Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Da lægen loggede af, blev hjælpen siddende

Et tæt samarbejde mellem kommuner og Hukommelsesklinikken i Gødstrup har fjernet et hul i demensforløbet. Nu er hjælpen til stede allerede, når diagnosen bliver givet, og indsatsen er blevet hædret med Athena Prisen 2026.

Publiceret: 

18. november 2026

Senest opdateret: 

18. november 2026

Af:

Emma Holm Haugaard

ehh@dsr.dk
Kirsten Holmgaard Jensen besøg hos Henry 73635458

Foto:

Tor Birk Trads. Demenskoordinator Kirsten Holmgaard Jensen på opfølgningsbesøg hos Kirsten og Henry Pedersen.

I det gule murstenshus i Ringkøbing ringer demenskoordinator Kirsten Holmgaard Jensen på døren. Nærmest i samme sekund trækkes et hvidt hørgardin til siden, og et nysgerrigt ansigt med korte grå lokker og sorte runde briller kigger ud ad vinduet ved siden af hoveddøren.

”Velkommen, kom indenfor,” siger Kirsten Pedersen, da hun åbner døren. Kirsten Pedersen er gift med Henry Pedersen, der for godt halvandet år siden fik diagnosticeret demens på en helt særlig måde.

For da Henry Pedersen fik sin demensdiagnose, fik han den i eget hjem. Omgivet af sin kone og den kommunale demenskoordinator Kirsten Holmgaard Jensen. Mens udredningslægen fra Regionshospitalet Gødstrup kunne være med virtuelt og give diagnosen på afstand, kunne Kirsten Holmgaard Jensen gribe både Henry Pedersen og hans kone, lige da diagnosen blev givet.

Efterladt i ingenmandsland

Den særlige virtuelle diagnosesamtale har nu sikret projektet og projektleder Laila Busted Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings Athena Prisen, som hun har fået overrakt den 18. november.

Det startede egentlig som et ønske fra nogle demenskoordinatorer, der savnede en bedre forståelse af borgernes diagnoseforløb. For borgerne kunne få en demensdiagnose på hospitalet, men der kunne gå op til en måned, før kommunens demensindsats fik oprettet kontakten til borgeren og de pårørende, og derefter fik aftalt et møde.

De stod ude på gangen med en følelse af ikke helt at have forstået, hvad der blev sagt. Nu bliver de grebet med det samme. Det synes jeg er et kæmpe kvalitetsløft

Laila Busted, Udviklingssygeplejerske og projektleder

I mellemtiden kunne de have svært ved at huske eller forstå, hvad der egentlig var blevet sagt til samtalen med lægen. Samtidig stod demenskoordinatorerne blot med et journalnotat om forløbet.

”Det er jo hele kernen i den her sygdom. Man husker ikke så godt,” fortæller udviklingssygeplejerske og projektleder Laila Busted.

Borgerne kunne altså havne i et slags ingenmandsland, før kommunens demensindsats kom på banen.

”Vi snakkede med demenskoordinatorerne om, at i gamle dage kunne de nogle gange være med til udskrivningssamtaler. Det kunne faktisk være rart at genindføre, så man vidste, hvad der var blevet sagt. Så undersøgte vi, om det ikke kunne lade sig gøre på en ny måde,” siger Laila Busted.

Løsningen blev, at kommunernes demenskoordinatorer kommer med computer, højttaler og internet, og så deltager de fysisk hjemme hos borgeren sammen med de pårørende, mens lægerne fra Hukommelsesklinikken på Regionshospitalet Gødstrup kobler sig på virtuelt.

Når diagnosen er stillet, og lægen logger af mødet, er hjælpen derfor allerede til stede.

”Før i tiden har vi sendt borgere ud ad døren med deres nye diagnose, og så stod de ude på gangen med en følelse af ikke helt at have forstået, hvad der blev sagt. Nu bliver de grebet med det samme. Det synes jeg er et kæmpe kvalitetsløft,” fortæller Laila Busted.

Laila Busted 73635475

Laila Busted var projektleder på 'Sammen om Diagnosen'-projektet.

Foto:

Tor Birk Trads

Kørekort eller ej?

Tilbage i det gule murstenshus finder Kirsten Pedersen og demenskoordinator Kirsten Holmgaard Jensen vej ind i spisekøkkenet lige til højre for entreen, hvor 82-årige Henry Pedersen venter.

Kirsten Holmgaard Jensen er på besøg hos parret som en opfølgning på, hvordan det går med demenssygdommen i hverdagen. Da de tre sætter sig ved det runde træspisebord i køkkenet, spørger Kirsten hvordan det står til.

Da Henry i maj 2025 fik sin demensdiagnose, var det ikke sygdommen eller udsigten til medicinsk behandling, der fyldte mest.

Det var derimod kørekortet. For en stor del af bekymringen ved demenssygdommen handlede om, hvorvidt han fortsat måtte sætte sig bag rattet. Og derfor er det også det første der kommer på bordet i deres opfølgningssnak.

”Jeg var til køreprøve igen, men jeg kunne se på kørelæreren, at jeg ikke skulle køre bil mere, og det accepterer jeg også. Tænk, hvis det gik galt,” siger Henry Pedersen.

”Men det var jo ikke sjovt, da vi fik at vide, at du ikke måtte køre, for nu kører vi ikke til København mere,” supplerer Kirsten Pedersen. Begge parrets børn bor nemlig i København, men de bliver hurtigt enige om, at det heldigvis er nemt at tage Flixbussen fra Herning til hovedstaden.

Vi hører det samme som borgeren og de pårørende hører, og det hjælper os i forhold til, hvad det får af betydning for dem bagefter

Kirsten Holmgaard Jensen

Fra projekt til fast praksis

I dag er de virtuelle diagnosesamtaler blevet en fast del af demensudredningen på Regionshospitalet Gødstrup, men indsatsen begyndte som et udviklingsprojekt under navnet ’Sammen om Diagnosen’.

Her var Laila Busted tovholder og stod i spidsen for udviklingen og opstarten af demensindsatsen i de vestjyske kommuner. Samarbejdet startede nemlig mellem Hukommelsesklinikken på Regionshospitalet Gødstrup og Herning, Ringkøbing-Skjern og Lemvig Kommune. Senere kom Ikast-Brande og Struer Kommune også med.

Det er Hukommelsesklinikken, der står for udredningen, hvor de både laver undersøgelser og scanningerne. Når så lægerne er helt sikre på, at de kan stille diagnosen, tilbydes borgerne den virtuelle diagnosesamtale.

Herefter indkalder Hukommelsesklinikken både demenskoordinatoren og borgeren til samtalen og sender et link afsted. Og så kan borgeren selv dele linket med de pårørende, som evt. skal deltage i samtalen på afstand.

Ifølge demenskoordinator Kirsten Holmgaard Jensen er en af de store gevinster, at kommunen bliver koblet på allerede fra starten.

”Så er vi ligesom med fra første parket. Vi hører det samme som borgeren og de pårørende hører, og det hjælper os i forhold til, hvad det får af betydning for dem bagefter,” siger hun.

Indtil videre tilbydes de virtuelle diagnosesamtaler kun til borgere med en Alzheimers-diagnose. Med andre demensformer skal borgerne komme til fysiske diagnosesamtaler på hospitalet.

Men Hukommelsesklinikken er nu begyndt at se på, om ordningen kan udvides til flere demensdiagnoser.

”Vi er begyndt at tale om, at vi godt kan udvide det vindue til f.eks. vaskulær demens eller Lewy Body-demens,” fortæller Laila Busted.

Forudsætningen for den virtuelle diagnosesamtale er, at lægerne er helt sikre på diagnosen. Derfor har man hidtil været mere tilbageholdende med andre demensdiagnoser end Alzheimers-diagnosen.

Henry Pedersen besøg 73635463

Henry Pedersen og hans kone, Kirsten Pedersen, siger farvel til demenskoordinator Kirsten Holmgaard Jensen.

Foto:

Tor Birk Trads

Den virtuelle diagnose

Tilbage i Ringkøbing reflekterer Henry og Kirsten Pedersen sammen over, hvad det gav dem, at det var en diagnosesamtale i hjemmet fremfor på Regionshospitalet Gødstrup. Her er det ikke teknologien, de husker bedst, men mere følelsen af at blive mødt i egne omgivelser.

”Det føltes godt, at det var herhjemme,” konstaterer Kirsten Pedersen, mens Henry må erkende, at han pga. demenssygdommen ikke kan huske samtalen.

Men til trods for at diagnosen blev stillet digitalt, oplevede Kirsten Pedersen ikke samtalen som fjern, og hun er glad for at vide, hvem der er deres kontaktperson i kommunen.

”Selvom vi ikke har brugt det meget siden, så er det en tryghed at vide, at man har nogen, man kan henvende sig til,” siger Kirsten Pedersen.

Samtidig kan Kirsten Holmgaard Jensen tilbyde de indsatser, der findes i kommunen, og som evt. kan gavne både borgeren med demens, men også de pårørende. Derfor tilbyder hun Henry Pedersen et hjernetræningshold, der har opstart i januar.

Her kan han stimulere hjernens funktioner gennem både fysisk aktivitet, samtaler og øvelser, der skal være med til at vedligeholde de kognitive funktioner længst muligt.

Mere end en diagnose

Da Kirsten Holmgaard Jensen skal videre fra sit besøg hos Henry og Kirsten Pedersen, følges hun med Henry ud i entreen. Her peger han på en papkasse med vin, og smider en bemærkning efter demenskoordinatoren:

”Det ligner jo, at vi er nogle drankere,” siger han og giver et rustent og let grin fra sig, mens Kirsten Holmgaard Jensen leer med.

Efterfølgende reflekterer hun over situationen. Kirsten Holmgaard Jensen siger:

”Det siger noget om, hvor Henry er i sin sygdom. Han har øje for, at det kan opfattes anderledes med sådan en kasse. Der kunne sagtens være nogle med demens, der overhovedet ikke ville tænke over, hvordan det kunne se ud for andre.”

Læs også: Behov for mere viden om demens | dsr.dk og Dyr dæmper delir og demens – og giver bedre sygepleje | dsr.dk

Demens i Danmark

Nationalt Videnscenter for Demens estimerer, at ca. 103.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens i Danmark.

Det antal forventer de vokser til mere end 146.000 mennesker i 2040. Det vil ske som følge af den stigende ældrebefolkning.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Fakta om Athena Prisen

Athena Prisen er Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings fagpris. Forskellige initiativer bliver indstillet til prisen, for deres måde at bidrage til et sundere samfund gennem faglighed, samarbejde, innovation og nytænkning.

Athena Prisen blev uddelt første gang i 2020, og hvert år modtager to projekter eller initiativer prisen. 

De to vindere får hver 50.000 kr. til videreudvikling af indsatserne.

En interaktiv skadestue, der skal gøre det lettere for børn og forældre at komme i akutmodtagelsen har også modtaget Athena Prisen 2026. Læs historien her.

Læs mere om Athena Prisen her.