Øget behov for kompleks sygepleje på plejehjem kræver flere kompetencer

Da den ældre kvinde kom tilbage fra hospitalet med en sonde, gik der ikke længe, før noget virkede forkert.

Sygeplejerske Charlotte Winsløw arbejdede dengang på et plejehjem i Gladsaxe. I dag er hun sygeplejerske på Plejecenter Klarahus i København, men oplevelsen står stadig klart i hendes erindring. Episoden er én af flere, der har gjort indtryk i hendes mangeårige virke som sygeplejerske på forskellige plejehjem.

Hver gang personalet på plejehjemmet gav kvinden sondemad, kastede hun op.

Kvinden, der havde fået konstateret kræft i maven, kunne faktisk hverken spise eller drikke.

Der var tydeligvis noget, der ikke stemte, kunne sygeplejerske Charlotte Winsløw konstatere. Så hun ringede til hospitalet gentagne gange.

”Jeg blev ved med at sige, at hun ikke kunne tåle behandlingen. Men først fik vi besked på at fortsætte og se tiden an,” fortæller hun.

Til sidst fik Charlotte Winsløw beboeren genindlagt.

Hun mener, at episoden siger noget om en bredere udvikling i sundhedsvæsenet.

”Det er den virkelighed, vi står i. Beboerne bliver sendt hurtigere hjem, og så er det os, der skal samle trådene og finde ud af, hvad der foregår.”

Multisygdom og komplekse forløb

Historien er langt fra enestående. Tværtimod peger den på en udvikling, som mange sygeplejersker på landets plejehjem genkender. Næsten 9 ud af 10 plejehjemssygeplejersker fortæller, at beboernes behov for kompleks sygepleje er blevet større inden for de seneste to år. Og beboerne er blevet langt mere syge.

Det er en udvikling, som Charlotte Winsløw, der har arbejdet som sygeplejerske i 40 år og på plejehjem i mere end to årtier, kan nikke genkendende til.

”Tidligere var der større forskel på, hvor dårlige folk var, når de flyttede ind. Sådan er det ikke længere. I dag er næsten alle multisyge og har komplekse sygdomsforløb.”

Det stiller nye og større krav til medarbejderne. For ældre mennesker bliver ikke altid syge på den måde, man læser om i bøgerne.

”En blodprop viser sig ikke nødvendigvis som brystsmerter. Det kan være svimmelhed. Et fald. Eller en beboer, der pludselig ikke vil ud af sengen,” forklarer Charlotte Winsløw og fortsætter:

”Nogle gange er det et større detektivarbejde at finde ud af, hvad der er galt, og det kræver, at man har overblik og viden om, hvad de små ting kan være tegn på, så man kan hjælpe, inden problemerne vokser sig store. Hvis en beboer taber sig, falder oftere eller mister appetitten, kan det f.eks. være tegn på noget mere alvorligt.”

Det kræver ikke bare overblik og erfaring. Det kræver også tid. Og den tid er der ikke altid.

”Der er mange beboere og opgaver på et plejehjem. Hvis man ikke når at få overblik over sygdomme, medicin og tidligere forløb, så risikerer man at overse noget vigtigt,” siger Charlotte Winsløw.

Mangel på efteruddannelse og omsorg

Med ambitionen om et mere nært sundhedsvæsen er der rykket en række opgaver over til plejehjemmene, som i dag håndterer bl.a. palliation, medicinopfølgning og forebyggelse af indlæggelser.

Det er opgaver, som tidligere blev løst på hospitalerne.

Det kræver flere kompetencer på plejehjemmene, og så opstår der en udfordring, hvis der ikke følger kompetenceudvikling med opgaverne. Charlotte Winsløw oplever, at der forventes mere af medarbejderne, og derfor undrer det hende også, at nogle kan gå i flere år uden efteruddannelse.

Især palliation kræver stor faglig sikkerhed, understreger Charlotte Winsløw.

”Der er stor forskel på, om en beboer skal behandles, eller om fokus skal være på lindring og den værdighed, som følger med. Den vurdering er ikke altid enkel.”

Den øgede kompleksitet i opgaverne går ifølge den erfarne sygeplejerske ud over nærværet, samtalerne og den grundlæggende omsorg. Og i sidste ende ud over patientsikkerheden, hvis personalet ikke bliver klædt på til at håndtere den nye virkelighed.

”Når vi ikke opdager problemerne tidligt nok, eller når vi ikke har de rette kompetencer omkring beboeren, så får de et dårligere forløb,” siger Charlotte Winsløw.

”Plejehjem er ikke længere bare steder, hvor personalet hjælper folk i tøjet og giver dem mad. Der foregår rigtig meget sygepleje hver eneste dag,” understreger hun.

Derfor efterlyser hun, at der i højere grad bliver investeret i den faglighed, der skal løfte opgaven.

Sygeplejersker på alle plejehjem

I Dansk Sygeplejeråd (DSR) er man opmærksom på problematikken og har i udspillet "Sygeplejersker for et sundere samfund" en række anbefalinger til, hvordan man kan løse udfordringen med de mere komplekse opgaver på plejehjemmene og manglen på den rette faglighed.

Her anbefaler DSR bl.a., at der ansættes flere sygeplejersker på plejehjem og omsorgspladser – også i ledelsen. Netop for at styrke den faglige kvalitet, patientsikkerheden og forebygge unødige indlæggelser.

”Hvis vi skal i mål med sundhedsreformens ambition om et sundhedsvæsen tættere på borgerne - også beboere på plejehjem - så skal plejehjemmene også rustes til opgaven. Det kræver investeringer i den faglighed, der skal løfte opgaven. For personalets skyld. Men især for beboernes skyld,” siger Harun Demirtas, 1. næstforperson i DSR.'

KL: Behov for løbende kompetenceudvikling

I KL genkender man billedet af, at borgerne på plejehjem har mere komplekse behov end tidligere, og Dorte West (V), formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg siger:

”Den rigtige personalesammensætning handler ikke kun om, hvor mange sygeplejersker der er. Det handler om at sikre, at borgeren kan få den rigtige pleje, omsorg og behandling. Det kræver, at det enkelte plejehjem løbende vurderer beboernes behov og sikrer, at personalet er sat sammen på en måde, der kan tage hånd om det.”

Hvordan vurderer I, at kommunerne konkret kan sikre de nødvendige kompetencer til de stadig mere komplekse sundhedsopgaver på plejehjemmene?

”Det kræver først og fremmest et stærkt tværfagligt samarbejde på plejehjemmene, hvor sygeplejerskerne vejleder social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til at give borgerne den bedst mulige pleje og behandling. Men samtidig er det også vigtigt at huske, at social- og sundhedsassistenter også kan løse mange komplekse sundhedsfaglige opgaver. Derfor skal opgaverne fordeles, så alle faggruppers kompetencer bliver brugt bedst muligt,” siger Dorte West.

Ser KL behov for flere sygeplejersker eller andre initiativer for at sikre, at plejehjemmene kan løfte de stadig mere komplekse sundhedsfaglige opgaver?

”Vi skal sikre, at personalet på plejehjemmene samlet set har de rette kompetencer til at tage hånd om ældre borgere med flere sygdomme end tidligere. Det kræver bl.a. løbende kompetenceudvikling, stærk faglig ledelse og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, siger Dorte West og tilføjer:

”Samtidig skal plejehjemmene have god adgang til sundhedsfaglig rådgivning og behandling, så de ikke står alene med de mest komplekse opgaver.”

i de faglige samtaler om kommunikation, sprog og de dilemmaer, der kan opstå i mødet med patienterne.