvæsenet skal reagere, når en patientgruppe fortæller om ulighed.

Den eksisterende forskning og erfaringer peger på, at patienternes oplevelser ikke er enkeltstående. Flere undersøgelser viser, at LGBTQ+-personer generelt har dårligere trivsel og helbred end den øvrige befolkning. Samtidig peger erfaringer på, at nogle undgår eller udskyder kontakt med sundhedsvæsenet, fordi de ikke forventer at blive mødt med forståelse og respekt.

Hvad indeholder håndbogen?

Den kommende håndbog samler viden om LGBTQ+-personers møde med sundhedsvæsenet og introducerer bl.a. centrale begreber om kønsidentitet og seksualitet samt giver råd om pronomener og inkluderende sprogbrug. Den rummer også konkrete eksempler på situationer, som sundhedspersonale kan møde i praksis, og den skal give medarbejderne et fælles udgangspunkt for at tale om inkluderende kommunikation.

En revideret udgave af håndbogen skal behandles på Hovedudvalgets møde i august, hvorefter den efter planen sendes videre til politisk behandling i Region Syddanmarks Forretningsudvalg og Regionsråd i oktober.

Når håndbogen bliver endeligt godkendt, er planen, at den skal ud på regionens arbejdspladser og bruges som afsæt for de faglige samtaler, der på sigt kan gøre mødet med LGBTQ+-patienter mere trygt – både for patienterne og for medarbejderne.

Bag håndbogen ligger et politisk ønske i Region Syddanmark om at styrke lighed i sundhed for LGBTQ+-personer. Den er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. medarbejderrepræsentanter, ledere, politikere og repræsentanter med viden om LGBTQ+-området.

LGBTQ+ i Danmark 

  • LGBT+ er en international fællesbetegnelse for personer med forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. Bogstaverne står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, mens plusset viser, at betegnelsen også omfatter grupper som bl.a. nonbinære, interkønnede, queerpersoner og aseksuelle. 

  • Det anslås, at omkring 8 pct. af den danske befolkning er en del af LGBTQ+-gruppen. 

  • Omkring 0,5 - 1,4 pct. af befolkningen identificerer sig som transkønnede eller nonbinære. 

  • På landsplan er det 12 pct. af de unge mellem 15 og 17 år, der angiver at være i LGBT+-gruppen. 

  • En VIVE-undersøgelse viser, at unge LGBT+-personer langt oftere oplever angst, depression og lav livstilfredshed end jævnaldrende, der ikke er LGBT+. 

Kilde: Institut for Menneskerettigheder, VIVE