Christina skal tale på ICN: “Det er muligt at involvere sårbare stemmer i forskning”

7000 sygeplejersker fra hele verden indtager mandag Finlands hovedstad, Helsinki, når ICN-kongressen slår dørene op til fem dage med forskning i førersædet.  

Én af dem er Christina Østervang. Hun skal som en af de danske deltagere også skal præsentere sin forskning på ICN-kongressen.   

“Det er en spændende konference, fordi man opnår ny inspiration, formidler viden og bygger relationer på tværs af specialer, lande og kulturer. Man får refleksioner med sig hjem og ser pludselig sygeplejen i et verdensperspektiv,” fortæller Christina Østervang, adjunkt ved Forskningsenhed for Akutmedicin på SDU og faglig leder for akademiet for akutsygepleje på fællesakutmodtagelsen på OUH, til Sygeplejersken.

I bund og grund står hun klar med et budskab til ICN: Forløbene for patienter, som selvskader, skal forbedres.

“Det vigtigste for mig er at pointere, at det er muligt at involvere sårbare stemmer i forskning, men det stiller krav til, at vi griber tingene lidt anderledes an, end vi traditionelt vil gøre. At vi tænker og tilpasser forskningsmetoderne, så vi får de stemmer hørt, som det har betydning for," siger hun.

Det er publikationen “Improved Mental Health Support for Patients With Self-Harm Injuries in the Emergency Department: Design and Development of a Future Patient Care Pathway”, som lægger til grundlag for hendes præsentation til ICN 2025, når hun torsdag den 12. juni går på scenen i Helsinki, som én af de i alt 11 mundtlige præsentationer af danske sygeplejersker og forskere. 

Uklar ansvarsfordeling  

De patienter, som har selvskadet, kommer ind i akutmodtagelserne for at få behandling for deres fysiske skade, selvom det måske i virkeligheden er den psykiske situation hos patienten, som har bragt dem et sted hen, hvor de har skadet sig selv. Derfor er der et behov for, at man smider siloopdelingen i skraldespanden og tænker psykiatri og somatik sammen, mener Christina Østervang, der blev uddannet sygeplejerske i 2008 og siden dengang har beskæftiget sig med det akutte felt. 

“Vi har i akutmodtagelsen mest haft fokus på at behandle den fysiske skade, men ikke haft fokus på den psykiatriske understøttelse af patienten, som egentligt er det, som er allermest vigtigt i situationen,” siger hun. 

Forinden havde studiet "Experiences of nursing care for patients who self-harm and suggestions for future practices: The perspectives of emergency care nurses" gjort hende opmærksom på området, og i halen på det startede man i 2023 et samarbejde med psykiatrien i Region Syddanmark, hvor man fulgte 20 patientforløb.

Det skulle være med til at kortlægge patientens vej igennem akutmodtagelsen og indtil udskrivelse.  

“Noget af det, vi fandt ud af, var, at der var en meget uklar ansvarsfordeling mellem de involverede parter, så patienterne røg ned mellem to stole, hvor de selv skulle navigere i sundhedssystemet på egen hånd, til trods for de befinder sig i en rigtig svær situation,” fortæller Christina Østervang, som også har belyst problemstillingen i artiklen "Pathways and transitions for patients admitted to an emergency department after self-harming events" sammen med tre kolleager.

Man stoppede derfor op og inviterede personale og visse patienter fra de 20 patientforløb ind til at arbejde i nogle workshops. Det viste sig dog hurtigt, at patienterne ikke havde overskud til at deltage, og man måtte derfor finde en alternativ løsning for at inddrage patientgruppen. 

“Målet var, at vi fik udviklet nogle nye idéer til at støtte bedre op om patientforløbene, så vejen blev, at vi idégenerede med nogle af patienterne en til en, og så fik vi kontakt til en ambassadør hos organisationen 'EN AF OS', som tidligere havde selvskadet i en lang årrække,” fortæller hun. 

To løsningsmodeller for bedre forløb  

Ambassadørens rolle blev herefter at være patientgruppens stemme ind i en række fysiske workshops, hvor man sammen med personale og den viden fra en til en snakkende kom frem til to løsninger.  

Den første løsning er man ved at teste nu, og den går ud på, at der er blevet ansat to sygeplejersker, som arbejder på skift mellem den somatiske akutmodtagelse og den psykiatriske akutmodtagelse, så der i otte timer om dagen er psykiatrisk faglighed i det akutte forløb. 

“Så når man kommer ind med selvskade, bliver man set af en psykiatrisk sygeplejerske samtidig med en sygeplejerske i akutmodtagelsen,” siger hun og uddyber: 

“Nogle gange kan det være den psykiatriske sygeplejerske lige skal ind og sætte rammen og hjælpe med roen. Patienterne kan være i affekt og skal have hjælp til at finde ro. Når der er ro på situationen, vil den fysiske behandling kunne overkommes på en bedre måde.” 

Denne løsning er dog begrænset af, at man kun har den psykiatriske sygeplejerske i ét vagtlag, og derfor vil fagligheden mangle i de andre vagtlag. Derfor peger man på en opnormering i psykiatrien som anden løsningsmodel i projektet.  

“Den psykiatriske sygeplejerske kan tilkaldes så snart, der kommer en med selvskade. På den måde får man rykket dem over i en mere døgndækket funktion,” siger Cristina Østervang.

Læs også: Det skal du se og høre til sygeplejerskernes verdenskongeres

Husk at involvere 

Forskningen og projektet tager afsæt i en brugerinvolverende tilgang hos en patientgruppe, som Christina Østervang oplever som stigende. Ifølge data fra fælles akutmodtagelsen på OUH (tallene er fra 2023, red.) behandlede man tre selvskadende patienter om dagen.

Derfor er man også nødt til at tænke forskning og sundhedsvæsen en smule anderledes, hvis man skal lykkes med at gribe patienterne. Og dét budskab vil hun formidle til sit oplæg på ICN-kongressen.

“Vi skal huske at involvere patienterne, også selvom de er i sårbare situationer. Det er dem, der ved, hvad de har brug for, og hvornår de har brug for det. Patientstemmen har været meget afgørende for de to løsningsmodeller, samtidig med at vi har stået på den forskning, som ligger inden for området.”

“Så vi må gribe forskningen anderledes an, så man sikrer, at sårbare stemmer i den grad også bliver hørt, og de perspektiver bliver indopereret i det sundhedsvæsen, de skal navigere i,” slutter Christina Østervang.

Du kan finde hele programmet for ICN i Helsinki her.