Synlige sundhedsplejersker skaber tættere relationer med eleverne 

Skolebørn i Aalborg Kommune har væsentlig lettere adgang til deres sundhedsplejerske end mange andre danske børn. Her har man nemlig de seneste år fravalgt besparelser på området, hvilket betyder, at børnene møder en sundhedsplejerske mindst syv gange i løbet af deres skoletid - enten sammen med deres forældre, klassekammerater eller alene. Og det er ifølge Hanne Becker Nissen, afdelingsleder for skolesundhedsplejen i Aalborg Kommune, ikke så ringe endda.

”Vi ville jo helst se børnene hvert år, men når det er sagt, synes jeg faktisk, at vores såkaldte service-sundhedstilbud er ret fornuftigt,” siger hun.

Og det har Hanne Becker Nissen ret i – i hvert fald hvis man holder antallet af besøg op imod Sundhedsstyrelsens aktuelle vejledning, som pt. anbefaler besøg hos skolesundhedsplejersken i henholdsvis ind- og udskolingen samt midt i skoleforløbet.

Og tre besøg er alt for lidt, mener flere fagfolk, især set i lyset af hvor mange børn og unge, der mistrives i dag. En af fortalerne for, at nutidens skolebørn skal se sundhedsplejersken oftere, er Bjørn Holstein, sociolog og professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, der i Sygeplejersken nr. 3/2026 bl.a. udtaler, at der ”i høj grad er brug for at opprioritere sundhedsplejen i grundskolen. Der er behov for flere faste besøg, og børnene skal kunne finde sundhedsplejersken, når de har brug for det.”

Flere faste og spontane besøg

Første gang de aalborgensiske elever møder en skolesundhedsplejerske, er i 0. klasse, hvor de sammen med deres forældre inviteres til en sundhedssamtale, mens der i 1. klasse er vækstvurderingsbesøg.

”Vi kalder det med vilje en vækstvurdering – det handler om mere end at veje og måle. Der er ikke så meget samtale, men sundhedsplejerskerne observerer jo altid børnene ud fra et ønske om at opspore eller forebygge evt. sygdom,” fortæller Hanne Becker Nissen.

I 3. eller 4. klasse underviser sundhedsplejerskerne pigerne i menstruationens anatomi, og i 4. klasse inviteres alle børn igen til sundhedssamtale med deres forældre. I 5. klasse underviser sundhedsplejerskerne alle elever i emnet pubertet, og i 7. klasse inviteres eleverne til sundhedssamtale individuelt eller i gruppe.

Endelig står sundhedsplejerskerne sammen med ’Sexualisterne’ fra det kommunale tilbud UngAalborg for seksualundervisningen i 8. klasse, før eleverne i 9. klasse inviteres til deres sidste sundhedssamtale i grundskolen. Her bliver de som tidligere målt, vejet, får lavet høreprøve og synstest og taler med sundhedsplejersken om stort og småt – og om, hvordan de trives. Har nogle elever behov for at se sundhedsplejersken oftere eller spontant, er der også mulighed for det.

”Så vi ser eleverne en del mere end mange andre steder. Og det hænger også sammen med, at Aalborg Kommune i 2022 valgte at opprioritere skolesundhedsplejen ved at indføre separat ledelse for henholdsvis småbørn (0-6 år, red.) og skolebørn. Det har styrket fagligheden i skolesundhedsplejen og også sikret, at vi kan være mere til stede og synlige på skolerne,” siger Hanne Becker Nissen.

Vigtigt at være synlig

I dag arbejder sundhedsplejersker i Aalborg Kommune enten med småbørn eller skolebørn. Der findes ikke længere kombinationsstillinger, og det er sundhedsplejerske Heidi Atzen glad for, da hun fagligt synes, det er for meget at favne begge områder. Hun blev sundhedsplejerske i 2016 og arbejdede først med småbørn i et par år, før hun bevidst søgte en stilling som skolesundhedsplejerske i Aalborg Kommune.

”Jeg er fuld af beundring for de kolleger, der arbejder i kombinationsstillinger, men det er nogle store og komplekse områder. Jeg holder meget af begge, men har aktivt valgt kun at fokusere på skolebørn, da det giver mig mulighed for at fordybe mig på en anden måde, end hvis jeg også arbejdede med småbørn,” siger Heidi Atzen, der også er tillidsrepræsentant for sundhedsplejen Nord og Øst.

Siden 2020 har Heidi Atzen været fast tilknyttet to skoler. Hun er ikke i tvivl om, at det – sammen med den forholdsvis høje frekvens af faste besøg og undervisningsseancer – skaber bedre relationer, end hun kunne opbygge, hvis hun kun så eleverne tre gange i løbet af et helt skoleliv.

”Jeg ville ønske, vi også havde et sundhedstilbud i 2. eller 3. klasse, da der sker så meget i de her år. Men vi er privilegerede, kan jeg høre, når jeg taler med kolleger fra andre kommuner. Vi har bedre mulighed for at opbygge relationer med børnene, så de tør at tage imod hjælp eller opsøge os spontant,” siger hun og tilføjer:

”Jeg er på begge skoler flere dage om ugen, og vi gør meget ud af at være synlige og tilgængelige for både børnene og deres familier. Vi deltager ofte på forældremøder, så forældrene også ved, hvem vi er. På døren ind til mit kontor kan børnene se, hvornår jeg er der, og der hænger også navn og mobilnummer, så de altid kan sms’e mig, hvis de har brug for det - også når jeg ikke er tilgængelig.”

Stærkere faglig ledelse

Som leder finder Hanne Becker Nissen også stor faglig tilfredsstillelse i udelukkende at skulle fokusere på kommunens 23 skolesundhedsplejersker og de to sundhedsplejersker, der arbejder med tilbuddet ’Sund Ung’ på en række ungdomsuddannelser.

”Uanset om vi taler om små- eller skolebørn, sker der meget på området. Der kommer hele tiden ny viden, og det er lettere for mig at holde mig fagligt ajour, når jeg kun skal fokusere på ét område. Som leder kan jeg også bedre sætte en faglig retning og guide den enkelte sundhedsplejerske,” siger hun og tilføjer:

”Selvom sundhedsplejerskerne samarbejder med mange andre faggrupper, arbejder de meget alene. Det kan være udfordrende både at opbygge et stærkt fagligt fællesskab og blive ledt på afstand. Vi arbejder hele tiden på at skabe et fagligt og trygt fællesskab, hvor sundhedsplejerskerne kan udvikle sig og dele erfaringer.”

Og det lykkes, mener Heidi Atzen, der også fremhæver den selvstændige administrative ledelse af skolesundhedsplejen som ”vigtig” for hendes virke.

”Jeg oplever, vi bliver talt op som en vigtig faggruppe. Og det er med til at sikre, at jeg hele tiden kan holde mig fagligt ajour.”

Opruster viden

Direkte adspurgt, om opprioriteringen af skolesundhedsplejen i Aalborg Kommune har ført til sundere og gladere børn og unge, svarer Hanne Becker Nissen:

”Jeg tror, der er lige så mange børn i Aalborg, der kæmper med skolefravær og mistrivsel, som i andre byer. Men alt andet lige ser vi børnene oftere end mange andre steder, og vi har virkelig formået at opruste vores viden på mange områder, f.eks. om søvn, nikotinforbrug og inkontinens,” siger hun og henviser bl.a. til indsatsen ’Tæt og Tør’.

’Tæt og Tør’ startede i 2023 som et forskningsprojekt i samarbejde med Jammerbugt Kommune og Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital og er nu en fast del af sundhedsplejerskernes værktøjskasse.

”Vi ved, at mange børn i indskolingen stadig har problemer med at være tætte og tørre, og at nogle i udskolingen fortsat kæmper med problematikken. Nu samarbejder vi tæt med både skoler og DUS (Aalborg Kommunes skole- og fritidstilbud, red.), så vi kan hjælpe børnene så tidligt som muligt i deres skoleforløb,” fortæller Hanne Becker Nissen.

Tværfagligt samarbejde er guld værd

Og indsatsen virker. Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital melder ifølge Hanne Becker Nissen om færre henvendelser fra skolebørn og familier med inkontinensproblematikker. Heidi Atzen fremhæver også ’Tæt og Tør’ som et af flere gode tværfaglige og tværsektorielle tilbud i skolesundhedsplejen.

”Nu får vi kontakt til børnene og deres forældre allerede før skolestart, og det betyder, at vi kan sætte ind med rådgivning og vejledning fra dag 1. Og jeg oplever, at mange af børnene kommer rigtig langt de første måneder i 0. klasse,” siger hun og tilføjer:

”Jeg sætter virkelig pris på alle de tværfaglige samarbejder, vi har – med familierne, lærerne, PPR, læger m.fl. Det er guld værd og afgørende for, at vi sammen kan skabe et helhedsperspektiv omkring barnet og dets familie.”