Nyhed
Dygtighed kræver øvelse, viser forskning i talentprogram
Ny forskning viser, at sygeplejestuderende, der følger et særligt talentprogram, opnår markant bedre kliniske færdigheder end deres medstuderende. Forskerne bag kalder programmet et stærkt bud på, hvordan man kan styrke nyuddannedes kliniske færdigheder.
Publiceret:
7. juli 2026
Senest opdateret:
7. juli 2026
Foto:
Søren Svendsen
Når sygeplejestuderende får mere undervisning og ikke mindst træning i kliniske færdigheder som at lejre patienter i Fowlers leje, anlægge perifært venekateter eller undersøge urin for glukose og ketonstoffer, udvikler de stærkere kliniske kompetencer og bliver mere praksisparate end deres medstuderende.
Dette understøttes af resultaterne i en ny kvasi-eksperimentel undersøgelse, som er beskrevet i peer review-artiklen ”Stærkere kliniske færdigheder blandt studerende i et honours-program – resultat fra en kvasi-eksperimentel undersøgelse”, der blev bragt i Sygeplejersken nr. 2/2026 (se også boksen ”Kort om kvasi-eksperimentel undersøgelse”).
Artiklens førsteforfatter, Rikke Agnete Petersen, sygeplejerske, cand.scient., ph.d. og lektor på sygeplejerskeuddannelsen ved Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole, uddyber:
”Undersøgelsen viser, at sygeplejestuderende, der har deltaget Copenhagen Honours College i Sygepleje-programmet, har bedre kliniske færdigheder på både 4., 5. og 6. semester end sygeplejestuderende, der ikke har deltaget i programmet. Resultaterne indikerer, at programmet bidrager væsentligt til de studerendes kliniske færdigheder.”
Fokus på træning og øvelse
Undervisningsprogrammet Copenhagen Honours College i Sygepleje (CHC-S) blev etableret på Københavns Professionshøjskole i 2021 og er tidligere beskrevet i flere artikler i Sygeplejersken (bl.a. "Tilbud til studerende, som vil yde en ekstra indsats" i 2023 og "Talentudvikling styrker kliniske kompetencer" i 2025).
CHC-S er en såkaldt ekstracurrikulær uddannelse i evidensbaseret sygepleje til ældre medicinske patienter med særlig vægt på håndtering af kroniske sygdomme som type 2-diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom.
Der optages 14-18 studerende hvert semester, programmet er toårigt (4. til 7. semester) og omfatter 30 ETSC-point fordelt med 20 point på teoretisk undervisning og praktisk færdighedstræning og 10 point, der foregår i klinisk praksis. Der er altså fokus på at træne og øve kliniske færdigheder, bl.a. ved mere undervisning i simulationslokaler og deltagelse i mere klinisk undervisning.
Ifølge Rikke Agnete Petersen viser den nye undersøgelse, at sygeplejestuderende, der har deltaget i Copenhagen Honours College i Sygepleje-programmet, har bedre kliniske færdigheder end sygeplejestuderende, der ikke har deltaget i programmet
Kræver håndelag
Rikke Agnete Petersen har været med i honours-programmet som underviser fra dag 1 og står bag artiklen om den nye undersøgelse sammen med fire andre kolleger fra Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole, bl.a. sygeplejerske og docent Niels Sandholm Larsen, som er en af ophavsmændene til CHC-S-programmet.
”Vi modtog støtte fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle programmet, og den nye undersøgelse er en del af den følgeforskning, vi forpligtede os til at lave. Vi skulle simpelthen undersøge, om programmet virker, og om der evt. er noget fra CHC-S, vi kan overføre til den almindelige grunduddannelse,” siger han.
Niels Sandholm Larsen kalder også undersøgelsen ”et fagpolitisk indspil til grunduddannelsen”.
”Vi har valgt at måle de studerende på nogle udvalgte kliniske færdigheder, da vi ønsker at sætte spot på sygeplejefagets tekniske dimensioner i grunduddannelsen. Sygeplejefaget har jo en stærk håndværksmæssig, praktisk dimension,” siger han og uddyber:
”Det kræver håndelag at kunne arbejde skånsomt og effektivt, følge retningslinjer og tilpasse sin sygepleje og interventioner til forskellige situationer og forskellige patienter. Skal man være dygtig til det, skal man øve sig på samme måde, som sportsfolk øver sig i at blive dygtige til at kunne beherske teknikker.”
Ikke tradition for OSCE
Med den nye undersøgelse har de fem forskere således først og fremmest undersøgt, om CHC-S virker. Det gør de ved hjælp af Objective Structured Clinical Examination (OSCE), som er en internationalt anerkendt metode til vurdering af kliniske færdigheder. Og et sekundært formål med undersøgelsen er at afdække, om OSCE kan bruges som et validt redskab til at teste sygeplejestuderendes kliniske færdigheder på grunduddannelsen.
”OSCE bruges mange steder i dag, bl.a. på lægeuddannelsen, men vi har ikke tradition for at bruge OSCE på sygeplejerskeuddannelsen,” siger Niels Sandholm Larsen.
En OSCE består af flere enkeltstående kliniske stationer f.eks. måling af auskultatorisk blodtryk og test, dispensation af medicin til to dage, opsætning af GIK-drop, beregning af mængden af insulin og anlæggelse af perifert venekateter og observation. Ved hver station er der en case og en specifik opgave, som afspejler stationens kliniske fokus. Den studerende har 10 minutter til at løse opgaven, og præstationerne vurderes ved hver station af en trænet bedømmer.
I den konkrete undersøgelse deltog to grupper af studerende fra hhv. 4., 5. og 6. semester: En gruppe af honours-studerende (i alt 69) og ikke honours-studerende (ml. 46 og 59 afhængig af semester).
På hvert semester blev de testet i otte forskellige cases ved otte kliniske stationer, og de blev bedømt vha. to elementer: 1) En samlet tjeklistescore, hvor man højst kunne score ml. 13 og 95 point ved hver station, 2) En karakter baseret på 7-trinsskalaen, dvs. ml. -03 og 12.
Ifølge Niels Sandholm Larsen har de danske sygeplejerskeuddannelser nu et bud på, hvordan man kan styrke de nyuddannedes kliniske færdigheder og evaluere faglige kompetencer.
Foto:
Marcus Emil Christensen
Mere praksisparate sygeplejersker
Og det korte svar på undersøgelsens to spørgsmål - om studerende i CHC-S opnår bedre kliniske færdigheder end øvrige studerende, og om OSCE kan bruges som redskab til at teste sygeplejestuderendes kliniske færdigheder på grunduddannelsen - er ”JA”, fortæller Rikke Agnete Petersen.
”Når vi ser på OSCE-testen, klarer honours-studerende sig markant bedre end ikke-honours-studerende ved alle OSCE-stationer, også på tværs af semestrene. Der er signifikant forskel mellem de to grupper. De honours-studerende opnår stærkere kliniske kompetencer og er mere praksisparate end deres medstuderende,” siger hun.
Niels Sandholm Larsen tilføjer:
”Resultatet går igen i andre prøver på grunduddannelsen – de honours-studerende klarer sig f.eks. også bedre i deres bachelorprojekter, hvilket er med til at validere vores resultater.”
Undersøgelsen har også bekræftet, at OSCE-testen kan bruges til at vurdere de sygeplejestuderendes kliniske færdigheder på grunduddannelsen, fastslår Rikke Agnete Petersen:
”Vi har nu dokumentation for, at vi har en test, der virker til at teste kliniske færdigheder på sygeplejerskeuddannelsen. Det er en valideret test, og det er måske noget man kan tænke ind i forhold til nye prøveformer på sygeplejerskeuddannelsen.”
Taler faget op
Honours-programmet er i fast drift på sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i dag, og andre professionshøjskoler kan sagtens lade sig inspirere, siger Niels Sandholm Larsen.
”Mange nyuddannede sygeplejersker oplever manglende selvtillid ift. egne kliniske færdigheder i overgangen til arbejdslivet. Min mavefornemmelse siger mig, at sygeplejerskeuddannelsen fremover skal have en stærkere praktisk dimension, og nu har vi et bud på, hvordan man kan styrke de nyuddannedes kliniske færdigheder og evaluere faglige kompetencer,” siger han og tilføjer:
”Det gør man ved at stille skarpt på de her håndværksmæssige dimensioner af faget, og gentagelse er vejen frem.”
Rikke Agnete Petersen ser også hounours-programmet som en metode til at rekruttere og fastholde sygeplejersker.
”Jeg synes, det er med til at tale sygeplejerskeuddannelsen op. Det betyder noget, at man som ekstra motiveret studerende har mulighed for at søge ekstra udfordringer og blive fagligt udfordret på grunduddannelsen. Nogle honours-studerende siger ligefrem, at det er derfor, de ikke er droppet ud. Der er jo studerende, der gerne vil mere, og dem skal vi også kunne fastholde, da vi har utrolig stor gavn af at få dem ud i klinisk praksis.”
Kort om en kvasi-eksperimentel undersøgelse:
I en kvasi-eksperimentel undersøgelse efterligner forskerne et klassisk videnskabeligt eksperiment for at undersøge årsagssammenhænge. Forskellen er dog, at forskerne ikke tilfældigt (randomiserer) inddeler deltagerne i forsøgs- og kontrolgrupper. Det har f.eks. ikke har været muligt i denne undersøgelse, da de sygeplejestuderende af egen fri vilje har tilmeldt sig honours-programmet, de er ikke tilfældigt udvalgt.
Læs seneste nyt
07. juli 2026
Dygtighed kræver øvelse, viser forskning i talentprogram
Ny forskning viser, at sygeplejestuderende, der følger et særligt talentprogram, opnår markant bedre kliniske færdi...
Afsender
Sygeplejersken
06. juli 2026
Sygeplejerske begik sit livs fejl - nu deler hun sine råd om overgangsalder
Overgangsalderen har fået Helle Krüger til at lave flere fejl på sit arbejde som sygeplejerske, og af samme grund h...
Afsender
Sygeplejersken
06. juli 2026
Derfor vil Julia og Lea være sygeplejerske
Brandbil og plejehjemsuniform skal nu veksles til sygepleje og nye venner, hvis det står til Julia og Lea. De er to...
Afsender
Sygeplejersken
02. juli 2026
De gode historier skal frem: “Hvis vi ikke gør det, hvem gør så?”
Tre sygeplejersker vil gøre op med fordomme og forkerte fortællinger om sygeplejefaget. Der skal fokus på den høje ...
Afsender
Sygeplejersken