Eksperter forventer højere løn med ny reguleringsordning

Den nye reguleringsordning bruger det såkaldte standardberegnede lønindeks, og det skulle være bedre til at tage højde for skift i sammensætningen af medarbejdere end det gamle, hvor et skift i retning af f.eks. flere højtlønnede inden for en sektor, ville løfte gennemsnitslønnen i indekset for sektoren.

Når det private arbejdsmarked som i de senere år ansætter mange ufaglærte til en lav løn, ser det samlet ud, som om lønudviklingen blandt de privatansatte har været lille. Men i virkeligheden er der grupper på det private arbejdsmarked, som har haft en større lønstigning.

Påvirket af udskiftning i ansættelsesgrupper

Mikkel Mailand er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, og han mener ligesom Niels Storm Knigge, at den nye udregningsmodel vil gavne offentligt ansatte – i hvert fald på kort sigt.

”Lige nu bliver der ansat en del højtuddannede i det offentlige på bekostning af bl.a. laverelønnede HK’ere. Det kan betyde, at lønudviklingen samlet set ser meget højere ud på det offentlige område, når man sammenligner med det private arbejdsmarked, end den reelt er, fordi den offentlige lønudvikling er påvirket af udskiftning i ansættelsesgrupper,” siger Mikkel Mailand og fortsætter:

”Man kan forvente, at det nye standardberegnede lønindeks bliver til lønmodtagernes fordel, fordi det er bedre til at tage højde for sådanne skift i medarbejdersammensætningen,” siger han.

Mere i løn

Niels Storm Knigge fra Kraka har beregnet, at offentligt ansatte kunne have fået en del mere i lønningsposen, hvis den nye reguleringsordning var indfaset tidligere.

”Hvis den nye model havde virket helt fra 2016, havde offentligt ansatte haft op til 10 milliarder kroner mere i løn om året,” fortæller han.